Kage/Dessert Opskrifter

Konfektkugler Dr Oetker – Dr. Oetkers juleopskriftshæfte 2016

Konfektkugler Dr Oetker

Konfektkugler Dr Oetker – Dr. Oetkers juleopskriftshæfte 2016

Dette års opskrift fra Dr. Oetkers juleopskriftshæfte blev de her lækre konfektkugler.

Konfektkugler Dr Oetker. Traditionen tro har jeg i år været igang med opskrifthæftet fra Dr. Oetker. Desværre fik jeg ikke lavet en opskrift sidste år, da jeg ikke fik fat i hæftet, men i år lykkedes det heldigvis.

En af de ting, som jeg ikke er så god til at få lavet herhjemme er julekonfekten. Nok mest fordi jeg altid ender med at bruge min marcipan i kager istedet.

Konfektkugler Dr OetkerFra opskrifthæftet fik jeg kig på konfektkugler – 4 himmelske smage. Desværre havde jeg ikke lige hjemme til at lave den med appelsin, men jeg fik lavet mandelkugler, romkugler og pebermyntekugler.

Efter at have lavet dem må jeg dog konstatere, at jeg ikke er helt enig med mængderne, som Dr. Oetker skriver i hæftet. Ikke fordi der manglede noget, tværtimod.

Jeg vælger derfor at gengive opskriften med den mængde ingredienser jeg brugte.

Opskrifter – Konfektkugler Dr Oetker

20 stk. af hver smag

Flormelis til udrulning – jeg bruger altid flormelis når jeg arbejder med marcipan for at det ikke klæber sig fast til bordet.

Mandelkugler: 

150 g marcipan (jeg bruger altid Odense Marcipan)
25 g nougat
25 Dr. Oetker smuttede mandler
25 g  kakao

Rul marcipanen ud til en lang pølse og den den i to på den lange led. Skær tynde stykker nougat og læg på den ene marcipan-strimmel. Læg smuttede mandler tit sammen ovenpå nougaten og læg den anden marcipan-strimmel ovenpå. Tril en konfektkugle for hver mandel og rul den i kakao.

Romkugler: 

150 g marcipan
1½ spsk Dr. Oetker Rom essens
25 g nougat
25 Dr. Oetker smuttede mandler
25 g Dr. Oetker hakkede mandler
Smeltet chokolade til overtræk

Ælt marcipan og romaroma sammen. Rul massen ud til en pølse og del den i to på den lange led. Skær tynde stykker nougat og læg den på den ene marcipan-strimmel. Læg smuttede mandler tæt sammen oven på nougaten og læg den anden marcipan-strimmel ovenpå. Tril en konfektkugle for hver mandel og læg dem på køl mens chokoladen bliver tempereret. Overtræk hver kugle med marcipan og pynt med hakkede mandler.

Pebermyntekugler:

150 g marcipan
1½ spsk Dr. Oetker Pebermynte ekstrakt
Valgfri krymmel fra Dr. Oetker
Smeltet chokolade til overtræk

Ælt marcipan og pebermynteekstrakt sammen. Tril 20 konfektkugler og kom dem på køl mens chokoladen bliver tempereret. Overtræk hver kugle og pynt dem med krymmel.

 

Vil du se flere opskrifter fra Dr. Oetkers juleopskriftshæfter, så finder du dem jeg har afprøvet lige her: #Dr. Oetkers juleopskriftshæfter

Er du på udkig efter flere kageopskrifter, så kan du se dem lige her: Kage/Dessert

Rigtig god fornøjelse.

Mange bagehilsner Bianca

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply