Selvfølgelig var der honning inkluderet i maden, når nu honningbierne havde været i sving til årets fødselsdag. Denne dressing var lavet som tilbehør til pastasalaten og den har en dejlig rund smag.
Til ca. 6 personer
4 past. æggeblommer
1 tsk salt
1 spsk dijonsennep
1 dl flydende honning – jeg brugte akaciehonning
Saft fra 1 lime
2 dl ekstra jomfru olivenolie
peber
Pisk æggeblommer sammen med salt med en elpisker i ca, 2 minutter til de er luftige.
Tilsæt sennep, honning og limesaft og pisk videre.
Tilsæt olien lidt ad gangen mens der fortsat piskes. Smag derefter til med peber.
Sæt dressingen på køl til den skal bruges.
No Comments