For tiden er jeg græsenke i hverdagene, hvilket betyder at forberedelse af måltiderne ikke er det jeg har mest tid til. Derfor bliver der serveret hurtig-retter og gerne i større portioner, så jeg ikke skal lave mad hver dag.
Derfor fik jeg lavet en lækker grønsagsret med lidt kylling til. Kyllingen kom i marinaden dagen før, så den skulle bare tages op og steges. Grønsagerne kan også sagtens skæres ud og gøres klar dagen før, hvis det skal gøres lidt nemmere på dagen.
Marinaden til kyllingen kan du finde her: Æble tranebær marineret kylling med stegt spidskål og æble.
Opskriften lyder således:
Du skal bruge en dyb pande med låg eller en tykbundet gryde.
1 marineret kyllingefilet, skåret i tern
1 lille brocoli
1/3 blomkål
2 spsk honning
2 spsk hvidvinseddike
1 spsk soya
150 g bønner
200 g cherry tomater
Start med at stege kyllingen på en pande med lidt olie.
Når kyllingen er stegt tages den op af panden.
Skyl broccoli og blomkål og skær dem ud i passende størrelse. Kom dem på panden og tilsæt honning, hvidvinseddike og soya. Kom låg på panden og lad det småsikre i 10 minutter. Rør i det indimellem.
Tø bønnerne op og skyl cherrytomaterne og skær dem i halve.
Kom dem på panden og lad det stege med i ca. 5 minutter.
Server sammen med kyllingen.
No Comments