Kage/Dessert Opskrifter Stop spild af mad

Studenterbrød i tærteform – find den bedste opskrift her

Studenterbrød opskrift tærte

Studenterbrød er en klassiker og her har jeg lavet det i en tærteform. Nemt og fint.

Et studenterbrød er en rigtig klassiker og de fleste af os fra min generation, har med garanti været forbi bageren i spisefrikvarteret efter et stykke.

I hvert fald er det altid en succes herhjemme, når der kommer studenterbrød på bordet. Det endda, selvom det jo egentlig er en restekage. Det gør ikke spor – det skal nok blive spist.

Jeg er blevet ret glad for at lave små lækre dessert tærter. Det er en nem måde at få serveret en lækker dessert og så kan de varieres i det uendelige. Du kan finde alle mine tærte opskrifter lige her: #Tærte

Derfor tænkte jeg, at det var oplagt at forsøge med en studenterbrøds tærte. Der er ikke den store forskel på den og et almindeligt studenterbrød. Den er bare lavet i et tærtefad.

Opskriften på min studenterbrøds tærte finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Hvad er et studenterbrød?

Ligesom romkugler har vi her fat i en rigtig lækker restekage og jeg tror ikke der findes en eneste bager, som ikke sælger enten romkugler eller studenterbrød.

Begge dele består nemlig af kagerester, men her hører forskellen så også op. Hvor romkugler bliver trillet i krymmel, får studenterbrødet lige lidt mere opmærksomhed.

Et studenterbrød består nemlig af en mørdej, hindbær marmelade, kagerester (jeg bruger romkuglemasse), glasur og selvfølgelig krymmel på toppen.

Derfor er et studenterbrød også en lidt tung kage, for der er mange tunge lækre sager i.

Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Studenterbrød – nemt og enkelt – fakta

Hvorfor hedder det studenterbrød?

Da studenterbrød ligesom romkugler er lavet af kagerester, er det en billig kage at lave. Derfor har også studenterne råd til det. Heraf navnet studenterbrød.

Kan man gemme kagerester til senere?

Ja da – jeg gemmer altid mine kagerester i fryseren og når der så er nok, bliver de tryllet om til lækre romkugler, studenterbrød eller træstammer.

Kan studenterbrød fryses?

Ja bestemt. Selvom de er lavet af kagerester kan du sagtens fryse dit studenterbrød, når du er færdigt. Så lav du bare en stor portion, som du kan skære i mindre stykker og lige hive frem, når du får gæster.

Kan man fryse noget med glasur?

Ja det kan du sagtens. Bare sørg for at lade din kage tø stille og roligt op på køl eller ved stuetemperatur.

Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Studenterbrøds tærte – lav den med børnene

Ikke den store opfindelse, men bare en kage i nye klæder. Da jeg for tiden bager en del tærter, kom jeg på idéen med at lave et studenterbrød i en tærteform. Det er en nem måde at give den ellers lidt tunge konfektkage et andet udtryk på.

En tærte er ligesom det klassiske studenterbrød lavet på en mørdej. Så når jeg alligevel var i gang, var det nemt at få lavet en ekstra tærtebund.

Herhjemme var det børnene, der stod for udførelsen. Kagen var nemlig en overraskelse til deres far, som er ret glad for studenterbrød.

Kagen er ikke svær at lave og det er derfor en oplagt kage, at lave sammen med børnene.

Brug dine kagerester

Ud over et lækkert studenterbrød eller som her, en studenterbrødstærte, så er det oplagt at bruge dine kagerester til romkugler eller træstammer.

Mine opskrifter finder du her:

Træstammer kage

Find min opskrift på træstammer her:
Træstammer opskrift

Romkugler opskrift påskeæg

Her har jeg forklædt mine romkugler som små påskeæg.
Du kan finde min romkugleopskrift her:
Romkugler opskrift


Studenterbrød – video


Lav dit eget studenterbrød

Tag børnene med i køkkenet og lad dem være med. Studenterbrød er en nem kage, som altid smager skønt og så kan de pynte den med lige det krymmel, de har lyst til.

Her har jeg lavet en tærte, men du kan sagtens lave din mørdej og fordele i en bradepande, sådan at du får den klassiske form.

Opskriften på mit studenterbrød finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Vil du gerne lave træstammer af den lækre romkuglemasse, så finder du opskriften her: træstammer

Du kan finde alle mine tærte opskrifter lige her: #Tærte

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Studenterbrød – den bedste opskrift

Brug dine kagerester fornuftigt og lav et lækkert studenterbrød. Det er altid en succes.

Her har jeg lavet det i en tærteform, men du kan sagtens lave et helt klassisk studenterbrød uden formen.

Ret: Kage
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
Mørdejsbund
  • 100 g smør
  • 80 g flormelis
  • 230 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
Fyld
  • 2 spsk hindbærmarmelade (til at komme på den færdigbagte bund)
Romkuglemasse
  • 600 g kagerester
  • 100 g smørcreme
  • 3 spsk hindbærmarmelade
  • 2 spsk romessens
  • 2 spsk usødet kakao
Glasur
  • 150 g flormelis
  • spsk kogende vand
Pynt
  • Krymmel efter eget valg
Sådan gør du
Mørdejsbund
  1. Kom den kolde smør i en skål sammen med flormelis, hvedemel og vaniljesukker.

  2. Smuldr det hele sammen, men uden at varme smørret for meget op.

  3. Tilføj ægget og saml hurtigt dejen.

  4. Form dejen til en flad cirkel og kom den på køl i ca. 15 minutter

  5. Rul dejen ud i en firkant og kom den i en bradepande med bagepapir.

    Tærtebund: Rul dejen ud og kom den i tærteformen og skær kanterne af.

  6. Bag bunden i 15-20 minutter ved 180 grader varmluft til den tager farve.

    Tærtebund: Blindbag tærtebunden i 15 minutter ved 180 grader varmluft.

    Tag bagepapiret med bønner eller ris til blindbagningen af og bag bunden yderligere i 5-8 minutter.

  7. Lad bunden køle af og fordel marmeladen på.

Romkuglemasse
  1. Smuldr kageresterne i en skål.

  2. Ælt de øvrige ingredienser i til du har en sammenhængende masse.

  3. Fordel romkuglemassen på din bund.

Glasur og pynt
  1. Kom flormelis i en skål og rør sammen med kogende vand.

  2. Fordel glasuren på toppen og drys med krymmel.

    Studenterbrød opskrift tærte

Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Studenterbrød opskrift tærte
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering