Boganmeldelse Livsstil

Boganmeldelse: Serien om Fabian Risk

Serien om Fabian Risk

Boganmeldelse: Serien om Fabian Risk af Stefan Ahnhem

Jeg har læst og anmeldt bøgerne i serien om Fabian Risk af Stefan Ahnhem. Serien tæller bøgerne Offer uden ansigt, Den niende grav, Atten grader minus og seneste bog Motiv X.

Serien om Fabian Risk er modtaget til anmeldelse

Serien om Fabian Risk

Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklame link):
Serien om Fabian Risk

Fakta om bøgerne:

Forfatter: Stefan Ahnhem
Titler og udgivelsesår:
Offer uden ansigt, 2014
Den niende grav, 2015
Atten grader minus, 2016
Motiv X, 2018
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Stefan Ahnhem har skrevet ialt 4 bøger om Fabian Risk. Allerede i den første bog bliver Fabian draget personligt ind i en mordefterforskning, som kommer meget tæt på hans fortid.

Motiv X

Min boganmeldelse af Motiv X, kan du finde her: Boganmeldelse Motiv X

Da jeg læste Motiv X, havde jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med bøgerne om Fabian Risk. Da serien allerede i første bog, Offer uden ansigt er meget personlig omkring Fabian Risk, var jeg på udkig efter de øvrige bøger, så jeg kunne lære karakteren Fabian Risk bedre at kende. Det har derfor været en fornøjelse, at læse serien og blive klogere på hele sammenhængen.

Serien om Fabian Risk

Offer uden ansigt, 2014
Fra bogens bagside – Offer uden ansigt:

En lærer bliver fundet myrdet i sløjdlokalet. Ved siden af liget ligger et gammelt klassebillede, hvor hans ansigt er krydset over. Fabian Risk, der arbejder hos politiet i Helsingborg, er en del af offerets gamle klassekammerater, og han bliver draet ind i arbejdet med sagen.

Snart står det klart, at gerningsmanden har flere ofre på sin liste. Hvem bliver den næste?

Offer uden ansigt er en intelligent og psykologisk intens krimi om, hvordan mobning og isolation i barndommen kan forvandle et menneske til et monster.

Boganmeldelse – Offer uden ansigt:

Fabian Risk er taget tilbage til sin barndomsby og en stilling ved Helsingborg politis kriminalafdeling, efter at have været ansat ved Stockholms politi. Han er vendt tilbage til sine rødder og med sig har han taget sine dæmoner fra Stockholm.

Han har taget sin familie med fra Stockholm og håber på at kunne starte forfra i sine barndoms gader.

Allerede inden han er startet sit nye liv, står han overfor et drab, der involverer hans fortid. Han bliver sat overfor oplevelser, som forlængst var forsvundet i fortiden, men som nu betyder alt for den efterforskning han er landet i.

I bogen møder vi ud over Fabians nye kollegaer i Helsingborg, Dunja og hendes chef Kim Sleizner.

Det danske politi kommer i denne bog til at spille en stor rolle for handlingen og Dunjas beslutninger har store konsekvenser for opklaringen og hendes fremtid indenfor det danske politi.

Ligesom i Motiv X, er der aktion fra start af.  Du bliver som læser taget med tilbage til Fabians fortid samtidig med, at der skal navigeres rundt i nutiden og de konsekvenser samspillet med det danske politi har for handlingen.

Indimellem arbejdet og de følger det har for Fabian, forsøger han at få privatlivet til at gå op med kone og børn. Alt har konsekvenser og Fabian ender med at stå overfor svære valg.

Den niende grav, 2015
Fra bogens bagside – Den niende grav:

I et snedækket Stockholm er Sveriges justitsminister sporløst forsvundet. På den anden side af Øresundsbroen bliver hustruen til en kendt dansk tv-journalist fundet brutalt myrdet i parrets luksusvilla nord for København. Kan der være en sammenhæng mellem de to begivenheder?

Sammen med Dunja Hougaard fra det danske politi bliver Fabian Risk trukket ind i et spind af hemmeligheder og intriger, mens de forsøger at opklare, hvad de to sager har med hinanden at gøre. 

Den niende grav er en hamrende spændende, makaber og intens krimi, der udspiller sig seks måneder før begivenhederne i Offer uden ansigt. 

Fabian og Dunja krydser hinandens spor i et vinterholdt Skandinavien og trækkes dybere og dybere ind i en konspiration, der viser sig at være langt værre, end de nogensinde havde forestillet sig. 

Boganmeldelse – Den niende grav:

Med Den niende grav er vi tilbage til Fabians tid i Stockholm og vi får her forklaringen på de dæmoner han i Offer uden ansigt har taget med sig til hjembyen.

På den danske side møder vi igen Dunja og vi får introduktionen til hvordan hun har mødt Fabian Risk.

I bogen møder vi Fabians gravide kollega, som kommer til at have en stor betydning for Fabian og hans handlinger.

Atten grader minus, 2016

Fra bogens bagside – Atten grader minus:

En bil kører i Helsingborg havn efter en heftig biljagt og synker til bunds. Alt tyder på, at der er en ulykke, men da føreren obduceres, viser det sig, at han har været død i to måneder. Og har været frosset ned. Sagen lander på Fabian Risks bord hos Helsingborg politi.

På den anden side af sundet arbejder Dunja Hougaard nødtvunget som ordensbetjent hos Helsingør politi. Men da en hjemløs bliver udsat for en brutal mishandling og dør, indleder hun sin egen private efterforskning. Sporene fører snart til Helsingborg.

Atten grader minus er en isnende spændende krimi om jagten på en bestialsk og kynisk moder. Det er tredje selvstændige del i serien om Fabian Risk.

Boganmeldelse: Atten grader minus:

I Atten grader minus møder vi endnu engang Dunja og oplever hvordan hun skal kæmpe sig igennem bureaukratiet i det danske politi. 

Samtidig får vi et andet indblik i det samspil der er mellem Fabian og hans kollegaer. Der kommer personlige problemer på tværs af efterforskningen imens Fabian og hans familie bliver draget ind i det drama, som udspiller sig. 


Bedømmelse – Serien om Fabian Risk

Stefan Ahnhem formår at flette folk, begivenheder og oplysninger sammen på en måde, så alt til sidst giver mening. Der hvor du tror, du som læser, kan se løse ender, vil til sidst vise sig at have haft en afgørende betydning for bogens handling.

Selvom bøgerne er omtalt som en serie om Fabian Risk, vil jeg mene at Dunja og hendes handlinger har lige så stor betydning for selve kompleksiteten i handlingsforløbene.

Samspillet mellem det danske og det svenske politi beskrives på en måde, som giver god mening for bøgernes handling og samspillet mellem Fabian og Dunja.

Vil du gerne læse en serie, der giver aktion fra start til slut og som vil overraske dig og få dig til at krumme tæer, så er serien lige noget for dig. Der er spænding allerede fra de første sider i første bog i serien og den spænding varer ved.

Læs bøgerne fra en ende af. Det vil give dig en større forståelse for helheden og for Fabian Risk og hans måde at agere på.

Jeg venter allerede spændt og håber, vi får lov at høre meget mere til Fabian Risk. 

Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklame link): Serien om Fabian Risk

Serien om Fabian Risk

Vil du se flere boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

You Might Also Like

1 Comment

Leave a Reply