Browsing Tag

Pandekager og Vafler

Pandekager og vafler

Pandekager og vafler er bagværk, som er kendetegnet ved at de indeholder ingredienser som hvedemel, mælk og æg. De bages på en varm flade – pandekager en pande og vaflerne i et vaffeljern. Modsat andet bagværk, som bages i en ovn.

Klassikerne

De fleste kender de klassiske søde versioner af pandekager og vafler, som gerne bruges til desserter.

For pandekagerne er det de tynde sprøde dessert pandekager og de små tykke amerikanske pandekager.

På vaffelsiden er det sprøde vafler gerne formet som hjerter og de klassiske belgiske vafler med form som en stor firkant med dybe huller. I belgiske vafler bruges der gerne bagepulver, som hævemiddel.

Hvornår er det international pandekagedag?

Tirsdagen efter fastelavns søndag er det international pandekagedag.

 

Det er en gammel kristen tradition fra dengang man fastede. Der skulle kristne faste 40 dage op til påske og man måtte derfor ikke spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk.

Dagen blev kaldt ‘hvide tirsdag’. Det er den dag, der skulle ryddes op i skabe og skuffer, så man sikrede sig at få brugt alle madvarer.

Selvom vi ikke faster herhjemme, er pandekagedagen altid en god undskyldning for at spise pandekager hele dagen.

Vi laver derfor gerne amerikanske pandekager til morgenmad, spinatpandekager til frokost, madpandekager til aftensmad og selvfølgelig dessertpandekager med is til dessert.

Hvornår er det international vaffeldag?

Det er international vaffeldag den 25. marts.

 

Vaffeldagen er egentlig en nordisk tradition og kommer fra Sverige. Den 25. marts er den dag hvor englen Gabriel viste sig for Maria og fortalte, at hun skulle føde Guds søn.

Dagen blev i Sverige kaldt ‘Vår fru dag’ og det menes at det er ligheden mellem udtalen af ‘Vår fru dag’ og ‘vaffeldag’, der har skabt traditionen.

Det er i hvert fald en god undskyldning for at spise lækre vafler.

Opskrifter til alle måltider

Pandekager og vafler kan spises til alle måltider. Prøv en udgave uden sukker eller tilføj grønt i dejen. Jeg har samlet alle mine opskrifter lige her.