Aftensmad Opskrifter

Den bedste svinemørbrad i ovn med lækkert persillefyld

Svinemørbrad i ovn med persille

Lav en lækker svinemørbrad i ovn og fyld den med persille og soltørrede tomater

Jeg er stor fan af at tilberede kødet i ovnen. Det giver bare et eller andet til retten, når al saft og kraft samles i bunden af fadet og sørger for at holde på smag og holder kødet saftigt og lækkert.

Samtidig er det nemt at gøre klar på forhånd, så selve fadet, bare skal i ovnen, når du kommer hjem fra arbejde.

Det er derfor smart både til hverdag, men også til når du får gæster. Så kan kødet passe sig selv i ovnen, men du får hilst på dine gæster og kan servere lækker mad, uden at stå en masse i køkkenet.

Opskriften på min svinemørbrad i ovn finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Svinemørbrad sådan

Hvilken temperatur skal en svinemørbrad have?

Din svinemørbrad er klar, når den er 62-65 grader i centrum.

Hvordan renser man en svinemørbrad?

Det kan virke helt uoverskueligt, at skulle rense en svinemørbrad, men det er slet ikke så svært.
Sørg for at bruge en skarp kniv, når du skærer ind under mørbradens sener. Skær først et par centimeter indefra og ud og tag så fat i den fritskårne sene og skær den anden vej. På den måde har du godt fat i senen og kan nemmere styre kødet.

Hvordan afpudser man en svinemørbrad?

At afpudse noget er bare et andet ord for at rense. Du skal derfor følge vejledningen herover.

Hvor på grisen sidder svinemørbraden?

Mørbraden sidder midt på grisen. Svinemørbrad er en af grisens muskler og indeholder ikke ret meget fedt. Hvis du tilbereder kødet for hårdt, vil det derfor blive tørt. Svinemørbrad tilberedes som her, som et stort stykke kød eller skæres til bøffer.

Hvor meget kød skal man beregne pr. person?

Det kan være svært at vurdere, hvor meget kød hver person spiser. Det kommer også an på tilbehøret. Hvis du sørger for at der er 175-200 g kød pr. person, burde det passe nogenlunde.

Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Svinemørbrad med fyld

På grund af det lave fedtindhold i svinemørbrad kommer jeg gerne fyld i. Det er med til at tilføre saft til kødet.

Her har jeg brugt persille, som hovedingrediens i kødet, fordi det giver en dejlig smag. Du kan dog sagtens skifte det ud med andet. Prøv for eksempel at bruge frisk spinat i stedet.

Det sker også at vi kommer smøreost inden i. Gerne en af dem med krydderier, så der samtidig nemt bliver tilføjet smag til.

Jeg har kommet lidt mandler i fyldet for at tilføje lidt tekstur, men du kan også vælge at bruge pinjekerner.

Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Svinemørbrad med bacon

Til min svinemørbrad har jeg kommet bacon rundt om. Det tilføjer både smag og fedtstof, så du ikke så nemt ender med at stege den tør. Samtidig sørger det for at holde fyldet inde i mørbraden, så smagen samles.

På den måde slipper du for at gå og holde øje med kødet hele tiden. Sæt det i ovnen og lad det passe sig selv.

Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Svinemørbrad med persillefyld – video

Alt i et fad

Her har jeg lavet svinemørbraden i ovnen alene, men du kan sagtens komme den ovenpå rodfrugter, ligesom jeg har gjort her med kylling og rodfrugter.

Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

I retten her består fyldet af smøreost. Det kan du sagtens bruge i din svinemørbrad også.

Bruger du rødbeder, kan det være en god idé at tilberede dem for sig selv, da de farver meget.


Tilbehør til svinemørbrad i ovn

Når nu der er styr på kødet, er det store spørgsmål, hvad du skal servere til.

Til min svinemørbrad her serverede jeg en lækker rødbedesalat med feta. Den kan du finde opskriften på her:

Svinemørbrad i ovn med rødbedesalat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rødbedesalat med feta og persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Du får også lidt andre forslag lige her:

Rodfrugtmos - let og luftig mos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rosenkålssalat med tranebær
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Bagt blomkål med flødeost

Svinemørbrad i ovn

Mulighederne er mange når du serverer sådan et lækkert stykke kød til. Du kan med fordel lave en salat klar i god tid, som bare kan stå på køl, lave det hele i et fad, som beskrevet længere oppe, eller lave noget helt tredje. Det er faktisk kun din smagsløg, der sætter grænserne.

Opskriften på min svinemørbrad i ovn finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i ovnen.

Jeg har samlet alle mine opskrifter med svinekød lige her: #Svinekød

Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Svinemørbrad i ovn
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
30 min
 

Med denne opskrift får du et lækkert saftigt stykke kød med en dejlig frisk smag af persille.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 svinemørbrad
  • 1 stort bundt persille
  • 25 g mandler (eller pinjekerner)
  • 2 spsk hakkede soltørrede tomater i olie
  • 1 pk bacon i skiver
Sådan gør du
  1. Rens svinemørbraden for sener.

    Læs længere oppe på siden, hvis du er i tvivl om hvordan du gør.

  2. Skær herefter svinemørbraden halvvejs igennem på langs, så du får en stor flade.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  3. Hak persille, mandler og soltørrede tomater og rør det sammen.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  4. Fordel persille blandingen på hele svinemørbraden.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  5. Læg bacon strimlerne ud ved siden af hinanden, så svinemørbraden kan kommes ovenpå og de dækker det hele.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  6. Rul svinemørbraden sammen og læg den ovenpå baconstrimlerne.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  7. Rul nu baconstrimlerne rundt om svinemørbraden, så de holder sammen på det hele.

    Svinemørbrad i ovn med persille
  8. Kom din svinemørbrad i et fad og steg i ovnen ved 180 grader varmluft i 20-30 minutter til du når en centrumtemperatur på 62 grader.

    Svinemørbrad i ovn med persille
Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Svinemørbrad i ovn med persille
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Svinemørbrad i ovn med rødbedesalat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her

* skal udfyldes

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering