Her finder du boganmeldelsen af ‘Kryb’ af Julie Hastrup
‘Kryb’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Kryb’ her
Fakta om bogen:
- Forfatter: Julie Hastrup
- Titel: Kryb
- Udgivelsesdato: 31. maj 2022
- Forlag: Politikens Forlag
Fra bogens bagside
Gro er vild med at bo på Ungdomsøen sammen med andre unge. De arrangerer events på den lille ø uden for Københavns Havn, og da de en dag skal holde en fest for et populært politisk parti, kommer Gros veninde Frida ud på øen for at hjælpe til. Men næste morgen er Frida væk. Er hun sejlet tilbage til København sammen med nogen?
Da Frida findes død, er det Rebekka Holm, drabsefterforsker ved Københavns Politi, der bliver kaldt ud. Rebekka slikker sårene, efter at hendes svenske kæreste har brudt med hende, men bliver straks dybt opslugt af det tragiske dødsfald og nægter at give op, da hendes chef vil lukke sagen som en ulykkelig ung kvindes selvmord. En dygtig og dedikeret retsmediciner leder Rebekka på sporet af, at noget er gået helt galt op til Fridas død, og snart leder hun indædt efter en djævelsk gerningsmand gemt bag navnet Diabolus. Hvem er han? Hvor har Frida mødt ham? Og hvorfor begynder de, der kendte Frida, også at dø?
Alle spor ender blindt – indtil Rebekka får hjælp fra højest uventet kant.
Kryb er en uhyggelig aktuel krimi om ond magt, gammelt venskab og sårbarhed, der går i arv. Og om en morder, som er klar til at ofre alt og alle for aldrig at blive afsløret.
Kryb er niende selvstændige bind i serien og drabsefterforsker Rebekka Holm.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Kryb’ her
Boganmeldelse Kryb
Selvom det er Julie Hastrups niende bog om Rebekka Holm, er det kun anden gang, at jeg læser en af bøgerne i serien. derfor er det altid spændende at se, om bogen giver mening uden den baggrundsviden, som de andre bøger har givet.
Der er ingen tvivl om at Rebekka bærer på en sorg og en tung historie. Det har stor betydning for at den oplevelse, man som læser får af hende. Hun virker rodløs og som om hun konstant spænder ben for sig selv. Det er som om at hun hele tiden gemmer sig bag efterforskningen uden at forholde sig til hendes egen virkelighed.
Det fokus og det drive er med til at skabe tempoet i bogen. Det er det drive, der driver handlingen og sørger for at efterforskningen fortsætter. Rebekka vil ikke give slip. Hun følger sin mavefornemmelse og tiden alene gør det sværere for hende, at komme ud af den fornemmelse.
På mange måder minder Gro om Rebekka. Hun har taget sin spæde start på egne ben ude på ungdomsøen. Det betyder, at der er stor mulighed for at tænke over det, der er sket med Frida og stille en masse spørgsmål. Samtidig føler hun sig meget alene med det hele. Lige indtil hendes barndomsveninde kigger forbi.
Det bliver vendepunktet for Gro og hendes fokus bliver skabere, for hun vil vide hvad der skete med Frida.
Det samme sker for Rebekka i samarbejdet med en fast makker, som hun ellers mangler i starten af bogen. Det bliver en person, som hun kan dele tankerne med og det hjælper hende til at få det fokus, som hun har manglet. Det er som om at hun kommer ud af den alt for tunge ensomhed og samtidig bliver mere handlekraftig. Ikke fordi hun ikke var det før. Det var bare på en mere dyster måde. Pludselig bliver det mere løsningsorienteret.
Om det er på grund af at de pludselig er to til at tage styringen på sagen eller vendepunktet i sagen på daværende tidspunkt er svært at sige. Rebekka forandrer sig og det er der flere grunde til.
Handlingen
Kryb er en krimi, der er helt fremme i tiden her og nu. Årsagen til Fridas død er svær at greje og den er bestemt ikke lige til. Det er netop årsagen til at Rebekkas chef vil lukke sagen.
At alting er blevet så avanceret og samtidig nemt tilgængeligt i vores tid giver det tvist, som gør handlingen svær at gennemskue. Hvad betyder det for Fridas død? Hvordan kan det være det lige var hende, der skulle dø?
Alle spørgsmålene bliver selvfølgelig besvaret, men først til sidst, hvor Jule Hastrup sørger for at alle ender mødes.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Kryb’ her
Bedømmelse
Med sin nutidige problemstilling er det både en skræmmende og meget interessant tilgang Julie Hastrup har til denne krimi. Den minder som udgangspunkt om de fleste andre, men så alligevel ikke helt.
Jeg kan lide den måde Julie Hastrup tænker på, den måde hun overrasker. Selvom du som læser tror at du har fået alle ledetrådene, hvilket du på mange måder også har, så er det skjult så godt, at det først er til sidst, at det hele giver mening.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink): Køb ‘Kryb’ her
Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Køb bogen hos Saxo.com her (reklamelink):
Køb ‘Kryb’ her
No Comments