Aftensmad Opskrifter

Kylling med rodfrugter – alt i et fad

Kylling med rodfrugter opskrift

Fadretter er både nemme og lækre. Fadet her er fyldt af kylling med rodfrugter

Kylling med rodfrugter er en nem og lækker ret, som du kan gøre klar dagen før. Så bliver det ikke meget nemmere.

Det er simpelthen så nemt med fadretter. Især dem hvor du kan gøre det hele klar på forhånd. Stille det på køl og bare sætte fadet ind, når du kommer hjem fra arbejde.

Sådan en ret er denne her lækre fadret af kylling med rodfrugter.

Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Bagte rodfrugter med kylling

Hele grund idéen i denne ret er bagte rodfrugter. I stedet for at krydre rodfrugterne en hel masse, har jeg kommet kyllingefileter ovenpå, så de kan tilføre smag til retten. Kyllingen har fået indhold af en lækker smøreost med smag og udenom er der viklet bacon.

Rodfrugter bliver lidt sødere når de bliver bagt. Der er derfor masser af smag i retten og den salte smag fra baconen passer perfekt til sødmen fra de bagte rodfrugter.

Rodfrugter kan også sagtens bages alene. Den opskrift deler jeg en anden dag.

Du kan finde alle mine opskrifter med rodfrugter her: #Rodfrugter

Opskriften på min kylling med rodfrugter finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Fakta om rodfrugter

Er rodfrugter sunde?

Rodfrugter er fyldt med kostfibre, vitaminer og minaler som din mave vil sætte stor pris på. Så spis du bare løs.

Kan man lave rodfrugter dagen før?

Ja – du kan sagtens gøre dine rodfrugter klar dagen før. Rens dem, skræl dem og kom dem i en lufttæt bøtte eller gør dem klar i fadet, så det bare skal direkte i ovnen.

Kan man fryse rodfrugter?

Ja det kan du godt. Rens og skræl dine rodfrugter og blancher dem i vand i et par minutter. Kom dem i fryseposer eller bøtter og frys ned.

Kan man fryse ovnbagte rodfrugter?

Ja det kan du godt. Du skal dog være opmærksom på, at de kan blive lidt mere bløde, når du tør dem op.

Hvad er rodfrugter?

Rodfrugter er de grøntsager, hvor vi spiser roden, der vokser under jorden og ikke toppen, der vokser over. Jeg deler en liste med rodfrugter herunder

Liste med rodfrugter

Rodfrugter er en rigtig klassisk vinterspise. En del rodfrugter er i sæson i en længere periode, men det er især om efteråret og vinteren, at rodfrugterne kommer på bordet hjemme hos os.

  • Gulerødder
  • Pastinak
  • Selleri
  • Rødbede
  • Jordskokker
  • Skorzonerrødder
  • Persillerod
  • Sød kartoffel
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Tag børnene med i køkkenet

Den her ret er perfekt at have børnene med i køkkenet til.

Lad dem vaske og skrælle rodfrugterne. Bagefter kan de skære dem ud i bidder, der passer til en mundfuld.

De kan endda være med til at vælge hvilke rodfrugter de gerne vil have med i retten allerede, når I er ude og handle. Hvis dem hvor stor forskel, der er på farverne på de forskellige rodfrugter og lad dem blande farverne lige som de kan lide. Eller måske det skal være de rodfrugter, der matcher i farven, så det ikke bliver for vildt. Tag børnene med på råd.

Husk at rødbeder vil give resten af rodfrugterne en rød farve, når de bliver bagt. Bag eventuelt rødbederne for sig selv.

Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan med foodprep

Opskriften her er perfekt til foodprep til madplanen. Vil du gerne i gang med madplan og foodprep, så se med her:

Madplan februar med foodprep

Madplan – 1 uge med foodprep

https://www.homebybianca.dk/madplan-februar-1-uge-med-foodprep/

Jeg samler mine madplaner lige her #madplan


Foodprep og brug resterne

Rodfrugter er perfekte til at foodpreppe. De kan nemlig sagtens holde sig efter du har renset og skrællet dem. Kom dem i en lufttætbøtte med lidt vand i og så er de klar, når du skal bruge dem.

Du kan læse mere om foodprep her: #Foodprep

Har du rester til overs, er en fadret som denne oplagt at lave. Du kan også komme andre grøntsager i, som du skulle have liggende i køleskabet. Er det grøntsager, som ikke skal bages lige så lang tid som rodfrugterne, kan du koge rodfrugterne i lidt tid først.

Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste

Opskrifter med kylling, kan du finder her: #Fjerkræ

Opskrifter med rodfrugter finder du lige her: #Rodfrugter

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Kylling med rodfrugter
Forb. tid
25 min
Tilb. tid
45 min
Samlet tid
1 t 10 min
 

En nem og lækker fadret, som nemt kan tilberedes i forvejen, så den bare skal sættes i ovnen.

Kyllingen med smøreost og bacon giver en dejlig smag til retten og derfor krydres rodfrugterne ikke.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 1 kg Blandede rodfrugter
  • 1 Rødløg
  • 2 store kyllingefileter ( eller 4 små)
  • 100 g Smøreost med urter
  • 1 pk Bacon i skiver
  • 3 spsk Olie
  • 1 tsk Tørret basilikum
  • 1 tsk Salt
  • 1/2 tsk Peber
Sådan gør du
  1. Forvarm ovnen til 200 grader varmluft

  2. Rens og skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker.

  3. Pil rødløget og skær det i både.

  4. Læg rodfrugter og rødløg i et ovnfast fad.

    Husk at rødbeder vil give resten af rodfrugterne en rød farve, når de bliver bagt. Bag eventuelt rødbederne for sig selv.

  5. Hæld olie over og drys med krydderier.

    Bland det hele godt sammen i fadet, så olien er godt fordelt.

  6. Skær et snit ind i kyllingefileterne, sådan at du får en lomme ligesom ved et pitabrød.

  7. Tag halvdelen af smøreosten og pres det godt ind i den lomme på hver af kyllingefileterne.

  8. Kom herefter baconstrimler rundt om hver kyllingefilet.

    Strimlerne fordels, så osten lukkes inde i kyllingefileterne.

  9. Læg kyllingefileterne oven på rodfrugterne og kom fadet i ovnen.

    Kylling med rodfrugter opskrift
  10. Lad det hele stege i ovnen i ca. 35-45 minutter afhængig af størrelsen på kyllingefileterne og rodfrugtstykkerne.

    Kylling med rodfrugter opskrift
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Kylling med rodfrugter opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering