Aftensmad Opskrifter

Rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade

Rodfrugter i ovn opskrift

Rodfrugter i ovn er en nem og lækker hverdagsret, som kan forberedes i god tid

Herhjemme samler vi på nemme hverdagsretter. Det gælder især dem, som vi kan foodpreppe eller gør klar dagen før, så de bare skal i ovnen.

Her er fadretter altid en god idé. Vi har har glasfade med låg, som gør det nemt at gøre retterne klar og stille på køl til de skal i ovnen. Denne ret kan dog sagtens tilberedes og gemmes i en beholder med låg og kommes i et smut fad, når den skal i ovnen. Alle ingredienser skal alligevel blandes sammen i fadet.

Opskriften på mine rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Fakta om rodfrugter

Er rodfrugter sunde?

Rodfrugter er fyldt med kostfibre, vitaminer og minaler som din mave vil sætte stor pris på. Så spis du bare løs.

Kan man lave rodfrugter klar dagen før?

Ja – du kan sagtens gøre dine rodfrugter klar dagen før. Rens dem, skræl dem og kom dem i en lufttæt bøtte eller gør dem klar i fadet, så det bare skal direkte i ovnen.

Kan man fryse rodfrugter?

Ja det kan du godt. Rens og skræl dine rodfrugter og blancher dem i vand i et par minutter. Kom dem i fryseposer eller bøtter og frys ned

Kan man fryse ovnbagte rodfrugter?

Ja det kan du godt. Du skal dog være opmærksom på, at de kan blive lidt mere bløde, når du tør dem op

Hvad er rodfrugter?

Rodfrugter er de grøntsager, hvor vi spiser roden, der vokser under jorden og ikke toppen, der vokser over. Jeg deler en liste med rodfrugter herunder

Liste med rodfrugter

Rodfrugter er en rigtig klassisk vinterspise. En del rodfrugter er i sæson i en længere periode, men det er især om efteråret og vinteren, at rodfrugterne kommer på bordet hjemme hos os.

  • Gulerødder
  • Pastinak
  • Selleri
  • Rødbede
  • Jordskokker
  • Skorzonerrødder
  • Persillerod
  • Sød kartoffel

Rester af rodfrugter?

Selv laver jeg gerne den nemme løsning og køber en af de poser, som der i forvejen er blandet. På den måde får jeg en god blanding uden at skulle fylde mit køleskab op med alt for mange forskellige rodfrugter, som jeg måske ikke får brugt.

Har du allerede tilberedt dine rodfrugter i ovn, kan du nemt varme dem igen. Jeg kan dog sagtens finde på at stege dem på panden, som jeg ville gøre med en gang biksemad, sammen med eventuelle rester af kødstykker. (jeg gemmer altid mindre rester af kødstykker i en samlet bøtte i fryseren. De er nemlig perfekte til en gang biksemad, når der er rester af rodfrugter)

Hvis du ikke kender biksemad er det en en god traditionel dansk ret. Den tilberedes ved at kogt kartoffel, hakket løg og kødstykker steges på en pande. Der serveres ofte spejlæg og syltede rødbeder til. Derudover bruges der gerne HP-sauce, worcestershire sauce eller ketchup til. Vi laver også gerne bearnaise sauce til, det kan børnene godt lide. Der kan også serveres rugbrød til.

Biksemad er altså en god klassisk resteret. Her er rodfrugter perfekte til som erstatning for de kogte kartofler eller som supplement hertil.

Er dine rodfrugter endnu ikke tilberedt og mangler du lidt inspiration til retter med rodfrugter, så har jeg samlet mine opskrifter med rodfrugter finder lige her: #Rodfrugter

Farsbrød med bagte rodfrugter
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Foodprep af rodfrugter i fad

Det er super nemt at foodpreppe rodfrugter. De skal bare skrælles og ordnes og gemmes i en lufttæt beholder i køleskabet. Kom lidt væde i bunden, hvis der går mere end et par dage inden de skal bruges. Rodfrugter er en af de ting, som jeg foodprepper søndag og har stående til en af retterne sidst på ugen.

Måden jeg foodprepper dem på, er at jeg skræller dem og skærer dem i tern, der passer med den ret, som jeg gerne vil lave. Herefter kommes de i en lufttæt bøtte med lidt væde i bunden. Jeg bruger gerne mine vakuum pakker.

Når jeg vakuumpakker bruger jeg systemet fra Zwilling Fresh & Save. Det findes både som poser du vakuumpakker og som glasfade. Fadene kan både komme i fryser og ovn. Du kan derfor tilberede en hel ret og komme den i fryseren og varme den i ovnen i samme fad.

Du kan finde produkterne her (reklamelink): Køb Zwilling Fresh & Save her

Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tag børnene med i køkkenet

Denne ret er perfekt til at tage børnene med i køkkenet. Lad dem vaske og skrælle rodfrugterne. Bagefter kan de skære dem i mindre stykker. Imens kan du forberede andet eller måske tømme opvaskeren. Bare sørg for at være i køkkenet, så de føler det er en opgave I laver sammen.

Vil du gerne involvere børnene endnu mere, kan du med fordel lade dem vælge hvilke rodfrugter de vil have i retten, når I er ude og handle. Hvis dem hvor stor forskel, der er på farverne på de forskellige rodfrugter og lad dem blande farverne lige som de kan lide. Eller måske det skal være de rodfrugter, der matcher i farven, så det ikke bliver for vildt. Tag børnene med på råd.

Husk at rødbeder afgiver farve. Det vil betyde røde fingre og samtidig vil de give resten af rodfrugterne en rød farve, når de bliver bagt. Bag eventuelt rødbederne for sig selv.

Farsbrød med bagte rodfrugter
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade

Til denne ret har jeg lavet en marinade med honning og sennep. Det giver en dejlig kombination af det søde og det lidt stærke. Jeg bruger en klassisk dijonsennep, da jeg synes den giver den bedste smag. Du kan dog sagtens bruge den lidt mere milde sød fransk sennep.

Opskriften er perfekt til de dage, hvor det skal gå lidt stærkt, da du kan forberede retten, så den er klar til lige at skulle i ovnen, de dage hvor der ikke er så meget tid til madlavning.

Ved siden af rodfrugterne er det lidt forskelligt hvad, vi serverer. Det kan være frikadeller, et stykke flæskesteg eller et farsbrød.


Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Opskriften på mine rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste

Opskrifter med rodfrugter finder du lige her: #Rodfrugter

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
40 min
 

Med det her nemme og lækre fad, har du hurtigt velsmagende mad på de travle hverdagsaftener. Forbered dine rodfrugter i forvejen og spar tid de dage, hvor det skal gå lidt stærkt.

Retten er også perfekt som tilbehør til et lækkert stykke steg, når der skal laves gæstemad. Sæt fadet i ovnen og underhold dine gæster.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 kg blandede rodfrugter
  • 2 rødløg
  • 3 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • 3 spsk honning
  • ½ dl dijonsennep (du kan også bruges sød fransk sennep)
  • 1 tsk salt
  • Frisk timian
Sådan gør du
  1. Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette bidder.

    Bruger du rødbeder, skal du være opmærksom på, at de vil farve hele retten rød. Det kan derfor være en fordel, at komme dem i et fad for sig selv og først blande dem med det øvrige ved servering.

  2. Skræl løgene og skær dem i mindre både.

  3. Kom rodfrugter og løg i et fad.

    Rodfrugter i ovn opskrift
  4. Bland marinaden af olivenolie, honning, sennep og salt.

  5. Hæld marinaden over rodfrugterne og bland det hele godt sammen.

  6. Drys frisk timian på toppen.

    Farsbrød med bagte rodfrugter
  7. Bag dine rodfrugter i 35-45 minutter ved 200 grader varmluft.


Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rodfrugter i ovn opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering