Aftensmad Opskrifter

Nem mad til gæster – find opskrifter og step by step vejledning her

Mad til gæster

Mad til gæster, der kan laves klar i forvejen – så bliver det ikke nemmere

Mad til gæster kan kræve en del, når du gerne vil servere den helt store menu, men det behøver det slet ikke.

Der findes ikke noget værre end at have stået i køkkenet hele eftermiddagen for at lave mad til dine gæster. Når gæsterne så kommer er du træt og orker faktisk ikke rigtigt den der aften, der egentlig skulle have været hyggelig.

Sådan behøver det slet ikke være og her får du en menu, som du kan printe ud og følge step by step. Det meste kan endda laves i forvejen.

Min ‘mad til gæster’ menu finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Mad til gæster
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Forbered maden i forvejen

Der findes flere retter, som kan laves i forvejen og især fadretter er altid en god løsning. Har du allerede brugt min ‘mad til gæster’ menu nederst på siden her, så kan du finde inspiration til andre lækre retter her:

  • Kyllingelasagne – gør den klar og stil på køl så den bare skal i ovnen inden servering.
  • Fyldt mørbrad – nemt at lægge i et ovnfast fad og stille på køl
  • Salater – prøv f.eks. min grønne salat, som du finder her: Grøn salat opskrift eller min bønnesalat, som du finder her: Bønnesalat opskrift
  • Bagte rodfrugter
  • Fyldte pandekager

Mad til gæster – menuen

Til denne menu har jeg taget udgangspunkt i at maden skal kunne laves klar i fade, så den bare skal i ovnen lige inden gæsterne kommer. På den måde kan du bruge formiddagen på lidt køkkentid og ellers slappe af indtil lige før gæsterne kommer. Så bliver det ikke meget nemmere.

Menuen er enkel og lækker: Fyldt kyllingefilet med bagte grøntsager, bagte tomater, hasselback kartofler og whiskey sauce.

Mad til gæster
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Mad til gæster – step by step menu

Her får du lige lidt gode råd inden du går i gang med min ‘mad til gæster’ menu. Du bestemmer selv hvor meget du vil forberede, men du kan sagtens forberede om formiddagen eller dagen før, så det hele bare skal i ovnen, så det passer med servering.

Forbered kartoflerne

Kartoflerne kan også delvist laves klar i god tid. For at undgå at de bliver brune kan du lægge dem i koldt vand, når de er skrællet og har fået skåret riller. Så skal de bare dryppe af og på et fad og pensles, når du er klar til at komme dem i ovnen. 

Hasselback kartofler i ovn
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Klargør broccoli og gulerødder

Skyl broccolien og skær den ud i mindre buketter. Kom den i et ovnfast fad og stil til side. 

Skræl herefter gulerødderne og kom dem i fadet sammen med broccolien. 

Vend dem med marinaden og stil fadet i køleskabet til det skal i ovnen. 

Gulerødder i ovn med honning og timian
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Gør tomaterne klar

Skyl tomaterne og skær dem over på midten. Kom dem i et ovnfast fad og pensl med olie og krydderier.

Stil fadet i køleskabet til det skal i ovnen.

Bagte tomater i ovn med rosmarin
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Kom fyld i kyllingefileterne

Kyllingefileterne kan også sagtens gøres klar i god tid. Bare sørg for at opbevar dem i en beholder med låg på køl, når du har gjort dem klar. Jeg har ovnfaste fade, der har låg til, men ellers kan du komme dem i en bøtte og først komme dem i fadet, når de skal i ovnen.

Det eneste det kræver er, at du ordner dine kyllingefileter, kommer fyld i og til sidste bacon om. Så kan de sagtens være på køl til de skal i ovnen.

Kyllingefilet i ovn
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Whiskey sov

Den kan godt laves i god tid og varmes inden servering, men den er simpelthen så nem at lave, at jeg altid først laver den mens resten er i ovnen. 

Du kan eventuelt gøre krydderierne klar og stille de øvrige ingredienser frem.

Whiskey sauce med barbecue
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Planlægning og tilberedelsestid

Når nu du har forberedt det hele er det smart lige at have styr på hvornår det forskellige skal i ovnen. Derfor får du bage/stegetiderne her.  

Alt kan komme i samme ovn, da det hele bages/steges ved 180 grader varmluft. Det er vigtigt at du her bruger varmluft, da der skal være meget i ovnen på en gang og varmen derfor skal fordeles godt, så det hele bliver færdigt samtidig. 

  • Hasselback kartofler: 1 time
  • Broccoli og gulerødder: 30 minutter
  • Tomater: 15-20 minutter
  • Fyldt kylling: 35-45 minutter

Mad til gæster – opskrift

Som du kan læse herover er det nemt at forberede din gæstemenu i god tid. Selvom det ser ud af meget med forskellige ting på tallerkenen, så er det en menu, der er nem og enkel at gå til. 

Opskrifterne til min ‘mad til gæster’ menu finder du herunder i fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Selve forberedelsesdelen er helt op til dig, så derfor vil jeg anbefale dig at læse indlægget her og lade dig inspirere mens du har opskrifterne ved siden af.

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Mad til gæster

Her finde du en fuld gæstemenu til 4 personer.

Som du kan læse i indlægget kan du nemt forberede det meste, så du har god tid inden gæsterne kommer.

Til planlægning af bagetid, skal det forskellige have følgende ved 180 grader varmluft:

– Hasselback kartofler: 1 time

– Broccoli og gulerødder: 30 minutter

– Tomater: 15-20 minutter

– Fyldt kylling: 35-45 minutter

Ret: aftensmad
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
Hasselback kartofler
  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk paprika
  • 1,5 tsk salt
Bagt broccoli og gulerødder
  • 1 broccoli
  • 400 g gulerødder
  • 8 spsk olivenolie
  • 4 spsk honning
  • 2 spsk timian
  • salt
Bagte tomater
  • 4 tomater
  • 1 spsk balsamico
  • ½ spsk rosmarin
  • 2 spsk olivenolie
  • salt
Fyldt kyllingefilet
  • 2 store kyllingefileter (eller 4 små)
  • 100 g pikantost (eller anden smøreost)
  • 1 pk bacon
Whiskey sovs
  • dl piskefløde
  • 1 dl barbecue sauce
  • 1 tsk bouillon her bruges hønsebouillon (du kan også bruge en bouillon terning)
  • ½ tsk karry
  • ½ tsk paprika
  • 1/4 tsk peber
  • 1 tsk tørret rosmarin eller frisk
  • 1-2 spsk whiskey
Sådan gør du
Hasselback kartofler
  1. Forvarm ovnen på 180 grader varmluft.

  2. Skræl kartoflerne.

    Er det nye kartofler med tynd skræl, kan du nøjes med at skrubbe dem.

    Hasselback kartofler i ovn
  3. Skær skiver halvt ned i kartoflerne.

    Brug eventuelt et par spisepinde, som jeg har gjort her, så du er sikker på ikke at skære helt igennem.

    Hasselback kartofler i ovn
  4. Læg kartoflerne på en bradepande med bagepapir.

    (vil du gerne forberede kartoflerne i god tid, kan du komme dem i en beholder og dække dem med vand. Når de skal bruges skal de blot dryppe af inden du fortsætter til næste trin)

  5. Bland olivenolie, paprika og salt i en skål.

    Hasselback kartofler i ovn
  6. Pensl alle kartofler godt med olien.

    Hasselback kartofler i ovn
  7. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 1 time.

    Kig til dem efter 30 min og se om de skal have mere olie på toppen.

    Hasselback kartofler i ovn
Bagt broccoli og gulerødder
  1. Vask broccolien og skær dem i mindre stykker.

    Bagt broccoli i ovn
  2. Kom broccolien i et fad eller på en bradepande med bagepapir.

  3. Skræl gulerødderne og skær dem i passende stave.

    Gulerødder i ovn med honning og timian
  4. Kom gulerødderne i fadet ved siden af broccolien.

    Her holdes de adskilt i hver sin side af fadet, men du kan selvfølgelig godt blande det.

    Bagt broccoli i ovn
  5. Bland ingredienserne til marinaden.

    Bagt broccoli i ovn
  6. Fordel marinaden godt rundt på broccoli og gulerødder.

    Bagt broccoli i ovn
  7. Bag ved 180 grader varmluft i 30 minutter.

    Gulerødder i ovn med honning og timian
Bagte tomater
  1. Vask tomaterne og skær dem i halve.

    Fjern eventuelt stykket hvor stilken har siddet, hvis det er meget groft.

    Bagte tomater i ovn med rosmarin
  2. Læg tomaterne i et fad med skindsiden nedad.

  3. Bland resten af ingredienserne til en marinade.

    Bruger du frisk rosmarin kan den med fordel hakkes.

    Bagte tomater i ovn med rosmarin
  4. Fordel marinaden over tomaterne.

    Bagte tomater i ovn med rosmarin
  5. Bag tomaterne ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter.

    Bagte tomater i ovn med rosmarin
Fyldt kyllingefilet
  1. Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.

  2. Skær et snit ind i kyllingefileterne, sådan at du får en lomme ligesom ved et pitabrød.

    Kyllingefilet i ovn
  3. Tag halvdelen af smøreosten og pres det godt ind i den lomme på hver af kyllingefileterne.

    Kyllingefilet i ovn
  4. Kom herefter baconstrimler rundt om hver kyllingefilet.

    Kyllingefilet i ovn
  5. Strimlerne fordels, så osten lukkes inde i kyllingefileterne.

    Kyllingefilet i ovn
  6. Kom kyllingefileterne i et fad.

    Kyllingefilet i ovn
  7. Steg kyllingefileterne i ovnen i 35-45 minutter afhængig af størrelsen på kødet.

    Kyllingefileterne er færdige når de har en kernetemperatur på 75 grader.

    Kyllingefilet i ovn med bacon og ost
Whiskey sovs
  1. Kom piskefløde, barbecuesauce og bouillon i en gryde og bring det i kog under omrøring.

    Whiskey sauce med barbecue
  2. Tilføj krydder og rør det sammen.

    Whiskey sauce med barbecue
  3. Kom whiskey i og lad det hele småsimre i 5-10 minutter.

Mad til gæster
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering