Kage/Dessert Opskrifter

Den bedste Rabarbercrumble med marcipan – se her

Rabarbercrumble med marcipan

Her finder du opskriften på en lækker sød rabarbercrumble med marcipan

Jeg er stor fan af rabarber og alle de muligheder, der er med planten.

At jeg samtidig kan have 3 store planter i min køkkenhave og stort set ikke skal passe dem, er bare endnu en bonus.

Det skal så samtidig lige nævnes, at jeg bor meget småt og derfor også har en meget lille køkkenhave. Jeg er mor til 2 og har fuldtidsjob, så alt der kan give lækkerier med mindst muligt arbejde, er velkomment hjemme hos mig.

Rabarbercrumble med marcipan

Lidt fakta om rabarber

  • Høst af rabarber: Rabarberne står fint med deres store blade, når de er klar til høst. Du skal ikke klippe eller skære rabarberne, men bare hive godt i den enkelte stilk.
  • Rabarber stilken: Det er rabarberstilkene, der er de spiselige og du skal derfor fjerne bladet først.
  • Smagen: Den bedste smag sidder nederst i stilkene. Du skal derfor heller ikke skære en masse af bunden væk, når du vil rense rabarberne.
  • Klargøring: Når bladet er fjernet, fjerner du forsigtigt det der er brunt i bunden af stilken og herefter vasker du stilken godt.
  • Frysning af rabarber: Jeg plejer at skære min rabarberstilk i små stykker, som sagtens kan fryses ned som de er.
  • Tilberedning: Der er rigtig meget vand i rabarber, så du skal sjældent tilføje en masse vand, når du koger rabarberne til kompot, marmelade osv.
  • Sæson: Rabarber er bedst så tidligt som muligt og indtil Sankt Hans. De indeholder en mindre mængde af oxalsyre, men mængden af oxalsyre vil stige efter Sankt Hans.
Rabarbercrumble med marcipan

Rabarbercrumle med marcipan

Noget af det første jeg laver, når det er blevet rabarbertid, er rabarbercrumble.

Rabarberne er på grund af oxalsyren til den syrlige side og jeg kommer derfor ud over sukker også marcipan i min crumble, for at give den en god sødme.

Det smager fantastisk og jeg deler selvfølgelig opskriften med jer her nederst i indlægget. Opskriften er lavet, så den er nem at printe ud og tage med i køkkenet.

Rabarbercrumble med marcipan – video


Lækre rabarberopskrifter

Jeg bruger mine rabarber til mange forskellige opskrifter. Der bliver både lavet rabarbersaft, rabarberkompot, rabarbermousse (perfekt til en god sød kage), rabarberkage/muffins og meget andet.

Du finder mine rabarberopskrifter lige her: #rabarber

Rabarberkage med marcipan

Nem, lækker og luftig rabarberkage med marcipan

Find opskriften her:

Rabarberkage med marcipan

Pandekage kage med rabarber

Find opskriften her:

Pandekage kage med rabarber

Sommerkage med marcipan kammerjunker, koldskålsmousse og rabarbermousse

Sommerkage med marcipan kammerjunker, koldskålsmousse og rabarbermousse

Find opskriften her:

Sommerkage

Rabarberkompot med dadler

Rabarberkompot sødet med dadler

Find opskriften her:

Rabarberkompot sødet med dadler


Rabarbercrumble med marcipan – opskrift

Opskriften på min rabarbercrumble med marcipan skal du selvfølgelig have her. Jeg har lagt den nederst på siden i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Du kan finde flere lækre desserter lige her: #Kage/Dessert

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Rabarbercrumble med marcipan
Samlet tid
35 min
 

Denne lækre crumble har fået tilføjet marcipan for en ekstra god sødme. 

Server din crumble med lidt creme fraiche eller skyr til. 

Du kan sagtens lave din crumble klar i løbet af dagen og sætte den på køl. Så skal den bare i ovnen inden servering for dine gæster. 

Ingredienser
Brug en form på 25 x 30 cm
  • 550 g snittede rabarber
  • 100 g sukker
  • 150 g revet marcipan
  • 75 g smør
  • 75 g rørsukker
  • 74 g havregryn
  • 50 g hakkede mandler
Sådan gør du
  1. Start med at rense dine rabarberstilke for jord og vask dem godt.

  2. Snit dem i mindre stykker og kom dem i et fad sammen med 100 g sukker. 

  3. Riv marcipanen og kom den i en skål. 

  4. Tilsæt smør, rørsukker og havregryn til marcipanen.

  5. Hak mandlerne og kom dem i skålen til det øvrige. 

  6. Bland det hele godt sammen. Det kan gøres med en ske, men er nemmest at gøre med fingrene. 

  7. Fordel blandingen over dine rabarber og bag din crumble i ovnen ved 180 grader varmluft i 20-25 minutter. 

Rabarbercrumble med marcipan
Rabarbercrumble med marcipan

2014

You Might Also Like

7 Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering