Aftensmad Opskrifter

Madplan marts – 1 uge med foodprep

Madplan med foodprep 1 uge i marts

Skab mere tid i hverdagen – Her finder du en uges madplan med forslag til foodprep

Så blev det tid til at se på marts måned og madplan. Det er stadig nyt her på siden med madplaner og da jeg samtidig giver dig en liste til, hvordan du foodprepper, bliver det kun til 1 eksempel pr. måned.

Jeg håber det kan give dig inspiration og hjælpe dig med at få en idé til hvordan, det der foodprep og madplan foregår.

Mine madplaner tager udgangspunkt i sæsonens grønt og det vil derfor være ting, som du kan få i de fleste supermarkeder.

Du finder mine madplaner lige her: #Madplan

Madplan efter sæson

Når jeg laver madplan er det altid ud fra de råvarer, som er i sæson. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan skaffe de råvarer, som jeg gerne vil bruge i mine retter og ikke pludselig skal stå og finde på en anden ret. Det gør handle turen noget nemmere.

Vil du gerne have et overblik over månedens grøntsager, så deler jeg dem hver måned med mine nyhedsbrevsmodtagere. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her og samtidig få tilsendt din helt egen skabelon til madplan og guide til planlægning af ugens retter lige her:

Tilmed dig nyhedsbrev - madplan
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan og foodprep med børn

Fordelen ved at foodpreppe din madplan er, at du får mere tid i hverdagen og samtidig kan det være en fælles opgave for både børn og voksne. På den måde får du også dine børn med i køkkenet, selvom du måske synes det er for presset i hverdagene.

Børn kan sagtens forberede grøntsager, ælte dej eller røre en kødfars sammen.

Har du flere børn med i køkkenet, som har brug for at stå med deres eget, kan det ene barn tage sig af gulerødderne mens det andet barn tager sig af squash. På den måde får de deres eget ansvarsområde og måske de får lyst til at bytte undervejs.

Focaccia brød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Foodprep på forskellige måder

Der er to måder at foodpreppe på. Enten laver du alle retter helt færdigt og fryser ned eller også sørger du for enkelte dele og får skyllet og hakket alt det grønne.

Skal der nye retter til hver dag?

Er du typen, som er stærkt imod rester og ikke bryder dig om opvarmet mad, så skal du ikke lave hele måltider klar.

I stedet skal du sørge for at have et overblik over de grøntsager, der skal i de forskellige retter, så du nemt og hurtigt kan tilberede dem på dagen.

Må der gerne være gentagelser på ugens madplan?

Herhjemme er vi typerne, som gerne laver et måltid og sørger for, at der er til 2 dage. Det vil typisk være den måde jeg bygger min madplan op. På den måde sparer vi tid i køkkenet og det gør det også meget nemmere de dage, hvor børnene skal til fritidsaktiviteter.

Den halvdel, som vi med vilje laver for meget kommer i fryseren og kan nemt tages ud til en af de travle dage.

Hos os er frysermad lige så godt, som det vi tilbereder. Det vigtige er, at få det pakket ordentligt inden du fryser. De der tilfældige fryseposer er ikke særligt appetitlige, men pakker du det i en plastikbøtte eller et fad med låg, som bare skal i mikroovn eller ovn, så er det pludselige en helt anden oplevelse af retten.

Opbevaring af mad

Jeg er begyndt at fryse mine retter i bøtter til formålet. Det kan både være i plastikbeholdere, hvor jeg kan skrive indholdet på med en kalktus eller også bruger jeg fade med låg, som nemt kan tages ud, tøs op og varmes i ovnen. På den måde skal maden ikke flyttes alt for meget rundt inden, at det skal spises.

For at spare pladsen i fryseren er jeg begyndt, at vakuumpakke en del af det jeg foodprepper. Det er nemt og så kan beholderne samtidig komme direkte i fryseren.

Når jeg vakuumpakker bruger jeg systemet fra Zwilling Fresh & Save. Det findes både som poser du vakuumpakker og som glasfade. Fadene kan både komme i fryser og ovn. Du kan derfor tilberede en hel ret og komme den i fryseren og varme den i ovnen i samme fad.

Du kan finde produkterne her (reklamelink): Køb Zwilling Fresh & Save her

Madplan februar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan til 1 uge i marts til 2 personer

Her får du en madplan til 1 uge i marts måned som passer med sæsonen og de råvarer, der er nemt tilgængelige lige nu. Mit udgangspunkt er, at madplanen er til 2 voksne. Er der børn med tilpasser vi mængden til børnenes alder og de får altid et tilbud om kartofler eller pasta og grøntsagsstave til.

Denne gang har jeg sørget for nye retter til alle dage. På nær søndag. Så kan du selv rykke rundt på dagene, hvis der skulle være en dag, hvor du ikke spiser hjemme.

Find link til opskrifter lige her:

Som du kan se, har jeg lavet kommentarer til, hvordan jeg ville fordele retterne. Du er selvfølgelig velkommen til at halvere, fryse, gemme og spise til frokost lige som du har lyst til.

Madplan med foodprep 1 uge i marts
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Foodprep til madplanen

Søndag:

  • Linsesuppe med focaccia brød
    • Focaccia brød kan udskiftes med købt brød. Bager du dit focaccia selv, så start med at røre dejen sammen og stil til hævning (pyntes og bages når det er klar)
    • Skræl 11 gulerødder, så har du også til retten ‘Madpandekager med hvidkål og kødsovs’ (onsdag), ‘Pasta med pesto’ (torsdag) og til coleslaw til andeburger (lørdag)
    • Gør linsesuppen klar og lad den småsimre, mens du fortsætter med næste ret. (hold øje med tiden og blend suppen, når den er klar)
  • Kyllingepie med hytteost
    • Skær 2 squash i mindre tern, så har du også til retten ‘Pasta med pesto’ (torsdag)
    • Hak hvidkål, så du også har til retten ‘Madpandekager med kødsovs’ (onsdag)
    • Tilbered kød og grøntsager og kom det i et fad med låg eller i bøtter. (kommes i fad mandag og filodej over)
  • Madpandekager med hvidkål og kødsovs
    • Tilbered madpandekager med hvidkål og frys ned i passende portioner.
    • Tilbered kødsovsen og frys også den ned i passende portioner.
  • Pasta med pesto
    • I ovenstående retter, har du allerede skrællet gulerødderne. Skær dem i mindre tern og kom dem i en lufttæt bøtte sammen med den ene squash, som du også allerede har skåret ud. Kom det i en lufttæt beholder med en smule vand i bunden til at holde på fugten.
  • Farsbrød med rodfrugter
    • Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i en lufttæt beholder.
    • Skræl løgene og skær dem i både. Kom dem i en lufttæt beholder.
    • Rør marinaden sammen. Kom den i en separat bøtte med låg.
    • Farsbrødet laver du først på dagen fredag.
  • Andeburger med pulled duck
    • Snit spidskål fint og riv de skrællede gulerødder og kom det i en lufttæt beholder. Kom evt. lidt væde i bunden, så det holder sig sprødt.

Lørdag:

  • Andeburger med pulled duck
    • Marinér anden og langtidssteg den.

Madplan marts – 1 uge med foodprep

I ovenstående fik du min madplan med foodprep på en uge i marts. Husk du nemt kan printe alle opskrifter ud fra min side ved at trykke på de enkelte links og så finde opskriften nederst på siden til print.

På den måde kan du samle sammen og gøre klar, så det er nemt at komme i gang.

Jeg samler alle mine madplaner her: #Madplan

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Madplan med foodprep 1 uge i marts
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply