Det er blevet sæson for lækkerier med æble. Lav en lækker æblekompot med rødløg og nyd smagen af efterår
Jeg har de skønneste æbletræer, som jeg var heldig at få af mine forældre til min 30 års fødselsdag. Som altid afhænger høsten af vejrforholdene, men jeg har to forskellige sorter. Det betyder at jeg ofte er heldig at et af træerne giver lækre æbler.
Med den her lækre æblekompot med rødløg får du en skøn smag af efteråret. Brug kompotten som tilbehør til aftensmaden, det giver retten et pift. Eller kom den på rugbrød eventuelt med et stykke spegepølse ovenpå.
Fordelen ved at bruge dine æbler til en æblekompot er, at du sagtens kan bruge, dem der ikke er så pæne. På den måde kan du nemt få brugt alle dine æbler.
Hvad er kompot?
Hvad er kompot? og andre fakta finder du herunder.
Kompot er når du koger frugt med en mindre mængde sukker og eventuelt lidt vand.
Kompot kan bruges som dessert eller som tilbehør til forskellige madretter. Bruges den til dessert tilføjes der ofte lidt vanilje.
Syltetøj koges op med en større mængde af sukker, som konserverer frugten. På den måde kan syltetøjet holde sig længe på tætsluttede glas.
Kompot laves med meget mindre sukker og bliver derfor heller ikke konserveret.
Da kompot ikke bliver konserveret med en større mængde sukker, kan den kun holde sig 3-4 dage i køleskab.
Chutney er mere krydret en kompot. Ordet Chutney kommer fra det indiske ‘chat-ni’, som betyder stærkt krydret. Chutney består af hakket frugt eller grøntsager, vineddike, krydderier og sukker. De fleste chutneyer er lidt stærke med mange krydderier. Eddiken bruges til at forbedre holdbarheden.
Relish består også af frugt eller grøntsager, men er mere finthakket. Der er ofte mere bid i grøntsagerne, da de ofte enten er helt rå eller kun kogt let. Relish indeholder generelt ingen eller meget lidt sukker. Det kan oversættes til pikant dressing.
Lav en lækker tomat og æble relish, find opskriften her:
Æblekompot med rødløg – opskrift
Hvad spiser du til kompot? – del meget gerne i kommentarfeltet.
Vi spiser ofte kompotten til rugbrød, men i år er æblerne på vores æbletræ gode, så der må bestemt laves lækkerier. Det er oplagt at strække kompotten til også at blive spist til aftensmaden. På den måde undgår du også at smide mad ud.
Opskriften på min æblekompot med rødløg finder du herunder i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Vil du gerne se mere lækkert tilbehør til aftensmaden eller frokosten, så finder du det lige her: Tilbehør
God fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Brug den til din frokost på et stykke brød med lidt god pølse til. Eller servér den som tilbehør til aftensmaden.
- 2 rødløg
- 3 store æbler
- 50 g rørsukker
- ½ dl hvidvinseddike eller æblecidereddike
- ½ dl vand
- 1 cm ingefær
- ½ tsk stødte nelliker
- lidt friskkværnet peber
-
Pil løgene og skær dem i mindre stykker.
-
Skræl æblerne og skør dem i tynde både.
-
Kom løg og æbler i en gryde med sukker, eddike, vand og krydderier.
-
Kog det op og lad det småsimre til løg og æbler er møre og lagen er kogt ind.
-
Kom kompotten på glas og opbevar den på køl i 3-4 dage.
Dec 2016
No Comments