Vil du også gerne tænke mere bæredygtighed ind i familielivet, så finder du her min anmeldelse af særudgaven Sustain Yearly Familie
Sustain Yearly Familie er modtaget til anmeldelse.
Når du tænker børn og familie, hvordan hænger det så sammen med at skabe mere bæredygtighed i hverdagen? Er det noget der kræver ekstra energi og hvordan får du hele familien med?
Det er spørgsmål som kan fylde rigtig meget, når tanken kommer på vores verden og den klimakrise vi står overfor.
Jeg var derfor meget spændt på at læse Susatain Yearlys særudgave om familien.
Herhjemme har vi allerede stor fokus på at stoppe madspild, samle skrald op, spare på vandet, genbrug af tøj og legetøj og en masse andet. Men vi vil selvfølgelig gerne blive endnu bedre.
Som forældre vil vi rigtig gerne vise vores børn, hvordan vi sætter et bedre fodaftryk i vores verden og passer på den, for dem og deres fremtid.
Derfor var det med stor entusiasme at jeg gik igang med at læse, for der er altid plads til at få mere inspiration til at tænke bæredygtigt.
Anmeldelse – Sustain Yearly Familie
I bladet bliver emner som Konmari i børnehøjde, tips til staycation, en roligere familiejul og meget andet berørt. Det er alt sammen emner, som alle med børn på den ene eller anden måde er påvirket af.
Hvem kender ikke til rodet på børneværelset og børn, der bare vil have mere og mere legetøj. Det er os forældre, der skal hjælpe dem til at vende denne tankegang. Give den et andet værdi syn på de ting de allerede har i forvejen. I bladet får du gode tips til processen og måske du selv bliver inspireret. For husk på, det er forældrene, der viser vejen frem.
I bladet finder du også en liste med 100 tips til et bæredygtigt familieliv. En skøn liste til at hente inspiration til bæredygtighed på måder du måske ikke selv havde tænkt på.
Der er selvfølgelig også fokus på madspild og selvom det er noget vi er ret gode til at undgå herhjemme, er det et vigtigt emne at berøre og de gør det på en god og inspirerende måde. Samtidig får du også lidt opskrifter med på vejen.
Artikler der inspirerede mig
Især artiklen om gode tips til staycation gav gode tanker herhjemme. Jeg elsker at rejse og kommer nok aldrig væk fra den del, men hvorfor ikke også huske at skabe minderne tæt på?! Brug dit nærområde og oplev Danmark på en helt ny måde. Måske det vise sig at behovet for at rejse udenlands måske slet ikke er så stort alligevel.
I artiklen får du en nem og overskuelig liste med gode råd og idéer til at skabe en staycation for alle i familien.
Her op til jul ønsker vi os vist allesammen en rolig familiejul. Få vendt din tankegang til hvad en familiejul egentlig skal indeholde, ved at læse om hvordan de to børnefamilier, som Sustain Yearly har besøgt, griber den her fantastiske og til tider hektiske højtid an.
Sidst men ikke mindst får du en liste med 50 små bæredygtige gaver. Perfekt lige her inden julen starter, for hvem vil ikke gerne give en gave med glæde.
Sammen med bladet får du et aktivitetshæfte for børn i alderen 6-12 år fyldt med opgaver, inspiration og ny viden i børnehøjde. På den måde bliver bæredygtigheds tankegangen placeret på et niveau hvor børnene synes det er sjovt at være med.
Bedømmelse
Er du en familie, der drømmer om at leve mere bæredygtigt, men synes det til tider kan være helt uoverskueligt, så er det Sustain Yearlys Familie udgave du skal have fat i.
Du får et blad med masser af inspiration, en nem og overskuelig tilgang til at tænke mere bærdygtighed ind i hverdagen uden at det bliver en kæmpe uoverskuelig opgave.
Husk på – selv små skridt tæller. Så hvorfor ikke søge inspirationen. Tage en god kop te og lade dig fylde op med ny viden?
For mig er viden vejen frem til at skabe noget mere. Det får du med denne skønne særudgave af Sustain Yearly.
Rigtig god fornøjelse.
Her kan du købe Sustain Yearly Familie: Køb Sustain Yearly Familie
Vil du se flere anmeldelser, så har jeg samlet mine boganmeldelser lige her: Boganmeldelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
No Comments