Aftensmad Opskrifter

risdeller med rodfrugtmos- nem og lækker vegetar menu

Risdeller med rodfrugtmos

Lav en nem og lækker vegetarmenu med risdeller og rodfrugtmos

Risdeller med rodfrugtmos er en god hverdagsret, som ikke tager ret lang tid at lave. Samtidig er det perfekt til de kødfrie aftener med børnene. Risdellerne minder rigtig meget om almindelige frikadeller af kødfars i konsistens.

Jeg tror vi allesammen er klar over at de kødfrie retter belaster klimaet mindre end når du spiser kød. Derfor har vi herhjemme minimum 2 aftener om ugen hvor vi spiser retter uden kød. Det er slet ikke så svært, for det findes rigtig mange lækre alternativer.

Du kan finde flere vegetarretter lige her: #Vegetar

Risdeller med rodfrugtmos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Brug dine risrester

Noget af det som altid er lidt en udfordring, er at få lavet nok ris til en ret. Derfor laver vi ofte lige lidt for meget.

Det betyder at der gerne er ris til overs og i stedet for at smide dem ud, bliver de kølet hurtigt ned og gemt i en lufttæt beholder i køleskabet eller fryseren.

Det er vigtigt at du køler dine ris hurtigt ned, da de ellers vil danne bakterier, som du kan blive syg af.

Grunden til at vi gerne fryser dem ned, er at det gerne er små rester og så kan vi samle sammen til en større ret.

Du kan læse meget mere om det lige her: #Ris

Risdeller med rodfrugtmos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Rodfrugtmos – du bestemmer selv… næsten

Når du laver rodfrugtmos bestemmer du helt selv hvilke rodfrugter, du vil bruge. Jeg vil dog anbefale at kommet et par kartofler eller søde kartofler i for at få lidt stivelse til din mos. På den måde sikre du dig, at du får en let og luftig mos.

Hvilke rodfrugter du bruger derudover, er helt op til dig. Rødbeder farver en del og med søde kartofler og gulerødder ender du med en orange mos. Det er noget, som mine børn synes er sjovt

Vil du gerne lave andet med rodfrugter, har jeg samlet mine opskrifter lige her: #Rodfrugter

Risdeller med rodfrugtmos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tilberedning nemt og enkelt

Med nye opskrifter kan det nogen gange være svært at overskue i hvilken rækkefølge, du skal lave retten.

Når jeg tilbereder mine risdeller med rodfrugtmos gør jeg farsen til risdellerne færdig først. Så kan de komme på panden eller i ovnen, mens jeg laver rodfrugtmosen. På den måde bruger jeg tiden optimalt og får maden færdig nogenlunde samtidig.

Mine opskrifter på risdeller og rodfrugmos finder du nederst på siden her i fine printvenlige versioner, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Vil du gerne se flere opskrifter med ris, så har samlet dem lige her: #Ris

Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Risfrikadeller med feta – lækre vegetar frikadeller
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
20 min
 

Med denne lækre opskrift på risfrikadeller får du både en portion lækre smagfulde vegetar frikadeller og du får brugt de kogte ris, som ellers ikke ville blive spist.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 300 g kogte ris
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 1 squash
  • 200 g feta eller salatost
  • 2 æg
  • 2 dl havregryn (tilsæt lidt flere hvis farsen bliver for blød)
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • Olie til stegning
Sådan gør du
  1. Kom de kolde kogte ris i en skål.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  2. Rens løget og hak det fint og kom det op i skålen.

  3. skræl guleroden og vask squash og riv dem på et rivejern eller i en minihakker.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  4. Kom feta/salatost, æg og havregryn op i skålen.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  5. Hak persillen og kom den med og rør det hele sammen med dejkrogene på din elpisker.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  6. Tilsæt salt og peber.

  7. Varm en pande op og tilføj olie til stegning.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  8. Kom farsen på i små klatter på størrelse med en spiseske.

    Risfrikadeller med feta opskrift
  9. Lad dem stege godt igennem på den ene side inden du vender dem.

  10. Bliv ved til alle frikadeller er stegt.

    Et alternativ til at stå med en pande og olie, er at stege dine frikadeller i ovnen. Kom dem på en bageplade med bagepapir med en spiseske og steg dem i en varm ovn.


Rodfrugtmos – lav mos af dine rodfrugter
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
15 min
 

Denne lækre mos er nem at lave og smager skønt. Du kan tilføje lige de rodfrugter du har lyst til og bestemmer selv om den skal være med eller uden kartofler.

Det er stivelsen i kartoflerne, som sørger for at du får en luftig mos. Vil du hellere undgå almindelige kartofler, kan du ligesom jeg har gjort her, i stedet bruge søde kartofler.

Bemærk at mosen tager farve afhængig af hvilke rodfrugter du bruger. Især rødbeder farver meget og du vil få en meget rød mos.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 kg blandede rodfrugter (af dem 3-4 kartofler eller søde kartofler)
  • 20 g smør
  • ½ dl mælk
  • Salt og peber
  • Drys med persille
Sådan gør du
  1. Start med at skrælle dine rodfrugter og skær dem i mindre tern.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  2. Kom dem i en gryde og dæk dem med vand.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  3. Kog dem i ca. 15 minutter eller til de er møre.

  4. Hæld vandet fra og mos rodfrugterne.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos
  5. Kom smørret i den varme mos, så den kan smelte og rør herefter mælk i.

  6. Smag til med salt og peber.

  7. Hak lidt persille og drys på toppen.

    Rodfrugtmos - let og luftig mos

Risdeller med rodfrugtmos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Risdeller med rodfrugtmos
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering