Her finder du en skøn og nem opskrift på de fine små Madeleines
Jeg tror de fleste har set de fine små muslingeformede kager, som er den klassiske form på de fine Madeleines. Det er en lille petit kage, som passer perfekt som en lille mundfuld på de fleste kageborde.
Hvis ikke du selv har prøvet at lave Madeleines endnu, så har du her den oplagte mulighed. De er nemt slet ikke så svære at lave og kommer du lidt chokolade eller glasur på toppen, kan de nemt pyntes med fint krymmel. Du kan selvfølgelig også holde dem helt som de er. Enkle og fine med den klassiske muslingeform.
Jeg har kommet lidt marcipan i dejen, så smagen minder lidt mere om en mazarinkage og det smager altså skønt. Opskriften på mine madeleinekager med marcipan finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Lidt fakta om Madeleines / Madeleine kager
Jeg synes det er sjovt lige at blive lidt klogere på det bagværk, som jeg laver. Både fordi det er interessant at vide lidt om historien, men også for at få lidt praktisk viden. Derfor har jeg været på jagt og undersøgt lidt om de små Madeleine kager.
Madeleines kaldes også petit madeleine og kommer fra Frankrig. Nærmere bestemt Lorraine-regionen, som ligger i det nordøstlige Frankrig.
Madeleines er små svampede kager på engelsk kaldet sponge cake. Det er en sandkage med hvor hovedingredienserne består af æg, sukker og mel. Det er som navnet antyder en svampet kage med en fast konsistens.
En madeleine er lavet på en sandkage dej. Du får altså en svampet kage med fast konsistens, som samler sig i den klassiske madeleineform. I de traditionelle opskrifter bruges der malede nødder, gerne mandler og en klassisk madeleine har gerne en smag af citron.
Madeleine form
Madeleines laves i en bestemt form, så de kommer til at ligne små fine muslingeskaller. Du er derfor nødt til at have fat i sådan en form.
Formen fines både som metalform og i silikone. Hvilken der er bedst, kan jeg ikke udtale mig om. Jeg havde dog ikke held med den i metalform og mistede hurtigt tålmodigheden. Så køber du en form i metal, vil jeg anbefale en med non stick belægning.
De kan også sagtens laves i silikoneform, hvor de nemt kan poppes ud når de er kølet af.
Her har jeg lavet dem på min Tefal Snack Collection. Simpelthen fordi det bare er nemt. Da jeg i forvejen har plader til andre lækkerier til min maskine, var det nemt lige at hive den frem og bruge madeleine formen også.
Tefal Snack Collection kan købes her (reklamelink): Køb Tefal Snack Collection her
Har du allerede en Tefal Snack Collection, kan jeg anbefale at prøve donut pladerne også. Du finder en skøn opskrift lige her:
Video til dig – sådan laver du madeleines
Er du i tvivl om du skal gå i gang med denne fine lille lækre kage, så har jeg filmet en lille video med processen, så du kan se hvor nemt det er. Bare følg min opskrift nederst på siden her sammen, så får du de lækreste små kager.
Børn i køkkenet
Madeleines er en lille kage, som du nemt kan lave sammen med børnene eller lad dem lave selv. Ligesom med pandekager og vafler er det en lidt flydende dej og selvom børnene lige skal forstå hvordan de vender melet i æggemassen uden at slå luften ud af, kan de med tiden sagtens lave dem selv.
Lad dem eventuelt piske æggemassen og sigte melet. Så kan du vende melet i dejen og de kan fylde formene. Det er en nem måde at få alle med og så tager de heldigvis ikke så lang tid at bage.
Du kan finde flere opskrifter til børnene lige her: #Børn bager
Madeleinekager med marcipan
Jeg elsker marcipan i bagværk og derfor vil du opleve, at det ofte er en ingrediens jeg bruger. Derfor var det også oplagt at lave mine madeleinekager med marcipan.
Opskriften på mine madelinekager med marcipan finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Du kan finde andre lækre opskrifter med marcipan her: #Marcipan
Jeg har også samlet opskrifterne, som jeg bruger i min Tefal Snack Collection lige her: #Tefal Snack
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Her finder du en nem og enkel opskrift på de fine små madeleinekager med den klassiske muslingeform.
- 2 æg
- 80 g sukker
- ½ tsk bagepulver
- 80 g hvedemel
- 75 g smør
- 55 g marcipan
- Revet skal fra ½ citron eller 1 lime
- Evt. olie til formen
-
Slå æggene ud i en skål og tilføj sukkeret. Pisk det hele til det er lyst og luftigt.
Det skal være næsten hvidt.
-
Tag en anden skål og sigt bagepulver og mel, så du undgår klumper i dejen.
-
Smelt smørret i en gryde ved svag varme.
-
Imens rives marcipanen på et rivejern.
Du kan også gøre som jeg gør og komme det i en minihakker.
-
Vend melet forsigtigt med æggemassen til det hele er opsuget.
-
Herefter tilføjer du smør, marcipan og citron/lime skal og vender det hele forsigtigt, så du ikke slår luften ud af dejen.
-
Kom din dej i en sprøjtepose og klip hul i enden.
Jeg bruger en sprøjtepose, da jeg synes det er nemmere at fordele dejen i formen på den måde.
-
Bruger du en form smøres den med olie inden dejen fyldes i. Fyld hullerne 3/4 op og bag kagerne ved 180 grader varmluft i ca. 10-15 minutter.
Det kommer lidt an på hvor hårdt din ovn bager og hvor store hullerne er i din form. Hold øje og tag kagerne ud, når de er let gyldne.
-
Bruger du Tefal Snack Collection fylder du hullerne i den nederste plade med dej og lukker den sammen og bager dem til de er færdige.
No Comments