Frokost/Snacks Opskrifter

Den bedste tunsalat opskrift med hytteost og creme fraiche

Tunsalat opskrift med hytteost

Denne tunsalat opskrift er lavet på hytteost og creme fraiche for en dejlig cremet smag

Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

En nem og enkel tunsalat opskrift kan redde mange frokostborde og endda også gøre det ud for et nemt aftensmåltid.

En klassisk tunsalat indeholder mayonnaise, men da jeg synes at det godt kan give en lidt tung tunsalat bruger jeg i stedet hytteost og creme fraiche for at få lige den konsistens, som vi godt kan lide.

For at give lidt ekstra til min tunsalat har jeg også tilføjet ærter. På den måde bliver det en lidt grønnere udgave og så overtager det ærterne heller ikke smagen fra selve tunsalaten.

Min tunsalat opskrift finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Pift din tunsalat lidt op

Du kan selvfølgelig nøjes med at gøre, som jeg har gjort her og bruge ærter i din tunsalat, men der er flere muligheder for at lave en endnu sundere udgave af din tunsalat eller bare få tilføjet lidt farve og knas.

Her finder du lidt inspiration til at pifte din tunsalat lidt op:

  • Ærter (som jeg bruger i opskriften her)
  • Kogte æg (hakket i tern)
  • Forårsløg
  • Majs
  • Fintrevet gulerod
  • Cherry tomater
  • Grønne asparges
  • Fintsnittet spidskål
  • Små dampede broccolibuketter
  • Kapers
  • Forskellige krydderurter, herunder purløg og persille (selv bruger jeg persille)

Topping

Det er nemt at lave en fin skål tunsalat til et frokostbord, når du får gæster, især hvis der kommer lidt fint topping på.

Du kan selvfølgelig også komme topping ovenpå tunsalaten på en rugbrødsmad og på den måde få et fint og spændende stykke smørrebrød.

Har jeg ikke andet, kommer jeg altid lidt persille (eller anden krydderurt) ovenpå. Persille, fordi det er nemt, da det allerede er en del af opskriften.

Derudover kan du toppe din tunsalat med:

  • Æg i skiver
  • Tomater i skiver
  • Agurk i skiver
  • Syltede agurk i skiver
  • Kapers
  • Forårsløg
  • Diverse krydderurter
  • … og er det til smørrebrød er det også lækkert med et friskt stykke salat mellem rugbrødet og tunsalaten.
Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tunsalat til enhver anledning

… eller næsten da. 

Tunsalat er en god klassiker til de klassiske danske frokoster, der holdes både til jul og påske

Herhjemme spiser vi også tunsalat ovenpå en enkel salat, for at give salaten et ekstra pift.

Det uanset om salaten bliver serveret til frokost, på madpakken eller som en nem aftensmad.

Tunsalaten kan også sagtens servers som forret. Kom den eventuelt i en tartelet skal og kom pynt på toppen.

Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Hvor lang tid kan tunsalat holde sig?

Da den hjemmelavede udgave ikke indeholder en masse konserveringsmidler, forkorter det selvfølgelig holdbarheden. Til gengæld smager den meget bedre. Gemmer du din tunsalat i en lufttæt beholder i køleskabet kan de holde sig 3-5 dage.

Kan man fryse tunsalat?

Nej. Det bliver alt for mærkeligt i konsistensen.


Tun – køb den rigtige dåse tun

Tun indeholder proteiner, vitaminer, mineraler og smager godt. Alt sammen perfekt til et sundt måltid. Det er dog vigtigt at huske på, at tun også kan indeholde kviksølv som følge af forurening i havene og derfor skal du ikke spise tun hver dag.

Mange tunarter er truet som følge af overfiskeri. Derfor er det en god idé, at tage sine forholdsregler, når der skal handles ind. Hold øje med MSC-mærket når du handler tun på dåse, på den måde handler du bæredygtigt og får ikke en dåse tun med hjem, som er fremkommet af overfiskeri.

Du kan ikke undgå kviksølv helt, da det ophober sig i tunen, da den jo opholder sig i vandet, men der skulle være mindre kviksølv i dåsetun end i fersk tun. Typisk er det de billige dåser, der er mindst kviksølv i, da de er lavet på de mindre tun.

Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Lav et lækkert frokostbord

Herhjemme er det altid et hit at gøre lidt mere ud af frokosten i weekenden og smørrebrød med forskelligt lækkert fyld er helt perfekt. Det kan selvfølgelig også sagtens bruges som et lækkert bord til aftensmaden, de dage hvor du ikke har overskuddet til at lave varme retter.

Vi havde gæster, der kom til frokost den ene weekend og der var det helt perfekt med forskellige skåle med pålæg, som voksne og børn selv kunne vælge imellem.

Det hele kunne laves dagen før og skulle bare pyntes lidt og stilles på bordet, da gæsterne kom. Nemt og enkelt.

Ud over tunsalat havde jeg lavet:

Som tilbehør havde jeg sørget for:

  • Grøntsagsstave – Gulerødder, agurk og snackpeber
  • Cherrytomater
  • Salatblade til under æggesalaten
  • Tomatskiver til ovenpå æggesalaten
  • Agurkeskiver til ovenpå æggesalaten
  • … og så selvfølgelig både rugbrød og franskbrød til at komme ovenpå
Frokostbord - let og lækkert
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

En anden mulighed som pålæg til frokostbordet kunne også være den her avocado pålæg. Den skal dog laves samme dag, som den serveres, da den ellers godt kan blive kedelig at se på, da avocado bliver brug, når den får ilt.

Avocadopålæg

Find opskriften her: Avocado pålæg


Smørrebrød – en dansk klassiker

Vil du gerne gå all in på masser af lækkert smørrebrød, så kan du finde meget mere inspiration og opskrifter lige her:

Smørrebrød opskrift

Find inspiration og opskrifter lige her:
https://www.homebybianca.dk/smorrebrod-opskrift-pa-et-laekkert-froko


Tunsalat opskrift med hytteost og creme fraiche

Hytteost er en uundværlig ingrediens hjemme hos os, så derfor kommer det ofte i både maden og som her i dressingen. Jeg synes det giver et lidt lettere udtryk til tunsalaten end den klassiske med mayonnaise.

Denne opskrift på tunsalat med hytteost har også fået tilført lidt ekstra grønt i form af ærter og du kan også sagtens tilføje majs eller måske lidt fintrevet gulerod.

Min tunsalat opskrift finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Find flere idéer til frokost/snacks lige her: Frokost/snacks

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Tunsalat med hytteost

En let og lækker gang tunsalat med hytteost. 

Antal: 8 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 dåse tun i vand
  • 1 håndfuld persille
  • dl creme fraiche
  • ½ dl hytteost
  • 1 løg
  • 50-75 g ærter
  • salt og peber
  • ½-1 tsk limesaft eller citronsaft
Sådan gør du
  1. Start med at hælde vandet fra tunen og kom den i en skål. 

  2. Hak persillen og kom den i en anden skål sammen med creme fraiche og hytteost.

    Tunsalat opskrift med hytteost
  3. Skræl løget og hak det fint og kom det i skålen med creme fraiche.

    Tunsalat opskrift med hytteost
  4. Tilføj ærter. 

    Bruger du ærter fra frost skal de lige tø op først. 

    Tunsalat opskrift med hytteost
  5. Tilføj tunen og rør det hele sammen.

    Tunsalat opskrift med hytteost
  6. Smag til med salt, peber og limesaft/citronsaft. 

    Tunsalat opskrift med hytteost

Tunsalat med hytteost
Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Tunsalat opskrift med hytteost
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Tunsalat med hytteost

april 2019

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply

Opskrift Vurdering