Aftensmad Opskrifter

Pasta med pesto, grønt og kylling – find opskriften her

Pasta med pesto og kylling opskrift

Pasta med pesto er en nem og lækker hverdagsret, som nemt kan varieres og så tager den kun 30 minutter.

Jeg er altid på udkig efter hurtigt, nemme og velsmagende retter. Når hverdagen banker på, må det gerne være nemt at få lidt sundt og lækkert på bordet.

Tit bliver det til pastaretter i forskellige afskygninger og denne ret er ingen undtagelse. Den er nem, fyldt med lækkert grønt og krydret med min hjemmelavede ramsløgspesto. (her kan du selvfølgelig bruge en hvilken som helst anden pesto. Det er helt op til smag og hvad indholdet i køleskabet byder på).

Pasta med pesto og kylling opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Pasta med pesto

Fordelen ved at lave en ret, hvor det er pestoen, der giver smag til pastaen, er at du kan variere den i det uendelige. Det kommer helt an på hvilken type pesto, du godt kan lide og har hjemme.

Samtidig er det nemt, når du skal lave mad til børnene samtidig. Det er ikke alle børn, der er vilde med pesto, men i denne ret, kan du bare tage det fra, som er til børnene og undlade pestoen.

Opskriften på min pasta med pesto, grønt og kylling finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Pasta med pesto og kylling opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Lav din egen pesto

Det er nemt at lave din egen pesto og samtidig sikrer du, at du får lige den smag, som du godt kan lide.

Den klassiske pesto, indeholder parmesan og pinjekerner. Jeg ender dog ofte med at bruge emmentaler og mandler. Det er kun fordi det oftest er det jeg har hjemme, når jeg lige tænker, at jeg skal lave en gang pesto.

Du kan finde lidt forskellige pesto opskrifter herunder:


Tomatsalsa med friske tomater opskrift

Find opskriften på tomatpesto her:

Tomatpesto med friske tomater

Grøn pesto

Find opskriften her:

Grøn pesto med mandler

Peberfrugt pesto

Find opskriften her:

Peberfrugt pesto

Ramsløgspesto

Find opskriften på ramsløgspesto her:

Ramsløgspesto med mandler


Tag børnene med i køkkenet

Denne ret er perfekt til at have børnene med i køkkenet.

Lad dem skrælle gulerødderne og skære dem ud.

De kan også sagtens tage sig af at skylle squash og tomater og skære dem i mindre stykker.

Vil du gerne finde flere retter, som børnene kan lave, så kan du finde dem her: #Børn laver mad

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Pasta med pesto, grønt og kylling
Tilb. tid
30 min
 

En nem og lækker ret, som du kan variere afhængig af den pesto du bruger.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 100 g pasta
  • 2 store kyllingefileter
  • Salt og peber
  • 2-3 gulerødder
  • 1 squash
  • 200 g grønne bønner
  • 150 g cherrytomater
  • 1-1,5 dl pesto
Sådan gør du
  1. Start med at sætte pastaen til at koge efter anvisning på pakken.

  2. Skær kyllingefileterne i mindre tern og steg dem i en dyb pande eller en gryde i lidt olie.

  3. Når kyllingen er gennemstegt tages den op ad panden og sættes til side.

  4. Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker.

  5. Skyl squashen og skær også den ud.

  6. Steg bønner, gulerødder og squash i panden i 5-10 minutter til du synes de er tilpas møre.

  7. Skær cherrytomaterne i halve eller kvarte og kom dem i panden sammen med kyllingen.

  8. Tilsæt pasta og pesto. Start med 1 dl pesto og så kan du se om du vil have mere i.

  9. Vend det hele godt sammen og server.

Pasta med pesto og kylling opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Pasta med pesto og kylling opskriftq
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering