Morgenmad/brunch Opskrifter

Muffins med bær – perfekt til brunchbordet

Muffins med bær

Muffins med bær – perfekt til brunchbordet

Når brunchbordet godt kan bruge en muffin med bær, så er de her med jordbær og blåbær et godt bud.

Jeg fik på jagt efter en god opskrift på morgenmadsmuffins. Kravet var at de skulle være friske og ikke alt for tunge. Gerne med lidt bær. Det synes jeg denne opskrift levede godt op til. Muffins’ne blev dejligt svampede og lækre, så er helt klart en fast del på brunch bordet herhjemme fremadrettet.

Jeg fandt i Netto disse fine muffinsforme og synes de var helt perfekte til formålet. De giver dejlig farve på bordet.

Muffins med bær

Opskrift – Muffins med bær

Der bliver 12 stk af opskriften.

150 g jordbær (brugte frosne)
225 g blåbær (brugte frosne)
Skallen fra 1 stk citron
60 ml olie
2 æg
1 moset banan
1 tsk salt
1/4 tsk stødt muskatnød
½ tsk natron
1 knsp kanel
225 g hvedemel
220 g sukker + 2 spsk
140 g hakkede valnødder

Tø jordbær og blåbær op i hver sin skål.

Når jordbærene er tøet op tilsæt 2 spsk sukker og mos jordbærene sammen med sukkeret. Lad stå i ca. 15 minutter.

Bland mel, kanel, natron, muskatnød og salt sammen i en skål.

I en anden skål piskes de mosede bananer sammen med æg, olie, 220 g sukker, jordbær og citronskal.

Bland de tørre ingredienser i de våde.

Fold forsigtigt blåbær og valnødder i og fordel dejen mellem de 12 muffinsforme.

Bages ved 200 grader i 20-30 minutter.

 

Rigtig god fornøjelse.

Er du på udkig efter flere opskrifter til brunchbordet, så finder du dem her: Morgenmad/Brunch

Rigtig god fornøjelse.

Mange bagehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

 

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Du kan bare rive formene i stykker. Jeg kan dog ikke anbefale at lave cupcakes med en masse pynt på toppen, da det nok bare smatter ud så.

  • Reply
    Camilla (Fru Millas Cupcakes)
    4. april 2016 at 14:54

    Var det nemt at få muffins ud af de papirforme??? Har selv nogle jeg skal bruge her i weekenden, men er lidt nervøs over at det bliver svært at få cupcaken ud af papirformen.

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Godt at høre. Ja tror gerne at du kan få mange flere i de alm. forme. Dem jeg brugte er lidt større i det.
    Tak for feedback 🙂

  • Reply
    ~ Kate ~
    4. april 2016 at 14:54

    Vil lige tilføje, at jeg brugte alm. papirforme og fik da 20 muffins af denne portion. Gav dem 17 min. i varmluftsovn – det passede perfekt i min ovn ;o)

Leave a Reply