Jeg har læst, testet og anmeldt bogen ‘Mission sund mad’ af Michelle Kristensen
‘Mission sund mad’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
Fakta om bogen:
- Forfatter: Michelle Kristensen
- Titel: Mission sund mad – 100 af Michelles bedste opskrifter
- Udgivelsesdato: 27. december 2019
- Forlag: Politikens forlag
Fra bogens bagside
Let, lækkert og lynhurtigt
Mission sund mad er Michelles første opskriftsbog til dig, der hverken vil gå på kompromis med smag eller sundhed, når du skal spise.
Bogen indeholder 100 af Michelles bedste opskrifter med lavt kulhydratindhold og masser af smag – og de fleste kan endda laves på under 30 minutter. Med andre ord: sund, og slankende mad til den travle hverdag.
Over 70.000 mennesker har deltaget på en MK camp, og det har givet Michelle et unikt indblik i, hvilke retter vi savner, når vi begynder at leve sundere og eventuelt også vil smide nogle kilo. Netop de retter har Michelle givet et sundt tvist, så de er blevet MK-venlige. Det betyder, at de mætter godt, er blodsukkerstabiliserende og rige på grøntsager og gode næringsstoffer. På den måde får du både mere energi og mindre trang til søde sager, og du vil oven i købet tabe dig, hvis du har et ønske om det.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
Boganmeldelse – Mission sund mad
Forord – Min mission
Bogen starter med det klassiske forord fra forfatteren. Allerede her får du en fornemmelse af, at du sidder med en opskrift bog, hvor der er tænkt over alt. Michelle kommer med en god beskrivelse af hendes mission og det hun gerne vil give dig med bogen, du nu sidder med i hånden.
Som Michelle blandt andet skriver er der i bogen tale om “Opskrifter, som alle har det tilfælles, at de tilfredsstiller dine smagsløg, er lette at lave, laves af ingredienser, der kan købes i et supermarked, og undeholder en masse gode næringsstoffer”.
MK principperne – sådan skal du spise
Herefter får du en god og solid gennemgang af MK principperne.
Afsnittet om MK principperne er opstillet overskueligt og giver en nem mulighed for at slå noget op undervejs, hvis der er noget du er i tvivl om.
Basislager
Under dette afsnit får du en god beskrivelse af hvad Michelle har som basislager. Under hvert element er der en beskrivelse af hvorfor og Michelles egen lille kommentar til de enkelte ingredienser.
Det er en god måde at komme igang med at handle efter MK principperne og samtidig synes jeg det er lidt hyggeligt at få en lille kommentar med på vejen.
Opskrifterne
I bogen finder du de mest brugte opskrifter samlet, så det er nemt at finde frem til og samtidig er det opskrifter, der ikke tager for lang tid at lave og er nemme at gå til i en travl hverdag.
Opskrifterne er opdelt efter følgende emner og det er derfor nemt at slå op i bogen og finde lige den type måltid, du har brug for.
- Brød
- Dressinger og dip
- Morgenmad
- Frokost
- Mellemmåltider
- Aftensmad
- Desserter og sødt
Sidst i indlægget her, har jeg fået lov at dele en opskrift på aftensmad, så det er bare med at læse videre 🙂
Test af opskrifter – en dag med Michelle Kristensen
Jeg har taget udgangspunkt i de 3 hovedmåltider i min test af opskrifterne i bogen. Du finder derfor her en dag med Michelle Kristensen.
Morgenmad – Creamy skyr
Til morgenmad fik jeg lavet en lækker Creamy skyr. Den smager rigtig godt og giver en god cremet morgenmad med en dejlig sødme.
Selv var jeg blevet lidt træt af skyr i ren form med müsli, derfor var jeg spændt på om den kunne tvistes, så jeg fik smagen for skyr tilbage.
Det må jeg sige lykkedes. Opskriften var nem at lave, mættede godt og havde en rigtig god smag. Som Michelle selv skriver om opskriften, så smager den syndigt som en dessert. (endnu en af hendes mange skønne kommentarer i bogen)
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
Frokost – Fyldig thaisalat
Til frokost ville jeg lave en salat med kål, da erfaring siger mig, at det mætter best. Desværre synes jeg ofte at kålsalater kan blive lidt trælse at tygge på. Så derfor faldt valget på en sådan salat.
Salaten indeholder skønne og farverige ingredienser og så er dressingen lige det der giver det sidste tvist til opskriften.
Du får det knasende og sprøde udtryk uden at føle at du sidder og tygger løs.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
Aftensmad – Kyllingenuggets
Som Michelle skriver til opskriften: “Hvis du har børn, så vil jeg vædde på, at disse nuggets også går rent ind hos dem”, og ja det gør de.
Vi har en søn hvis yndlings spise er nuggets og pomfritter. Ja selv om man skriver om mad, er det ikke altid børnenes interesse for det område følger med.
Nu kan jeg lave nuggets til ham, som jeg også selv gider sætte tænderne i og så er det bare en god portion rodfrugtfritter til forældrene og hjemmelavede pomfritter til børnene. En god og nem måde at samles om et måltid, som alle føler de får noget ud af smagsmæssigt.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
I Michelles version bruger hun lækker coleslaw. Den stiftede jeg allerede bekendtskab med i hendes tidligere bog: Ny krop på 4 uger (den kan du finde anmeldelsen af lige her: Ny krop på 4 uger. Denne bog er perfekt til dig der gerne vil give din krop lidt ekstra opmærksomhed og kickstarte MK principperne. Det kan du læse meget mere om i anmeldelsen og også hvilke resultater jeg fik ud af at følge den.
Find boganmeldelsen af Ny krop på 4 uger her:
Bedømmelse
Der er ingen tvivl om at Michelle kan det der med at gøre maden nem og overskuelig. Selv os travle småbørns forældre kan følge med og samtidig er det opskrifter, som nemt kan tvistes, så børnene får det brød, pasta og grønt de godt kan lide.
Bogen er nem og overskuelig at slå op i, fyldt med lækre billeder, overskuelige opskrifter og skønne kommentarer fra Michelle selv.
Jeg kan varmt anbefale bogen til dig der gerne vil have et nyt syn på det sundere alternativ. Til dig der er kørt lidt træt i de sædvanlige grøntsager og derfor godt kunne bruge en ny måde at se måltiderne på.
Sidst men ikke mindst er bogen til dig, der gerne vil lave sunde og nemme retter til dig og din familie, som ikke tager for lang tid at tilberede.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink): Køb ‘Mission sund mad’
Rigtig god fornøjelse.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Vil du gerne læse lidt mere om kogebøger, så har jeg samlet dem her #kogebøger
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Mission sund mad’
2 Comments
VenterPaaVin.dk
13. januar 2020 at 12:29Åh altså – nuggets og fritter, det holder altså bare :p Jeg kan helt sikkert også lide denne version – men også den i kategorien ‘super junk’.
Home by Bianca
14. februar 2020 at 13:53Ja det er altid et hit 🙂