Browsing Tag

Banan

Banan opskrifter

Det siges at bananer er den mest spiste frugt herhjemme. Det kan jeg nu godt forstå.

Ud over at smage godt som den er, så er den perfekt at komme i bagværk, smoothies og is.

Jeg har samlet alle mine opskrifter med banan herunder

Bananer – fakta og holdbarhed

Er bananer en frugt?
Bananen bæres som klaser af bananplanten og er derfor botanisk set et bær og ikke en frugt.

Er det sundt at spise bananer?

Bananer indeholder vitaminer, som er med til at styrke dit immunforsvar og så har de et højt indhold af kalium. Bananer indeholder også frugtsukker, som al anden frugt.

Hvornår er bananer sundest?

Sukkerindholdet i bananer stiger i takt med at de modnes. Derfor smager bananer, der er meget modne også sødere end de grønne. Det gør også de modne bananer perfekt til brug i bagværk.

Hvad må bananer ikke ligge sammen med?

Æbler vil fremskynde modningsprocessen hos bananer og forventer du at der går længere tid inden de skal spises, skal du helst holde de to adskilt.

Kan man opbevare bananer i køleskabet?

Ja, men bananer har bedst af at blive opbevaret ved stuetemperatur eller allerhelst ved 12-14 grader.

Hvorfor må bananer ikke komme i køleskabet?

Bananer er følsomme overfor kulde. Smagen bliver kedelig af en tur i køleskabet og så kan frugtkødet blive misfarvet og brunt.

Hvor lang tid kan en banan holde sig?

Det kommer an på hvor moden den var, da du købte den, men normalt holder den sig fint i ca. 7 dage ved stuetemperatur.

Kan bananer fryses?

Ja det kan de og de kan herefter nemt bruges som fyld i bagværk. Skræl den og skær den i skiver, som du opbevarer i en lufttæt beholder. De vil ændre konsistens ved optøning, men det er perfekt til en kage, bananpandekager eller bananbrød. Brug de frosne bananer før optøning i smoothies eller is.

Hvor lang tid kan en banan holde sig i fryseren?

En banan kan sagtens holde sig i fryseren i 2-3 måneder.

Jeg har samlet mine opskrifter med banan lige her, så kig med og lad dig inspirere.