Aftensmad Opskrifter

Gryderet over bål – bålmad til alle – find opskriften her

Gryderet over bål

Her finder du en gryderet, som er nem at lave og smager skønt. Perfekt til dig der er nybegynder i bålmad eller hvor det bare skal være nemt

Det er så hyggeligt med bålmad og selvom vi ikke er de mest erfarne, har vi fundet et par go to opskrifter, som passer helt perfekt til vores overskud.

Mad på bål

Som børnefamilie skal det ikke være alt for besværligt med mad over bål.

De fleste nybegyndere kender vist til den der utålmodighed fra børnene, når de skal vente på at bålet er klar. Bagefter er klassikeren snobrød, som de igen skal vente på bliver færdigt.

Derfor var vores udgangspunkt for at lave mad over bål, at det skulle være nemt og overskueligt.

Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Forberedelse – nem mad over bål

For at gøre det nemmere, forbereder vi gerne alle ingredienser på forhånd. ‘

Efterhånden som børnene bliver ældre, kan vi sagtens tage ingredienserne med ud sammen med skærebrætter og knive, så vi kan forberede mens bålet bliver klar.

De fleste gange er kodeordet dog stadig – forberedelse.

Det betyder at vi sætter bålet i gang mens børnene leger og imens forbereder jeg gerne alle ingredienserne i forskellige skåle, så det er til at overskue.

Når bålet er klar kalder vi på børnene og så får de lov til at være med til tilberedningen.

Det er både sjovere for dem og for os.

Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Mad over bål udstyr

Vi har ikke en masse udstyr. For det første skal det ikke være vildt avanceret med mad på bål og for det andet ville vi aldrig få det gjort, hvis det krævede at vi skulle hive udstyr frem og tilbage i stor stil.

Vores bålsted er placeret foran huset i stedet for i baghaven, da det logistisk set passer bedst med vores have. Det betyder også at vi kan sende børnene i baghaven og lege, mens bålet brænder ned til gløderne og bliver klar. Så skal vi ikke være lige så meget på, som hvis de legede lige ved siden af. (vi bor småt og har derfor også en lille have) – Husk altid at have et øje på dit bål, når det er tændt.

Vores udstyr består derfor ganske enkelt af:

  • En rist fra en gammel ovn (kan købes i en genbrug)
  • En stor støbejernsgryde med stor flad bund. På den måde kan den både bruges som pande til at stege i og til en god portion gryderet. (den har vi også købt i en genbrugsbutik)
  • Pinde til snobrød eller skumfiduser (tag en skovtur og find et par gode pinde, som du kan spidse i enden med en kniv)
Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Gryderet over bål

En gryderet er perfekt til bålmad. Her kan alt komme i samme gryde og så er det bare at røre det sammen. Så bliver det ikke meget nemmere.

Denne gryderet lavede vi en tidlig sommerdag, hvor vi lod os inspirere af indholdet i køkkenhaven og køleskabet.

Du kan sagtens slev skifte ingredienserne ud til hvad du nu har liggende.

Opskriften på min gryderet over bål finder du herunder i en fin printvenlig version.

Vil du se flere opskrifter på nem bålmad, så finder du dem her: #Bålmad

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Gryderet over bål

Nem og lækker gryderet over bål, som ikke kræver en masse udstyr. Perfekt til nybegynderen.

Du kan med fordel marinere din kylling, men når du det ikke kan den sagtens steges med salt, peber og lidt paprika.

Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 2 store kyllingefileter marinerede (find opskriften på min marinade på siden)
  • 250 g nye kartofler
  • 6 mellemstore gulerødder
  • 200 g champignon
  • 170 g ærter
  • 100 g edamamebønner fra frost
  • 20 g smør
  • 2 spsk mel
  • 1 dl mælk
  • Salt, peber og paprika
Udstyr
  • 1 gryde
  • 3 mellemstore skåle
  • 3 små skåle til smør, mel og mælk
Sådan gør du
Forberedelse
  1. Start med at skære din kylling i tern.

    Vil du gerne have den marineret fordeler du marinaden over kyllingen og stiller det på køl en times tid.

  2. Vask dine kartofler og skær dem i mundrette stykker.

    Nye kartofler behøver ikke blive skrællet. Har du kartofler med tykkere skræl, så skræller du dem bare.

  3. Skræl gulerødderne og skær dem fint ud.

  4. Kom kartofler og gulerødder i din gryde og hæld vand over, så de er dækket og tilsæt lidt salt.

    Sæt gryden til side.

  5. Vask og rens champignonerne og skær dem i mindre stykker.

    Kom dem i en skål.

  6. Kom ærter og edamamebønner i en anden skål..

  7. Kom smør, mel og mælk i skåle og tag det hele med ud til bålet.

    Gryderet over bål
Ved bålet
  1. Start med at brænde dit bål ned, så gryden kan placeres ovenpå en rist eller den løsning du nu har ved din bålplads.

  2. Sæt gryden over og kog dine kartofler og gulerødder møre.

    Gryderet over bål
  3. Når de er næsten færdige tilsættes ærter og edamamebønner, så de kan koge lidt med.

  4. Hæld vandet fra gryden over i en mellemstor skål.

    Grønsagerne kommes i den skål, som du havde ærter og edamamebønner i.

    Gryderet over bål
  5. Sæt gryden tilbage på bålet og tilføj smør.

  6. Kom kyllingen i og svits den mør.

    Krydr med salt, peber og paprika hvis du ikke har marineret din kylling.

    Gryderet over bål
  7. Tilsæt mel og mælk og rør det ud, så det ikke klumper.

  8. Kom grønsagerne retur i gryden og tilsæt lidt af kogevandet.

    Er der ikke nok tilsættes lidt ekstra mælk eller vand.

  9. Rør det hele godt sammen og lad det småsimre til det hele er varmet godt igennem.

Marinade til kylling

Brug din yndlings te og varierer din marinade, så det passer lige til det måltid, du gerne vil sammensætte.

Ingredienser
  • 3 store kyllingefileter
  • 4 poser te (eller 1 spsk. løs te)
  • 1 spsk limesaft
  • 3 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • 1 spsk soja
  • 1 spsk honning
  • ½ tsk salt
Sådan gør du
  1. Bland indholdet i teposerne eller den løse te med limesaft, olivenolie, soja, honning og salt og rør det godt sammen.

  2. Kom kyllingefileterne i et fad med låg eller anden beholder, hvor de kan være i.

  3. Hæld marinaden over kyllingen og lad det stå et par timer. Lav det gerne aftenen før.

  4. Når kyllingen er færdig med at marinere kommer du kyllingefileterne i et ildfast fad og steger dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 30-45 minutter. (det afhænger af størrelsen på kyllingen)

  5. Kyllingefileterne kan også sagtens steges på grillen.

Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Gryderet over bål
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

August 2017

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering