Kage/Dessert Opskrifter

Påskekager i børnehøjde – live på instagram – se her

Påskekager i børnehøjde

Påskekager i børnehøjde – den perfekte ferie beskæftigelse med børn og børnebørn

Nu er det snart påskeferie og derfor skal der selvfølgelig hygges lidt ekstra i køkkenet.

Derfor har jeg slået mig sammen med søde Pernille fra bloggen Bondemad.dk.

Vi går live på Instagram lørdag den 27. marts kl. 14-15

Tag børn / børnebørn med i køkkenet og lav nemt små søde påskekager.

Find mig på instagram her: instagram.com/homebybianca

Pernille fra Bondemad kan du finde her: instagram.com/bondemad

Liven bliver lavet sammen med vores børn, så den kommer til at foregå i et tempo hvor alle kan være med.

Det skal du bruge

For at du kan deltage, har du selvfølgelig brug for opskrifter mm. Det finder du lige her:

  • En romkugledej – opskriften finder du herunder (vi laver romkugledejen i fællesskab live).
  • En glasur – lige i den farve / de farver du ønsker – jeg deler opskriften på royal icing herunder, som er den glasur jeg bruger, da den er mere fast end den klassiske med vand.
  • Udstikkere – det kan være forskellige påske udstikkere, men det er helt op til dig.
  • Krymmel i alverdens farver og former.

Jeg glæder mig til at se jer live. – Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder.

Signatur

Find opskrifterne lige her

Jeg giver dig både opskriften på romkuglemasse lavet på kagerester og romkuglemasse, til dig der ikke har kagerester liggende og skal have bagt lidt kage, lavet smørcreme mm.

Påskekager af romkuglemasse

Lav små søde påskekager i romkuglemasse og pynt dem lige som du vil.

Ingredienser
Romkuglemasse
  • Kagerester (chokoladekage, drømmekage og lignende)
  • Hindbærmarmelade eller eventuelt en hindbærroulade
  • Smørcreme eller frosting
  • Rom eller romessens – start med et par spsk. så dine romkugler ikke bliver alt for stærke i smagen.
  • Evt. bagekakao / usødet kakao
Pynt
  • Marcipan eller fondant
  • Glasur – flormelis og past. æggehvide (evt. vand) (jeg laver den af flormelis og æggehvide, men du kan også bruge vand)
  • Pastafarve til at indfarve marcipan / fondant / glasur
  • Masser af krymmel
Sådan gør du
Lav romkuglemassen
  1. Start med at smuldre dine kagerester i en skål.

  2. Tilsæt lidt smørcreme eller frosting (hvis du har det) og rør det sammen.

  3. Kom lidt hindbærmarmelade og rom i og rør det godt sammen.

    Sørg for at holde lidt af hindbærmarmeladen og rommen tilbage, da det er nemmere at tilføje lidt ekstra for at få den rigtige konsistens og smag.

  4. Tilsæt evt. lidt mere smørcreme, hindbærmarmelade eller rom afhængig af hvordan du gerne vil have smagen. 

    Konsistensen skal være til at trille til romkugler, men den må ikke være for blød.

Form dine påskekager
  1. Tryk romkuglemassen flad til en højde på ca. 1,5-2 cm.

  2. Find fine udstikkere og tryk dine kager ud.

  3. Pynt kagerne efter eget ønske – her er det bare at slippe fantasien løs. Du kan enten beklæde kagerne med marcipan eller fondant, pynte med glasur og krymmel eller evt. chokolade.

RI – Royal Icing

Denne glasur er nemmere at bruge til sprøjteglasur, da den er fastere end den traditionelle glasur med vand og flormelis. Den kan samtidig bruges til at pynte fine småkager, da den holder formen. 

Ingredienser
  • Past. æggehvider
  • Flormelis
Sådan gør du
Det er forskelligt, hvor meget du skal bruge i mængde, da det afhænger af hvor tynd du gerne vil have glasuren.
  1. Start med at komme æggehviden i en skål og rør flormelis i lidt ad gangen indtil glasuren daner toppe, som kan blive stående. 

    Tjek det ved at løfte din gaffel eller dit piskeris op af massen. 

  2. Vil du gerne have lidt farve i, skal du bruge pasta eller pulverfarver, for at sikre at glasuren holder formen. 

  3. Kom glasuren i en sprøjtepose og brug den til at sprøjte fine snirkler på kager eller pynt fine småkager. 

Romkugler opskrift

Har du kagerester tilovers, er det her den bedste måde at få dem brugt.  I mit indlæg om romkugler giver jeg min huskeliste til at lave romkugler af kagerester, som ikke nødvendigvis er chokoladekage. Her giver jeg også lidt idéer til at lege med smag og konsistens.  

Link til indlæg om romkugler her: Romkugler

Ellers finder du her en opskrift på lækre bløde chokolade romkugler

Ingredienser
Børnevenlig chokoladekage
Opskriften passer til en stor bradepande
  • 100 g usødet kakao / bagekakao
  • 3 dl kogende vand
  • 150 g smør
  • 3 æg
  • 580 g sukker
  • dl yoghurt naturel
  • 580 g mel
  • 3 tsk natron
  • 2 tsk vaniljesukker
  • knsp salt
Chokolade smørcreme
  • 150 g smør
  • 4 dl flormelis
  • 1 dl mælk
  • 1 dl usødet kakao / bagekakao
Romkuglemasse
  • 1 børnevenlig chokoladekage
  • 1 portion chokoladesmørcreme
  • 2 dl hindbærmarmelade
  • 3 spsk rom
Sådan gør du
Først skal der bages en kage til massen
Børnevenlig chokoladekage
  1. Kog vandet og bland det i en skål sammen med kakaopulver. Sørg for at røre det godt ud og sæt skålen til side.

  2. Smelt smør i en gryde.

  3. Pisk æg og sukker hvidt og luftigt i en skål.

  4. Tilsæt yoghurt, mel, natron, vaniljesukker, salt og smør og rør det godt sammen.

  5. Til sidst tilsættes kakaoblandingen og det hele kommes i en bradepande.

  6. Bag ved 175 grader i ca. 40-50 minutter.

Mens kagen køler af laves chokoladesmørcremen:
  1. Sørg for at smørret er blødt. Har du ikke fået taget det ud af køleskabet, kan du give det et par sekunder i mikroovnen..

  2. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det sammen til en cremet masse.

Romkuglemasse
  1. Kom chokoladekagen i en røremaskine og rør den til en krummet masse.

  2. Tilsæt 3/4 af chokoladesmørcremen og rør det sammen med.

  3. Kom lidt hindbærmarmelade og rom i og rør det godt sammen.

    Sørg for at holde lidt af hindbærmarmeladen og rommen tilbage, da det er nemmere at tilføje lidt ekstra for at få den rigtige konsistens og smag.

  4. Tilsæt evt. lidt mere smørcreme, hindbærmarmelade eller rom afhængig af hvordan du gerne vil have smagen. 

    Konsistensen skal være til at trille til romkugler, men den må ikke være for blød.

Romkugler, træstammer eller påskeæg
  1. Slip fantasien løs.

  2. Tril din romkuglemasse til fine kugler og rul dem i alverdens krymmel

  3. Lav lækre træstammer med marcipan. Se min opskrift i ovenstående link i blogindlægget. 

  4. Kom romkuglemassen i en form (her har jeg brugt et påskeæg) og stil den på køl, så den er fast i konsistensen, når den skal ud af formen. Overtræk den med marcipan eller fondant og pynt med glasur, krymmel eller chokolade.

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev her

* skal udfyldes

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Vejen til Birkin
    21. marts 2021 at 12:21

    Det har jeg skrevet i kalender.

    • Reply
      Home by Bianca
      23. marts 2021 at 8:11

      Det lyder godt 🙂 Dejligt du vil være med.

Leave a Reply

Opskrift Vurdering