Det er super hyggeligt med bål og mad på bål. Den her suppe på bål er nem at lave og smager skønt.
Bålmad er altså bare hyggeligt. Med to børn, der begge går til spejder er det også oplagt.
At mor her, så bestemt ikke er bålmenneske er en anden sag. Derfor går vi også efter de nemme retter, som ikke kræver alt for meget tid. Børnene har svært ved at vente og vi prioriterer hyggen ved at sidde rundt om bålet i stedet for.
Maden skal være nem – vi prioriterer hyggen ved at sidde rundt om bålet.
Jeg tænker vi bestemt ikke er den eneste børnefamilie, som gerne vil give børnene hyggelige timer, men ikke vil stresse over at alt skal nås.
Derfor har målet været at finde retter, som er nemme at gå til og som ikke kræver så meget ved selve bålet.
Udstyr til bålet
Vi har ikke det vilde udstyr til vores bål. Målet var i første omgang at se, om det overhovedet var noget for os.
Derfor gik jeg i en genbrug og fandt en gammel støbejernsgryde i en god størrelse. Med en god flad bund kan den både bruges som pande og som en gryde med en ret til mange mennesker.
Derudover har vi en gammel rist fra en tidligere ovn, som kommer på et par stykker brænde til at holde gryden.
Skal der laves snobrød eller ristes skumfiduser er det en god idé at have et par pinde, som er spidset i enden med en kniv. Dem finder du nemt på en god skovtur, som forberedelse til bålaftenen.
Det skal være nemt – det kræver forberedelse
For at gøre selve båloplevelsen så nem som muligt, har vi valgt at bruge lidt tid på forberedelsen. Det betyder at alle ingredienser er klar på forhånd og så bare skal i gryden i den rigtige rækkefølge.
Det kræver selvfølgelig lidt tid i køkkenet, men det kan du sagtens gøre i løbet af dagen eller dagen før. Det er mest klargøring af grøntsager, som kan stå i bøtter i køleskabet.
Kyllinge suppe på bål
Derfor faldt valget på en nem og lækker kyllingesuppe. Det smarte ved suppe er, at du kan kombinere den næsten som du vil.
Til suppen blev serveret lidt lækre fuldkorns flutes. Opskriften på dem kan du finde her:
Find opskriften her:
En præcis opskrift på kyllingesuppen kan jeg ikke komme med. Vi laver meget mad sådan ud fra køleskabets indhold og denne gang skulle resterne i køleskabet bruges. (En suppe er forresten fremragende til at få brugt grøntsagsrester)
Til gengæld vil jeg give jer noget, jeg ellers aldrig gør. Sådan en opskrift lidt på slum.
Nederst i indlægget kan du finde en opskrift, men det er en opskrift ud fra min fremgangsmåde og ikke så meget ud fra præcise mængder. Jeg håber den kan bruges. Som altid er den lavet i printvenlig version, så du nemt kan tage den med ud til bålet.
Vil du se flere opskrifter på nem bålmad, så finder du dem her: #Bålmad
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
En nem og lækker suppe med masser af grønt.
Mængden af grønt og suppe kommer meget an på hvad I selv er til og hvor mange I er. Her finder I ikke mængdebeskrivelser, men en fremgangsmåde for hvordan vi laver suppen på bål.
- Kylling
- Vand
- Boullion
- Porre
- Spidskål
- Gulerødder
- Grønkål
- Edamamebønner
- Lidt smagsneutral madolie
- Kryddersalt (kan også bruge almindelig salt)
- Friskkværnet peber
- Timian
-
Start med at komme din kylling eller dine kyllingefileter i en gryde med vand.
Vandet skal dække kyllingen.
-
Kom boullion i gryden og kog kyllingen mør.
-
Tag kyllingen op af vandet og gem vandet i en bøtte.
-
Når kyllingen er kølet lidt af rives kødet til strimler og gemmes i en anden bøtte.
-
Rens og skær dine porre ud i mindre stykker.
Da vi bruger porre vælger vi ikke at bruge løg ellers kunne et finthakket løg sagtens bruges i suppen også.
-
Skræl gulerødderne
-
Vask spidskål og skør den i fine små strimler, som også kommer i en bøtte.
-
Skræl gulerødderne og skør dem i mindre mundrette stykker.
-
Grønkål – du kan både bruge grønkål fra frost eller frisk grønkål. Bare sørg for den er vasket og skåret i mindre stykker.
-
Start med at brænde dit bål ned, så gryden kan placeres ovenpå en rist eller den løsning du nu har ved din bålplads.
-
Kom lidt olie i gryden og stil den forsigtigt på risten.
-
Tilføj porre og svits det godt.
-
Tilsæt herefter gulerødder og spidskål, som du lige svitser med i gryden.
-
Tilføj edamamebønner til gryden. Jeg bruger dem uden skal, som er på frost.
-
Kom kogevandet fra kyllingen i gryden og lad det småkoge lidt.
-
Tilsæt derefter grønkål (det kan også sagtens være direkte fra en frostpose)
-
Kom dine kyllingestrimler i og lad det hele koge til edamamebønner og gulerødder er møre.
-
Smag til med salt, peber og timian.
No Comments