Aftensmad Opskrifter

Peberfrugt pesto – Perfekt til tapas eller som dressing

Peberfrugt pesto

Peberfrugt pesto – Lav en velsmagende og lækker peberfrugt pesto til tapasbordet eller som dressing i en god sandwich.

Peberfrugt pesto

Til nytårsbordet havde jeg lavet tapas, hvor jeg havde valgt at lave en lækker børnevenlig version, som jeg har præsenteret lige her: Børnetapas ved siden af en version til os voksne.

Til de voksne var en del af tilbehøret en lækker artiskokcreme sammen med en oliventapanade. I julegave havde vi fået en ny stavblender og den må man sige kom på arbejde til at kreere de her lækkerier.

Ud over artiskokcreme og oliventapanade ville jeg gerne forsøge mig med en peberfrugt pesto. Jeg har tidligere lavet en broccoli pesto i et forsøg på at få brugt stokken fra min broccoli. Så når det kommer til pestoer, er der masser af muligheder.

Jeg fik derfor lavet en lækker peberfrugt pesto med god smag. Du finder opskriften herunder i en fin printvenlig version, så du nemt kan tage opskriften med i køkkenet.

Vil du have opskrifter til dine tapasretter, så deler jeg her pestoer, snacks og andet lækkert under #tapas

Rigtig god fornøjelse – mange bloggerhilsner Bianca

 

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Peberfrugt pesto

Lav en velsmagende og lækker peberfrugt pesto til tapasbordet eller som dressing i en god sandwich.

Ingredienser
  • 1 peberfrugt
  • 40 g smuttede mandler
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk æblecidereddike
  • ½ dl vand
  • 40 g parmesan
  • 3 spsk hakkede soltørrede tomater fra glas
Sådan gør du
  1. Rens peberfrugten og skær den i tern.

  2. Kom lidt olie i en gryde og svits peberfrugten ved svag varme i ca. 5 minutter.

  3. Hak mandlerne og hvidløget og kom dem i gryden. Lad dem svitse med et minuts tid.

  4. Tilsæt herefter æblecidereddike og ½ dl vand. Lad det småsimre i ca. 10 minutter.

  5. Riv parmesanen og kom det i en høj plastikbøtte.

  6. Tilsæt peberfrugt blandingen og de soltørrede tomater og blend det hele til en ensartet masse med en stavblender.

  7. Kom det i en skål og stil det på køl.

Tapas Tapasbord Lav din egen tapas

Opskrift: Lækker tapas

Børnetapas tapas for børn

Opskrift: Børnetapas

Opskrifter på pestoer og tapanader

Saltede mandler

Opskrift: Saltede mandler

Artiskokcreme

Opskrift: Artiskokcreme

Oliventapanade

Opskrift: Oliventapanade

 

Grøn pesto

Opskrift: Grøn pesto

You Might Also Like

6 Comments

Leave a Reply

Opskrift Vurdering