Kage/Dessert Opskrifter

Rabarbersaft rester – lav rabarbermuffins med marcipan

Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan

Når du laver rabarbersaft kan du bruge dine rester, når saften er siet fra til lækre rabarbermuffins med marcipan

Der er ikke noget bedre end et dejligt glas koldt rabarbersaft på en lun sommerdag. Samtidig er det super nemt at lave og du behøver slet ikke en masse udstyr.

Det kan du læse meget mere om lige her: https://www.homebybianca.dk/rabarbersaft-uden-saftkoger/

Når du nu har lavet den der lækre rabarbersaft, så står du tilbage med de der rester, som bare ser sådan lidt triste og kedelige ud. – Det er de dog langt fra!

Den der rest kan godt se lidt kedelig og tør ud. Faktisk har den også fået sådan en lidt mærkelig farve, så er den slet ikke så trist endda. Der sidder stadig smag i og det kan du udnytte.

Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Hvad kan jeg bruge mine rabarbersaft rester til?

Der er masser af muligheder, når det kommer til resterne fra din rabarbersaft og du skal bestemt ikke smide dem ud. Jeg giver lidt eksempler herunder.

Brug rabarbersaft rester

  • Boller – kom dem i bolledejen og få lækre rabarberboller
  • Marmelade – kog din rest op, evt. med lidt ekstra sukker og kom den på glas til senere
  • Kage – kom din rest i en kagedej – du kan f.eks. bage de lækre rabarbermuffins med marcipan, som du finder herunder

Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Rabarbersaft uden saftkoger

For at have rabarbersaft rester, skal du selvfølgelig have lavet en god portion rabarbersaft. Det er slet ikke så svært og du behøver ikke en masse udstyr.

I linket herunder finder du min opskrift på rabarbersaft uden saftkoger.

Rabarbersaft opskrift uden saftkoger

Lidt fakta om rabarber

  • Høst af rabarber: Rabarberne står fint med deres store blade, når de er klar til høst. Du skal ikke klippe eller skære rabarberne, men bare hive godt i den enkelte stilk.
  • Rabarber stilken: Det er rabarberstilkene, der er de spiselige og du skal derfor fjerne bladet først. – Bladene er giftige.
  • Smagen: Den bedste smag sidder nederst i stilkene. Du skal derfor heller ikke skære en masse af bunden væk, når du vil rense rabarberne.
  • Klargøring: Når bladet er fjernet, fjerner du forsigtigt det der er brunt i bunden af stilken og herefter vasker du stilken godt.
  • Frysning af rabarber: Jeg plejer at skære min rabarberstilk i små stykker, som sagtens kan fryses ned som de er.
  • Tilberedning: Der er rigtig meget vand i rabarber, så du skal sjældent tilføje en masse vand, når du koger rabarberne til kompot, marmelade osv.
  • Sæson: Rabarber er bedst så tidligt som muligt og indtil Sankt Hans. De indeholder en mindre mængde af oxalsyre, men mængden af oxalsyre vil stige efter Sankt Hans.

Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Brug resterne

Vil du gerne have mere inspiration til at få brugt dine rester generelt. Så har jeg samlet alle mine opskrifter i et ingrediens liste, så du nemt kan blive inspireret.

Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her


Rabarberopskrifter

Er du heldig at have mange flere rabarber i have, så kan du lave masser af lækkerier.

Jeg har samlet alle mine rabarberopskrifter lige her: #Rabarber

Opskriften på mine rabarbermuffins med marcipan lavet af rabarbersaft rester, finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.


Er du på udkig efter flere kageopskrifter, så kan du se dem lige her: Kage/Dessert

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Rabarbermuffins med marcipan

Brug dine rabarbersaft rester til en lækker portion rabarbermuffins.

Ret: Kage
Antal: 12 stk
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 50 g smør
  • 1 æg
  • 110 g sukker
  • 1,5 dl mælk
  • 175 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 50 g revet marcipan
  • 140-150 g rabarbersaft rest
Sådan gør du
  1. Start med at sætte smørret til at smelte i en lille gryde ved svag varme.

  2. Kom æg og sukker i en skål og pisk det lyst og luftigt.

  3. Tag gryden med den smeltede smør af kogepladen og tilsæt mælken.

  4. Tag en anden skål og bland mel og bagepulver.

  5. Vend herefter skiftevis melblandingen og smørret i æggemassen.

  6. Riv marcipanen og tilsæt den sammen med rabarbersaft resten.

    Vend det forsigtigt sammen, så du ikke slår luften ud af dejen.

  7. Fyld hver muffinsform 3/4 op og bag ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter.

Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Rabarbersaft rester rabarbermuffins med marcipan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

15. juni 2012

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Ja tror ikke butikkerne kan få så mange hjem for tiden. Manden min er frugt og grønt mand og de har heller ikke særlig mange.
    Glæder mig over at kunne få fra svigermor og håber ellers min egen lille rod bliver til noget til næste år 🙂

    God weekend til dig også! Knus

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Det er nemlig skønne skønne muffins! Så dem skal der helt sikkert bages flere af 🙂

  • Reply
    heidi
    4. april 2016 at 14:54

    Super god ide at bruge resterne – det er god Stop spild af mad stil 🙂
    Og jeg tror du har ret i at en flødeostefrosting vil være rigtig god til. Jeg får helt lyst til at lave saft, så jeg kan lave sådan nogle muffins!

  • Reply
    Newyorkerbyheart
    4. april 2016 at 14:54

    Uhmm, de ser lækre ud! Jeg var på jagt efter rabarber i dag i butikkerne, desværre uden held 🙁

    God weekend!

    Kh
    Birthe

  • Reply
    Prinsesse Suh
    4. april 2016 at 14:54

    Det var da en god idé at bruge rabarberresterne til noget fornuftigt. Rabarbermuffins er bare super gode!

Leave a Reply

Opskrift Vurdering