De her nemme småkager til udstikkere bliver til små skønne figurer – her er vi taget med Ariel og Tumle under havet
Traditionen tro var der temafest til børnenes fødselsdag da de blev 4 og 6 år.
Det kan være lidt af en udfordring at finde noget, som begge børn synes er en god idé. De er ved at nå en alder, hvor vi godt kan mærke, at vi både har en pige og en dreng.
Vi kom dog til enighed og mor her tog selvfølgelig udgangspunkt i alle Disney klassikerne, som bor på hylderne herhjemme.
Til børnenes 4 og 6 års fødselsdag blev det derfor tid til at Ariel og Tumle inviterede under havet.
Udstikker småkager – sugar cookies
Da manden og jeg i 2010 var i USA, kom jeg selvfølgelig til at købe en del bageudstyr med hjem.
Samtidig har jeg en svaghed for udstikkere, så jeg startede selvfølgelig med at hente kassen med udstikkere frem for inspiration.
Der måtte derfor serveres små søde søheste og søstjerner til fødselsdagsbordet.
Til mine udstikker småkager har jeg brugt en vaniljedej til søhestene og en kakaodej til søstjernerne.
(Opskrifterne finder du nederst i indlægget)
Bagefter har jeg udstukket lidt fondant og sat det på med vand.
Du kan også sagtens pynte med glasur – Her ville jeg bruge Royal icing.
(Find opskriften nederst i indlægget)
Tag børnene med i køkkenet
Jeg har selvfølgelig ikke bagt alene. Min datter var med til både at udstikke de fine kager, men også til at pynte.
Det er dejligt at hun gerne vil være med og så er hun så stolt over, at hun har været med til at forberede sin egen fødselsdag.
Opskrifter – udstikker småkager
Du finder opskrifter på vaniljedej og kakaodej nederst i indlægget i printvenlige versioner, så de er nemme at tage med i køkkenet.
Samtidig deler jeg også opskriften på Royal icing, så du nemt kan pynte kagerne fint.
Vil du gerne se flere opskrifter på småkager, så finder du dem her: #Småkage
Vil du gerne se meget mere fra vores temafest med Ariel og Tumle under havet, så deler jeg det løbende her: #Ariel og Tumle under havet
Er du på udkig efter en opskrift uden æg, så finder du den her: Udstikker småkager med marmelade uden æg
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Denne glasur er nemmere at bruge til sprøjteglasur, da den er fastere end den traditionelle glasur med vand og flormelis. Den kan samtidig bruges til at pynte fine småkager, da den holder formen.
- Past. æggehvider
- Flormelis
-
Start med at komme æggehviden i en skål og rør flormelis i lidt ad gangen indtil glasuren daner toppe, som kan blive stående.
Tjek det ved at løfte din gaffel eller dit piskeris op af massen.
-
Vil du gerne have lidt farve i, skal du bruge pasta eller pulverfarver, for at sikre at glasuren holder formen.
-
Kom glasuren i en sprøjtepose og brug den til at sprøjte fine snirkler på kager eller pynt fine småkager.
Tag børnene med i køkkenet og lav de fineste udstikker småkager.
Opskriften på de klassiske sugar cookies, kan bruges til alle lejligheder.
- 125 g smør
- 250 g hvedemel
- 125 g sukker
- 1 spsk vaniljesukker eller 1 spsk usødet kakao (bagekakao) Kommer an på hvilken smag du vil have
- 1 æg
-
Kom melet i en skål og tilsæt det kolde smør
-
Smuldr smøret godt ind i melet med hænderne.
-
Tilsæt sukker og vaniljesukker/kakaopulver.
-
Kom til sidst ægget i og saml det til en dej.
-
Lad dejen hvile på køl i 30 minutter eller indtil næste dag.
-
Rul dejen ud og udstik dine småkager.
-
Bag ved 180 grader varmluft i 6-8 minutter (det kommer an på hvor hårdt din ovn bager)
-
Halloween småkager
-
Julesmåkager
8 Comments
Lene
19. februar 2019 at 11:09De småkager er simpelthen så fine, Bianca:-) Jeg kunne bruge timer på at dekorere dem med glasur og krymmel;-)
Kh Lene
Home by Bianca
19. februar 2019 at 11:13Det gjorde jeg også før jeg fik børn. Haha.
Carina
19. februar 2019 at 11:12Ih hvor hyggeligt! Og fine kager. Det ku man jo fint lave, vi laver kun udstikskager til jul.
Home by Bianca
19. februar 2019 at 11:13Udstiks kager kan da laves hele året. Så det kan I roligt gøre.
Camilla
30. november 2020 at 14:21Hvor lang tid kan de holde sig?
Home by Bianca
1. december 2020 at 16:43I en kagedåse vil jeg mene, at de kan holde k ca. 5 uger, men de når at blive spist før herhjemme 🙂
Maria
19. februar 2019 at 11:41Wow hvor fint anrettet. Det kan da kun blive nogle begejstrede små hoveder der kommer til fest.
4 udstikker småkager - find opskrifter her - Home by Bianca
2. april 2019 at 9:24[…] Småkager med æg: De her småkager var dejligt sprøde og smagte rigtig godt. De havde en god fornemmelse i bunden og krummede ikke nær så meget som 1 og 2. De var dog lidt hårdere end nr. 3, men det kan sagtens skyldes bagningen. Jeg har brugt den før med succes. Senest til børnenes tema fødselsdag: Ariel og Tumle inviterer under havet. Opskriften finder du her Nemme udstikker småkager med vanilje eller kakao. […]