Aftensmad Opskrifter

Madplan januar med foodprep

Madplan januar med foodprep

Skab tid i hverdagen. Foodprep næste uges madplan allerede søndag

Som noget nyt her på siden finder du en madplan, som du kan foodpreppe søndag. På den måde skaber du mere luft i hverdagen og samtidig slipper du for hurtigløsningerne.

Herhjemme er intentionerne for ugen altid tårnhøje om søndagen, når vi planlægger næstekommende uge. Hvis vi ikke sørger for at foodpreppe, ender det gerne med at gå lidt galt sidst på ugen. Det er super ærgerligt, fordi vi så i stedet får brugt ekstra penge på fastfood og samtidig står med indkøb, som ikke bliver brugt.

Derfor skaber vi gerne et overblik om søndagen inden vi handler. Hvordan ser planerne for ugen ud og er der noget, der skal tages højde for i forhold til spisetider?! Ud fra det bliver måltiderne fordelt. Selvfølelig kan der altid komme noget uforudset, men så er det godt, at vi kan fryse eventuelle rester ned.

Min plan er, at udgive en madplan om måneden, som dækker en uge med foodprep. På den måde får du en føling med, hvordan jeg griber det an og så kan du nemt selv tilpasse det til dit behov.

Det er samtidig vigtigt for mig, at madplanen som udgangspunkt følger sæsonens råvarer. Vi spiser allerede efter sæson herhjemme og det synes jeg giver en naturlig afveksling i den mad vi spiser.

Jeg samler alle mine madplaner lige her: #Madplan

Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Foodprep på forskellige måder

Når du foodprepper kan du tage udgangspunkt i at tilberede stort set alt på en gang eller sørger for at have grundingredienserne på plads. Foodprep starter derfor allerede, når du planlægger madplanen.

Skal der nye retter til hver dag?

Er du typen, som er stærkt imod rester og ikke bryder dig om opvarmet mad, så skal du ikke lave hele måltider klar.

I stedet skal du sørge for at have et overblik over de grøntsager, der skal i de forskellige retter, så du nemt og hurtigt kan tilberede dem på dagen.

Må der gerne være gentagelser på ugens madplan?

Herhjemme er vi typerne, som gerne laver et måltid og sørger for, at der er til 2 dage. Det vil du også se her på min madplan. På den måde sparer vi tid i køkkenet og det gør det også meget nemmere de dage, hvor børnene skal til fritidsaktiviteter.

Der er bare ikke særlig fedt, at stå og tilberede et måltid til familien og så er der ingen hjemme til at spise det eller det skal holdes varmt i flere timer, fordi familien er hjemme på skift.

Derfor planlægger vi gerne således, at vi laver retterne de dage, hvor vi har tid til det og de dage hvor der er planer, er det en ret, som er lavet tidligere på ugen, der varmes eller vi spiser en rest fra fryseren.

Hos os er frysermad lige så godt, som det vi tilbereder. Det vigtige er, at få det pakket ordentligt inden du fryser. De der tilfældige fryseposer er ikke særligt appetitlige, men pakker du det i en plastikbøtte eller et fad med låg, som bare skal i mikroovn eller ovn, så er det pludselige en helt anden oplevelse af retten.

Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan til 1 uge i januar

Her får du en madplan for januar. Denne gang har jeg taget udgangspunkt i at stort set alle retter laves søndag. Det vil sige, at der er retter der skal fryses ned, hvis ikke du har mulighed for at vakuumpakke dem.

Du skal derfor med denne madplan være forberedt på, at bruge lidt ekstra tid i køkkenet søndag, for at spare mange timer i løbet af ugen.


Når jeg vakuumpakker bruger jeg systemet fra Zwilling Fresh & Save. Det findes både som poser du vakuumpakker og som glasfade. Fadene kan både komme i fryser og ovn. Du kan derfor tilberede en hel ret og komme den i fryseren og varme den i ovnen i samme fad.

Du kan finde produkterne her (reklamelink): Køb Zwilling Fresh & Save her

Zwilling Fresh & Save
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Modtag indkøbsliste og foodprep plan til madplanen – tilmeld dig mit nyhedsbrev

Herunder får du madplanen med links til opskrifter. Bemærk, at du som nyhedsbrevsmodtager modtager indkøbslisten sammen med månedens nyhedsbrev. Har du ikke modtaget mit nyhedsbrev, men vil du gerne med på listen og modtage indkøbslisten til denne madplan og fremtidige madplaner med indkøbsliste til, så tilmelder du dig herunder.

Samtidig modtager du også min madplansskabelon, så du nemt kan skabe dit eget overblik over ugens madplan. Jeg har gjort plads til både at se på ingredienserne i køleskabet og fryseren, planlægning af frokost og aftensmad, liste til hvad der skal foodpreppes og indkøbsliste.


Madplan januar til 2 personer

Her får du madplanen for januar måned. Mit udgangspunkt er, at opskrifterne er til 2 voksne. Er der børn med tilpasser vi mængden til børnenes alder og de får altid et tilbud om kartofler eller pasta og grøntsagsstave til.

Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Find link til opskrifter lige her:

Som du kan se, har jeg lavet kommentarer til, hvordan jeg ville fordele retterne. Du er selvfølgelig velkommen til at halvere, fryse, gemme og spise til frokost lige som du har lyst til.


Foodprep til madplanen

Søndag:

Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Torsdag / Fredag:

  • Gør grøntsager til fad lørdag klar

Fast foodprep på vores madplan:


Madplan januar med foodprep

I ovenstående fik du min madplan med foodprep på en uge i januar. Husk du nemt kan printe alle opskrifter ud fra min side ved at trykke på de enkelte links og så finde opskriften nederst på siden til print.

På den måde kan du samle sammen og gøre klar, så det er nemt at komme i gang.

Vil du gerne modtage indkøbslisten, så får du den ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. Samtidig får du også min skabelon til madplan, så du nemt kan komme i gang med at skabe overblik over de opskrifter, som I bruger mest derhjemme.

Jeg samler alle mine madplaner her: #Madplan

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.


Madplan januar med foodprep
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply