Det er nemt og hurtigt at lave nachos over bål og så er det også lidt hyggeligt med chips ved bålet
Når vi laver bålmad skal det være nemt og hurtigt. Det tager selvfølgelig tid, at få bålet brændt ned, så det er klar til at lave maden, men den tid kan du nemt udnytte til at gøre de fleste ting klar.
Som børnefamilie må det gerne være lidt hyggelige retter, som kommer på bålet. Derfor var det oplagt, at lave en gang nachos over bål.
Herhjemme synes børnene det er super hyggeligt, når weekenden skydes i gang med en portion nachos, for det er bare hyggeligt.
Mad over bål
Vi er ikke til de avancerede bålretter. Som børnefamilie skal det være nemme retter, der bliver lavet. Det skal helst være noget, hvor børnene kan være med. På den måde bliver det en nem og hyggelig aktivitet for hele familien.
Som med så meget andet findes der retter, der tager mere eller mindre tid at lave. Vi har valgt at fokusere på de hurtige retter, da vi har mindre børn. Det kan kræve lidt tålmodighed, når de først skal vente på at bålet brænder ned, så vi kan lave maden. Så derfor må det gerne være retter, hvor de nemt kan se, at der sker noget.
Forberedelse – det skal være nemt at lave mad over bål
Lige nachos over bål kræver ikke en masse forberedelse. Du kan købe de fleste ting klar, så her er det egentlig mest hyggen ved at sidde rundt om bålet.
Vil du gerne selv lave guacamole og salsa, så kan det selvfølgelig laves klar i forvejen og tages med ud, når først bålet er brændt ned og klar til at varme dine nachos.
Opskrift og fremgangsmåde til nachos over bål finder du nederst i indlægget her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Mad over bål – udstyr
Vi har ikke en masse avanceret udstyr, når vi laver bålmad. Selvfølgelig kommer der mere og mere til efterhånden, som vi får lavet flere og flere retter, men vores fokus er, at det ikke skal kræve en masse.
Derfor bruger vi primært følgende
- En rist fra en gammel ovn (kan købes i en genbrug)
- En stor støbejernsgryde med stor flad bund. På den måde kan den både bruges som pande til at stege i og til en god portion gryderet. (den har vi også købt i en genbrugsbutik)
- Pinde til snobrød eller skumfiduser (tag en skovtur og find et par gode pinde, som du kan spidse i enden med en kniv)
Bålmad – opskrifter
Når vi laver bålmad bruger vi sjældent en specifik opskrift. Jeg har dog alligevel skrevet fremgangsmåden ned, så du kan nemt vælge hvilken ret du gerne vil lave herunder.
Lad dig inspirere, hvis du gerne vil forsøge med nye retter til jeres bålaftener eller følg fremgangsmåden fra en ende af hvis du er nybegynder. Det vigtigste er, at du får en hyggelig aften og ikke skal bruge for meget tid på at få lavet maden.
Maden skal være nem – vi prioriterer hyggen ved at sidde rundt om bålet.
Alle mine opskrifter på bålmad deler jeg også her: #Bålmad
Nachos over bål – video
Nachos over bål
Det er nemt at lave nachos over bål. Du skal enten bruge en dyb grill pande eller en gryde, så er du allerede godt på vej.
Erfaringsmæssigt er vi nået frem til, at det er bedst at hæve gryden op på en rist, så den ikke står direkte i gløderne, for at bliver det hurtigt brændt før osten er smeltet.
Du kan nemt købe alt tilbehøret til dine nachos, men jeg deler opskrift på salsa og guacamole herunder sammen med fremgangsmåden. Det er lavet i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med dig.
Vil du se flere opskrifter på nem bålmad, så finder du dem her: #Bålmad
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Vil du gerne have en mere detaljeret guide til food prep, så finder du den lige her:
Food prep – sådan kommer du i gang
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
En nem og hurtig ret til dig, der gerne vil have hurtig mad eller som gerne vil servere noget, hvor selv børnene har tålmodighed til at vente.
- Salsa Brug købeversionen eller find opskriften herunder
- Guacamole Brug købeversionen eller find opskriften herunder
- Creme fraiche
- Kyllingestykker eller et par stykker kyllingebryst skåret i strimler Du kan både bruge råt kød, der skal steges eller lave den nemme løsning og bruge noget, der er tilberedt i forvejen
- Olie eller smør til stegning af kylling Kan undværes hvis du bruger kylling, der allerede er tilberedt
- Salt og peber til stegning af kyllingen Kan udelades hvis du bruger kylling, der er tilberedt i forvejen
- Revet ost
- Nachos chips
- 1 rødløg
- 3 tomater
- 70 g tomatpure
- 1 spsk rørsukker
- 1 håndfuld basilikum
- ½ tsk salt
- 3 modne avocadoer
- 1 fed hvidløg
- 1 lille rødløg
- 1 lime
-
Skræl og hak dit rødløg fint og kom det i en skål.
-
Vask tomaterne og skær dem i mindre stykker. Kom også dem i skålen.
-
Tilsæt tomatpure og rørsukker.
-
Hak basilikummen fint og kom også den i skålen.
Har du ikke frisk basilikum hjemme kan du sagtens bruge lidt tørret i stedet. Tilføj til din smag.
-
Tilsæt lidt salt og rør det hele godt sammen.
Vil du gerne have en mere ensartet tekstur, så kan du med fordel bruge en stavblender.
-
Skær avocadoerne over på midten og pil stenen ud.
-
Kom avocado kødet i en skål og mos dem godt sammen.
-
Pil og hak hvidløg og rødløg og kom det i skålen til avocadoerne.
-
Mos det hele godt sammen og smag til med saften fra limen.
-
1 gryde (brug evt. 2 – en til tilberedning af kylling og en til selve opvarmning af nachos)
-
Evt. en dyb pande (hvis du hellere vil bruge det til opvarmning af dine nachos)
-
Låg til din gryde eller pande
-
Lav salsa og guacamole klar, hvis du gerne vil lave den selv.
-
Skær dine kyllingebryster i passende strimler.
-
Start med at lade brænde dit bål ned, så gryden kan placeres ovenpå en rist eller den løsning du har ved din bålplads.
-
Kom olie eller smør i din gryde og steg kyllingen.
Krydr med salt og peber.
-
Tag kyllingen op ad gryden og gem den i en ren skål.
Den skal du bruge om lidt.
-
Brug eventuelt en ny gryde eller en dyb pande til at komme ingredienserne i til dine nachos.
Du kan også sagtens bruge den samme gryde igen.
-
Stil din gryde ved siden af bålet og start med et lag af nachos chips.
-
Kom herefter din tilberede kylling og eventuelt salsa.
Vi udelader salsa og serverer det ved siden af til de nachos børnene skal have. Så kan de selv styre det.
-
Kom herefter ost på og sæt gryden over bål og kom låget ovenpå, så gryden fungerer som en lille ovn.
-
Lad den stå lidt og server når osten er smeltet.
-
Server dine lune nachos med guacamole og creme fraiche til.
No Comments