Aftensmad Opskrifter

Sommerpasta med østershatte

Sommerpasta med østershatte – en lækker ret med årstidens grønt. Samtidig er pasta altid et godt bud til en let og lækker sommerret.

Jeg har netop tilmeldt mig hos Odense Fødevarefællesskab, et fællesskab med lækre fynske og økologiske råvarer, hvilket har givet mig ny energi til at prøve lidt lækre opskrifter af.

Den første blev denne lækre sommerpasta med østershatte. Stort set det hele er fra denne uges store pose og ellers fra haven, så retten er fyldt med lækkert sommergrønt.

Det er nu vi skal glæde os over alle de lækkerier, som sæsonen byder på. Jeg er stadig ikke så bekendt med arbejdet i en køkkenhave, så det meste er på forsøgsbasis.

Sommerpasta med østershatte


Antal: 2 personer
Ingredienser
  • 200 g grov pasta
  • 1 pk bacon (150 g)
  • 150 g østershatte (fra Odense Fødevarefællesskab)
  • Friskkværnet peber
  • 100 g ærter (fra haven)
  • 70 g spinat (fra Odense Fødevarefællesskab)
  • 1 dl hakket persille (fra Odense Fødevarefællesskab)
Sådan gør du
  1. Kom pastaen i en gryde og kog den i 20 minutter.

  2. Steg bacon sprødt på en pande. Når baconen er sprød kommes den på et stykke køkkenrulle til afdrypning.

  3. Imens kommes løg og østershatte ned i panden og steges i fedtet fra baconen i ca. 5 minutter. Krydr med peber.

  4. Tilsæt ærter og spinat og lad det stege med et par minutter.

  5. Tilsæt pasta og bacon og vend det hele godt.

  6. Drys med persille og server retten. 

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering