Nemme og lækre linsefrikadeller med røde linser, gulerødder og squash
Linsedeller fordi frikadeller godt kan laves uden kød. Vi er stor fan af frikadeller og de laves gerne i forskellige udgaver. Her finder du min opskrift på linsefrikadeller lavet på røde linser.
Fordelen ved røde linser er, at de ikke skal lægges i blød før de skal koges. Derfor er det også hurtigt og nemt, når der skal laves aftensmad til en kødfri aften og det er røde linser du bruger.
Til min opskrift her, har jeg brugt gulerødder og squash for at få lidt mere fylde i linsedellerne. Samtidig har jeg holdt mig helt klassisk ved at bruge havregryn, som jeg også bruger i de klassiske frikadeller.
Min opskrift på linsedeller med røde linser finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Linsedeller – bagt i ovn eller stegt på panden
Det bestemmer du helt selv. Du kan sagtens gøre begge dele.
Fordelen ved at bage dine linsedeller i ovnen er, at du kan tilberede tilbehøret i ovnen samtidig.
Ved at stege dem på panden får du mere den klassiske stegeskorpe, men det helt op til dig, hvad du bedst kan lidt.
Tilbehør til linsefrikadeller
Linsefrikadeller kan bruges helt ligesom du ville gøre, hvis det var de klassiske frikadeller, du serverede.
Vi laver gerne en stor portion, så der er til frokosten dagen efter også.
Linsefrikadellerne kan vi også sagtens finde på at bruge som kødboller på en gang frisk pasta eller hvad med at bruge dem til en gang boller i karry med ris – find min opskrift på den lækre karrysovs lige her.
Lidt andre forslag kunne være de her:
- Rodfrugter i ovn med honning og sennepsmarinade
- Let og luftig rodfrugtmos
- Fyldte peberfrugter uden kød
- Rødbedesalat med feta
- Bagte beder
Fakta om røde linser – kort og godt
Linser findes i forskellige udgaver og ud over farven kan konsistensen variere lidt. Derudover er der ikke den store forskel på om du vælger den ene eller anden farve linser.
Røde linser har et højt indhold af kostfibre og protein og giver derfor god energi til kroppen. Kostfibrene hjælper med at holde gang i fordøjelsen og giver en god mæthedsfornemmelse.
Det høje indhold af kostfibre og protein i linserne er et kæmpe plus for den lille bælgfrugt. De indeholder mange af de samme næringsstoffer som kød, men uden alle ulemperne ved at spise kød. Du kan derfor sagtens erstatte dit kødforbrug med linser.
Vil du gerne vide mere om røde linser og finde andre lækre opskrifter, så samler jeg dem allesammen lige her: #Røde linser
Linsedeller / linsefrikadeller – video
Se her hvor nemt det er at lave lækre linsedeller / linsefrikadeller.
Vegetarfrikadeller
Frikadeller er en af de retter vi ofte laver uden kød. Ud over min opskrift på linsedeller med røde linser, kan du også finde mine andre opskrifter her:
Linsefrikadeller opskrift
Vil du gerne spise flere kødfrie retter, så er det oplagt at starte med de her linsedeller. Det er en nem erstatning for de klassiske frikadeller med kød og samtidig mætter de lige så meget.
Er du på udkig efter flere opskrifter uden kød, så har jeg samlet dem allesammen her: #Vegetar
Min opskrift på linsedeller med røde linser finder du i en fin printvenlig version nederst på siden.
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Linsefrikadeller er en god erstatning for de klassiske frikadeller og så mætter de lige så godt.
Spis dem med samme tilbehør, som du ellers ville gøre eller kig forbi min side og lad dig inspirere.
- 250 g røde linser
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 1 squash
- 2 spsk hk persille
- 2 æg
- 50 g havregryn
- 1 tsk spidskommen
- 1 tsk paprika
- Salt og peber
-
Kom linserne i en sigte og skyl den under den kolde hane.
-
Kom linserne i en gryde og hæld vand over. Det skal være så linserne er dækket helt af vand og lidt ekstra.
Kog linserne i ca. 15 minutter.
-
Rens løget og hak det fint.
Kom det i en skål.
-
Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern.
Tilføj til skålen.
-
Riv squashen på rivejernet og kom den også i skålen.
-
Slå æggene ud og tilføj.
-
Hak persillen og kom den i skålen.
-
Tilføj havregryn og krydderier.
-
Sørg for at linserne er kogt møre til en mos.
-
Tilsæt linserne til skålen.
-
Rør det hele godt sammen.
-
Bagt i ovnen:
Brug en spiseske til at sætte kugler af farsen på en bradepande med bagepapir.
Bag linsedellerne ved 180 grader varmluft i 8-10 minutter.
-
Stegt på panden:
Brug en spiseske til at sætte kugler af farsen på en varm pande og steg dem igennem. Husk at vende dem undervejs.
No Comments