Her finder du en uges madplan med forslag til foodprep for juni måned
Så blev det tid til, at det er juni, der skal kigges nærmere på. Hele 6 madplaner er det nu blevet til. Jeg håber de kan bruges og giver dig mere mod på at foodpreppe din madplan.
Har du ikke allerede forsøgt at foodpreppe eller er det første gang, du kigger forbi mine madplaner, så får du lidt baggrundsviden her.
Vil du gerne se nærmere på mine andre madplaner, så finder du dem lige her #Madplan
Bemærk at jeg i juli holder en pause fra madplanerne. De fleste holder ferie i juli og det samme gør jeg og dermed også madplanen.
Hvorfor foodprep?
Nu skriver jeg jo om mad og kager. Derfor er det netop ikke fordi, at jeg ikke kan lide at være i mit køkken – tværtimod. Jeg nyder tiden i køkkenet og det skulle jeg gerne blive ved med. Til hverdag er der bare ikke så meget tid til køkken og mad. Derfor foodprepper jeg for at sikre mig, at vi fortsat får god mad lavet fra bunden. Samtidig er det nemmere lige at forholde sig til de grøntsager, der er i sæson netop nu og dermed få nemmere adgang til lokale varer og samtidig spare lidt penge.
Madplan og grøntsager i sæson
Når jeg laver madplan ser jeg altid efter hvilke grøntsager, der er i sæson netop nu. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan skaffe de råvarer, som jeg gerne vil bruge i mine retter og ikke pludselig skal stå og finde på en anden ret. Det gør indkøbsturen noget nemmere.
Vil du gerne have et overblik over månedens grøntsager, så deler jeg dem hver måned med mine nyhedsbrevsmodtagere. Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her og samtidig få tilsendt din helt egen skabelon til madplan og guide til planlægning af ugens retter lige her:
Tag børnene med i køkkenet
Jeg vil lige slå et slag for at tage børnene med i køkkenet, når du foodprepper. Afhængig af deres alder skal du være mere eller mindre ved siden af dem. Det er der naturligt nok ikke tid til i en travl hverdag.
Derfor er det oplagt, at bruge tiden hvor du foodprepper sammen med børnene. De kan sagtens hjælpe med at forberede grøntsager, ælte deje eller røre kødfars sammen.
Jeg har ved en del af mine opskrifter skrevet forslag til, hvad børnene kan hjælpe med. Er du alligevel i tvivl om hvad børnene kan hjælpe med ved de enkelte opskrifter. Så skriv endelig en kommentar på opskriften, så jeg kan hjælpe dig lidt videre. Husk på – børn er forskellige.
Det smarte ved at have børnene med i køkkenet, i hvert fald hjemme hos mig, er at de så gerne smager undervejs. Det kan hjælpe dem med at få en anden forståelse for smag og konsistenser på et tidspunkt, hvor du har bedre tid til det.
Madplan til 1 uge i juni til 2 voksne og 2 børn
Her får du en madplan til 1 uge i juni måned som passer med sæsonen og de råvarer, der er nemt tilgængelige lige nu. Vi har også altid 1 eller 2 kødfrie dage på menuen. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i opskrifter 2 voksne og 2 børn. Til børnene tilpasser vi mængden til børnenes alder og de får altid et tilbud om kartofler eller pasta og grøntsagsstave til.
Denne gang har jeg sørget for nye retter til alle dage. På nær søndag. Så kan du selv rykke rundt på dagene, hvis der skulle være en dag, hvor du ikke spiser hjemme.
Find link til opskrifter lige her:
- Mandag: Grøn salat med spidskål og barbecue marineret kylling
- Grøn salat med spidskål og sennepsdressing: https://www.homebybianca.dk/groen-sommersalat-med-spidskaal-og-sennepsdressing/
- Kylling med barbecue marinade: https://www.homebybianca.dk/kylling-med-barbecue-marinade/
- Tirsdag: Broccoli bites/kroketter med farsbrød
- Broccoli bites: https://www.homebybianca.dk/broccoli-kroketter/
- Forloren hare med feta: https://www.homebybianca.dk/forloren-hare-med-feta-farsbrod/
- Onsdag: Madpandekager med hvidkål og kødsovs: https://www.homebybianca.dk/madpandekager-med-hvidkaal/
- Torsdag: Broccolisuppe med kokosmælk: https://www.homebybianca.dk/broccolisuppe-med-kokosmaelk/
- Fredag: Tomat tærte med hytteost med en lækker grov bund: https://www.homebybianca.dk/tomattaerte-med-hytteost-med-en-laekker-grov-bund/
- Lørdag: Rodfrugt røsti med fyldt svinemørbrad
- Rodfrugt røsti: https://www.homebybianca.dk/rodfrugt-rosti/
- Fyldt mørbrad med pikant ost og soltørrede tomater: https://www.homebybianca.dk/fyldt-morbrad/
- Søndag: Rester fra ugen
Som du kan se, har jeg lavet kommentarer til, hvordan jeg ville fordele retterne. Du er selvfølgelig velkommen til at halvere, fryse, gemme og spise til frokost lige som du har lyst til.
Foodprep til madplanen
Søndag:
- Grøn salat med spidskål og barbecue marineret kylling
- Vask og hak broccoli (forbered i alt 3, så du har til de øvrige opskrifter).
- Tilbered salaten.
- Marinér kyllingen og sæt den på køl i en lufttæt beholder.
- Broccoli bites/kroketter med farsbrød
- Tilbered broccoli bites.
- Gør farsbrødet klar og kom fadet i køleskabet med et låg over. Så skal det bare i ovnen inden servering.
- Madpandekager med hvidkål og kødsovs
- Hak hvidkålet og kom det i en lufttæt beholder og stil på køl.
- Skræl gulerødderne og riv riv dem fint. Kom dem i en anden luftæt beholder og stil på køl.
- Resten laves på dagen. Har du travlt om onsdagen, kan du bytte rundt med broccoli suppen torsdag.
- Broccolisuppe med kokosmælk
- Tilbered broccolisuppen og stil den på køl. Den kan sagtens holde sig 6-7 dage på køl.
- Tomat tærte med hytteost
- Tilbered tærtebunden og frys den i tærtefadet. Tag bunden ud af fryseren fredag morgen.
- Rodfrugt røsti med fyldt svinemørbrad
- Skræl rodfrugterne og riv dem. Kom dem i en lufttæt beholder med lidt vand i bunden og stil på køl. (du kan også vente med at tilberede hele retten lørdag, hvor du måske har bedre tid.)
Fredag / Lørdag:
- Forbered evt. Rodfrugt røsti med svinemørbrad
Madplan juni – 1 uge med foodprep
I ovenstående fik du min madplan med foodprep på en uge i juni. Husk du nemt kan printe alle opskrifter ud fra min side ved at trykke på de enkelte links og så finde opskriften nederst på siden til print.
På den måde kan du samle sammen og gøre klar, så det er nemt at komme i gang.
Jeg samler alle mine madplaner her: #Madplan
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
No Comments