Opskriften på limemousse kan både bruges som lag i en kage, til fine tærter eller som en lækker dessert.
En af mine favorit mousser er den her limemousse. Den har den helt perfekte syrlighed og cremede konsistens. Samtidig holder den fint formen når du bruger den som lag i en kage. Det betyder at den også er god til de større kager, som bryllupskager i flere lag.
Min limemousse opskrift finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Det kan du bruge limemousse til
Er du stadig i tvivl om hvad du skal bruge en lækker limemousse til, så får du lidt idéer her:
- Som lag i en kage – den er perfekt som lag i både de store og mindre kager, da den fint holder formen.
- I en tærte – perfekt som en dejlig frisk tærte. Pynt den eventuelt med marengs for at give lidt sødme til.
- I et dessertglas – undlad eventuelt et blad husblas eller to. Glasset holder sammen på moussen og så gør det ikke noget, at den er lidt mere flydende.
Hvad passer godt til limemousse?
Limemousse er jo alt andet lige en lidt syrligere mousse. Selvom jeg sagtens kan spise limemoussen med en ske uden andet til, så vil du sikkert gerne give den lidt modspil i en større kage. Jeg har derfor samlet lidt idéer lige her:
- Chokolade – er altid en god idé til de lidt syrligere mousser. Du bestemmer selv om det skal være, mørk, lys eller hvid chokolade. Hvid chokolade er ofte en vinder og laver du din mousse i et glas, kan du komme krystalliseret hvid chokolade på toppen som pynt.
- Søde bær og frugter – det kan være pære, jordbær eller brombær.
- Syrlige bær og frugter for at holde den friske kage/dessert – det kan være hindbær eller rabarber.
- Pistacie – det smager bare godt.
- Lakrids – giver et godt modspil.
- Hyldeblomst eller champagnemousse
Som du kan se, passer lime til det meste. Så mangler du lidt syre i din kage eller dessert, så er den en oplagt vinder.
Lime – lidt praktiske spørgsmål og svar
Opbevar din lime i frugtskålen eller på køkkenbordet. Limen bevarer bedst smagen ved stuetemperatur, men holder sig selvfølgelig længere på køl. Du kan også presse din lime og fryse saften.
Lime skal opbevares i køleskabet og kan holde op til 4 uger.
Ja det kan du sagtens. Syrligheden giver det samme til maden. Jeg vil dog i desserter altid foretrække at bruge lime.
Limefrugter er modne, når de er grønne og faste i skallen. De kan godt blive gullige, men kan godt bruges alligevel.
Opskrifter med limemousse
Find opskriften på min lækre tærte lige her: (opskrift på vej)
Limemousse video
Det er nemt at lave limemousse – se her hvordan.
Limemousse opskrift
Herunder finder du min limemousse opskrift. Brug den i dine kager eller som det syrlige indslag til dine desserter.
Selv bruger jeg den gerne, når jeg enten skal lave en meget stor kage, for at tilføje syre eller som en frisk dessert efter et større måltid.
Kig ned og find min limemousse opskrift i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Find flere opskrifter med lime her: #Lime
Jeg har samlet flere lækre mousser her: #Mousse og fyld
Vil du gerne finde flere lækre kager og desserter, har jeg samlet dem lige her: Kage/Dessert
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Brug limemousse i en kage – den holder fint formen i større kager.
Lav en lækker syrlig dessert – hvis du serverer den i et glas, kan du undlade 1-2 blade husblas. Glasset holder sammen på moussen og så gør det ikke noget, at den er lidt mere flydende.
Opskriften passer til 1 lag i en kage på 20 cm i diameter eller til 4-6 dessertglas.
- 2½ dl piskefløde
- 1 dl creme fraiche
- 70 g sukker
- ½ dl limesaft af 4 limefrugter
- 4 blade husblas
-
Læg husblas i en skål med koldt vand i min 5 min.
-
Kom fløden i en skål og pisk den til en let flødeskum med en elpisker.
-
Kom creme fraiche og sukker i en anden skål og pisk ved lav hastighed til sukkeret er opløst.
-
Kom limesaften i en kasserolle. Tilføj den afdryppede husblas og smelt det ved svag varme.
-
Tilføj limesagt til skålen med creme fraiche og rør det sammen.
-
Vend herefter med fløden og rør det forsigtigt til en let og luftig mousse.
-
Sådan bruges moussen:
– Brug moussen straks ovenpå en kage med en kagering rundt om, så den ikke flyder ud.
– Lad moussen stå på køl til næste dag og rør den sammen. Den bliver meget stiv, så du skal lige piske den let op inden brug.
– Kom den direkte i dine dessertglas og stil på køl ca. 2 timer.
Udgivet første gang juli 2010
No Comments