Aftensmad Opskrifter

Sund kyllingepie med hytteost – en nem og lækker ret

Sund kyllingepie med hytteost

Denne lækre kyllingepie er nem at lave og er fyldt med lækkert grønt.

Inspireret af det engelske køkken og en bøtte hytteost, som skulle bruges, har jeg lavet denne lækre pie smæk fyldt med masser af grønt.

En pie er en tærte med dej over fyldet. Fyldet består af kød og grøntsager.

Pie kan også serveres i det søde køkken, hvor fyldet består af frugter og bær.

Sund kyllingepie med hytteost

Sund kyllingepie med hytteost

Jeg har altid gerne villet lavet en kyllingepie, men er aldrig rigtigt kommet igang. Så nu skulle det være.

De klassiske tærter med bund af mørdej er ofte at finde i mit køkken.

Spinattærte, tomattærte og broccolitærte

Find opskrifter på lækre tærter lige her:

#Tærte

Her er jeg meget glad for at bruge hytteost i fyldet, så det har jeg overført til min udgave af en sund kyllingepie med hytteost.

Sund kyllingepie med hytteost

Food prepping

Du kan sagtens forberede en del af denne ret på forhånd, hvis du gerne vil have lidt mere overskud på travle hverdage.

Alle grøntsager kan hakkes og gemmes i bøtter indtil du gerne vil lave din pie.

På den måde tager det ingen tid at forberede maden, mens du smører madpakkerne til næste dag eller får tømt opvaskemaskinen.

Tag børnene med i køkkenet

Det er en ret, der er super nem at have børnene med til at lave.

Lad dem hakke grøntsagerne, imens du steger kyllingen, så har alle en opgave i dagens madlavning.

Er det lidt større børn, som forstår sig på varmen fra panden, kan du også sagtens lade dem stege kyllingen.

Opskriften finder du nederst i en fin printvenlig version, som er nem at tage med i køkkenet.

Vil du gerne have mere inspiration til at tage børnene med i køkkenet, kan du finde flere opskrifter her: #Små kokke

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Sund kyllingepie med hytteost
Kyllingepie
Forb. tid
45 min
Tilb. tid
15 min
Samlet tid
1 t
 

Denne lækre kyllingepie er super nem at laver og smæk fyldt med gode grøntsager. 

Server med et lækkert flute til. 

Ret: Hovedret
Antal: 6 personer
Ingredienser
  • 600 g kylling
  • 2 porrer
  • 250 g champignon
  • 250 g hvidkål
  • 1 squash
  • 3 dl hytteost
  • 1 tsk timian
  • ½ tsk muskatnød
  • salt og peber
  • 1 plade filodej eller butterdej
  • mælk til pensling
Sådan gør du
  1. Start med at skære kyllingen i mindre tern og kom dem på en varm pande. 

    Det skal være en dyb pande, da der skal være plads til de øvrige ingredienser. 

  2. Steg kyllingen i lidt olie. 

  3. Hak porrer, champignon, hvidkål og squash og kom det op i panden til kyllingen. 

  4. Lad det stege med i ca. 5 minutter.

  5. Tilsæt hytteost og krydderier og lad det småsimre imens du varmer ovnen op til 200 grader. 

  6. Kom kød og grøntsager i et ildfast fad.

  7. Dæk fadet med filodejen. Skub siderne af filodejen godt ned i siderne, så fyldet lukkes inde. 

  8. Snit i filodejen, så der kan komme damp ud og pensl med mælk. 

  9. Sæt fadet i ovnen i 15 minutter. 

Sund kyllingepie med hytteost

Udgivet første gang 5/2 2014
Opdateret 2019

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Micha
    28. september 2016 at 16:48

    Det smagte bare så godt!

Leave a Reply

Opskrift Vurdering