Morgenmad/brunch Opskrifter

Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

De her lækre morgenmadsmuffins blev serveret for mødregruppen. De smager skønt og passer perfekt til brunchbordet.

Idag får vi herhjemme besøg af mødregruppen. Derfor synes jeg der skulle lidt lækkert til, så jeg har været igang i køkkenet. En af de ting der bliver serveret er disse morgenmadsmuffins.

Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

 

Da jeg havde lidt andre ingredienser hjemme og fik lyst til at komme lidt hvid chokolade i, endte opskriften med at lyde således:

Der bliver 12 stk af opskriften.

Opskrift – Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

150 g jordbær (brugte frosne)
225 g brombær (brugte frosne)
1 tsk citronsaft
60 ml olie
2 æg
1 moset banan
1 tsk salt
1/4 tsk stødt muskatnød
½ tsk natron
1 knsp kanel
225 g hvedemel
220 g sukker + 3 spsk
140 g hakkede valnødder
1 håndfuld hakket hvid chokolade

Tø jordbær og brombær op i en skål.

Når bærrene er tøet op tilsæt 3 spsk sukker og mos bærrene sammen med sukkeret. Lad stå i ca. 15 minutter.

Bland mel, kanel, natron, muskatnød og salt sammen i en skål.

I en anden skål piskes de mosede bananer sammen med æg, olie, 220 g sukker, bær og citronsaft.

Bland de tørre ingredienser i de våde.

Fold valnødder i og fordel dejen mellem de 12 muffinsforme.

Bages ved 200 grader i 20-30 minutter.

Derudover kommer der lidt hjemmelavede fedtfattige æbleboller på bordet og en gang fastelavnsboller. Så jeg håber pigerne har husket den gode appetit.

Morgenmadsmuffins med bær og hvid chokolade

Dagens bord

Rigtig god fornøjelse.

Du kan finde flere opskrifter lige her: Kage/Dessert

Mange kage hilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

 

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Det er også super nemme at lave og smager skønt 🙂

  • Reply
    Agnethe {agnethe-aboutagirl.dk}
    4. april 2016 at 14:54

    Guf Bianca 😀 De ser bare SÅ lækre ud! Dem må jeg da putte på morgenbordet en dag, hvor der skal lidt ekstra forkælelse til…

Leave a Reply