Her finder du boganmeldelsen af ‘Vildskud’ af Julie Hastrup.
‘Vildskud’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Vildskud’ her
Fakta om bogen:
- Forfatter: Julie Hastrup
- Titel: Vildskud
- Udgivelsesdato: 28. maj 2020
- Forlag: Politikens Forlag
Fra bogens bagside
Johanna Ejby har mistet en lille datter på en ferie i Italien. Livet er splintret, hun kan ikke få stumperne til at hænge sammen og begynder derfor i en sorggruppe for mennesker med kompliceret sorg. En dag starter en ung kvinde i sorggruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsom breder sig i sorggruppen. For hvor langt vil man gå for at hævne den, man har mistet?
Drabsefterforsker Rebekka Holm kæmper med at acceptere, at hendes svenske kæreste og kollega, Niclas, efter et drabsforsøg ikke længere er den Niclas, hun kendte. Og ingen kan garantere hende, at han nogensinde vil blive det igen. En dag bliver hun kontaktet af en barndomsven, hvis unge søn, Elias, har fået flere truende breve og anonyme telefonopkald – det samme har Rebekka. Er der mon en sammenhæng?
Den unge Elias forsvinder pludselig, Rebekka får atter tavse opkald, og i sorggruppen kulminerer hævntørsten i et inferno af ulykker – og drab.
VILSKUD er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om, at mennesker ikke altid er dem, de giver sig ud for at være.
Boganmeldelse – Vildskud
Vildskud er 8. bog om drabsefterforsker Rebekka Holm. I 11 år har Julie Hastrup bevæget sig rundt i Rebekkas verden og alligevel har jeg aldrig læst en af hendes bøger.
Som altid med en serie, hvor man som læser selvfølgelig ender med at leve sig helt ind i hovedpersonens univers, var jeg spændt på om jeg kunne følge med. Kunne det lykkes Julie Hastrup at få mig med ind i den verden og samtidig blive grebet af den ?
Bogen er en atypisk krimi. Selvom den handler om døden og dermed den sorg der medfølger, sker der ingen direkte drab. Alle handlinger i bogen drejer sig om den sorg de efterladte sidder tilbage med og hvordan den tackles.
Jeg synes det er interessant at Julie har taget udgangspunkt i hendes selv og hendes følelser i optakten til bogen. Hun går helt derud, hvor hun tænker hvad nu hvis og hvilke konsekvenser kan sorgen have på et andet menneske.
På bogens bagside hører vi om Johanna, som oplever den sorg, som for mange vil betegnes som den ultimative sorg – at miste et barn. Men findes der en sorg, som er mere rigtig at føle end en anden og kan man måle størrelsen på sorg?
I takt med Johannas oplevelser i sorggruppen lærer vi stille og roligt de andre personer i gruppen at kende. Vi får fortalt deres historie og samtidig får vi et indblik i hvordan sorgen har påvirket dem og deres liv.
At sorggruppen bliver rystet af en hævntørst som er båret frem af det nye medlem i gruppen giver en interessant vinkel på, hvordan vi som mennesker reagerer forskelligt på sorg. Hvem går over grænsen og hvilke konsekvenser har det for omgivelserne.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Vildskud’ her
Bedømmelse
Som skrevet har jeg ikke tidligere læst en Rebekka Holm krimi, men det skal jeg bestemt have lavet om på.
Ud over den indlevelse vi får for i de personer, der arbejder med sorgen og dens konsekvenser, danner Rebekka og hendes egen personlige relation et interessant input til en anden type sorg.
Jeg er i hvert fald spændt på at lære Rebekka bedre at kende.
Vil du have spænding og indlevelse fra start til slut, så er bogen lige noget for dig. Selvom vi ikke har med en typisk krimi at gøre formår Julie Hastrup at trække spændingen ud og give små bidder, som man skynder sig at samle op undervejs, for at se hvad hun byder på som det næste.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink): Køb ‘Vildskud’ her
Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Vildskud’ her
No Comments