Browsing Tag

Suppe

Suppe opskrifter – jeg har samlet alle opskrifterne lige her

Suppe findes i alverdens udgaver. Det er nemt at lave og du kan både lave den med kød eller nøjes med grøntsager. Rene grøntsagssupper er perfekte til de kødfrie aftener.

Lidt fakta

Hvad definerer en suppe?
Det er en ret hovedsageligt kogt på grøntsager eller kød, som giver god smag til væden. Der skelnes mellem klare og jævnede suppe.

Hvad er en klar suppe?
Klare supper koges på kød eller grønt og skummes under kogningen. Derefter koges det ind og grøntsagerne kasseres. De kan serveres med og uden fyld. Her er det dog nyt fyld, der tilføjes, så du får en frisk smag fra fyldet også.

Hvad er en jævnet suppe?
Du kan jævne for at få en mere fyldig konsistens. Det kan gøres på traditionel vis med mel eller du kan gøre som jeg gør. Brug gode proteinrige grøntsager som linser, bønner og ærter, som du blender sammen.

Er suppe mad?
Ja da! Herhjemme spiser vi det gerne som et hovedmåltid med lidt brød til, men du kan også sagtens servere en mindre portion til frokost eller som forret.

Kan man spise suppe dagen efter?
Ja det kan du godt. Det vigtige er at du får kølet den ned hurtigt.

Hvor længe kan suppe holde sig i køleskabet?
Den kan holde sig 6-7 dage i køleskabet og det er derfor smart at lave en større portion, som du deler ud på flere dage.

Hvor længe kan suppe holde sig i fryseren?
Det kommer lidt an på indholdet, men udgangspunktet er max. 3 måneder.

Er grøntsagssuppe sundt?
Grøntsagssupper er ofte fedtfattige og fyldt med gode kostfibre. Kom proteinrige grøntsager i som linser, bønner og ærter, så sikrer du dig, at du får en god og mættende suppe.

Hvor meget suppe pr. person?
Hvis du serverer suppe som hovedret vil jeg anbefale, at du beregner 3-4 dl per person.

Brug dine grøntsagsrester

Har du kedelige grøntsager, som bare trænger til at blive brugt, men ikke længere er sprøde og lækre. Så er det oplagt at komme dem i en suppe.

Idéer til topping

Du kan bruge forskellige slags topping til. Det gør det hele lidt mere spændende og samtidig kan du vælge lige det du godt kan lide. Her får du lidt eksempler:

  • Bacon – en rigtig klassiker, som kan hjælpe med at give lidt sprødt til din suppe
  • Kogt æg
  • Ristede solsikkekerner
  • Ristede græskarkerner
  • Hytteost
  • Hakket persille
  • Ristede kikærter

Jeg har samlet mine opskrifter herunder