Kage/Dessert Opskrifter

Konfekt med hindbær marcipan og nougat

Konfekt med hindbær marcipan og nougat

Konfekt med hindbær marcipan smager skønt med lækkert mørkt chokoladeovertræk. Lav selv din hindbærmarcipan.

De fleste kan vist huske den der klassiske konfekt dag til jul, hvor alle sidder rundt om bordet med masser af marcipan. Planen er masser af forskellige slags konfekt og med marcipan i forskellige farver, blev det til en masse kunstfærdige mere eller mindre vellykkede frgurer og former.

Jeg skal indrømme, at det ikke lige er noget for mig. Det var da nok hyggeligt, da jeg var barn, men det er en tradition, som jeg ikke har valgt at fortsætte.

I stedet vil jeg meget hellere fokusere på en bestemt smag eller form, når jeg vælger det helt rigtige stykke konfekt.

Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Lad børnene være med uden at gå på kompromis

Du behøver bestemt ikke udelukke børnene bare fordi de ikke sidder i flere timer og skal tænke kreative figurer. Spørg dem hvilken smag de vil have og om de har en idé til udformningen.

Selv er min datter meget glad for rouladen, da hun synes den er så fin.

Vil de alligevel gerne lave små figurer, så lad dem gå i sving ved siden af dig i køkkenet. På den måde er du tæt ved håndvasken til de fedtede fingre og kan nemt hjælpe dem, hvis der er noget der driller.

Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Smagen – Konfekt med hindbær marcipan og nougat

Ofte er konfekt den klassiske marcipan med nougat, men jeg kan godt lide at eksperimentere lidt.

Da jeg før har tilføjet hindbær til mine kransekager, tænkte jeg, at det var oplagt at forsøge med en gang konfekt med hindbær marcipan.

Det er nemt at lave hindbær marcipan. Du skal bare bruge marcipan og frysetørrede hindbær / frysetørret hindbærpulver.

Du bestemmer selv hvilken slags chokolade, du vil overtrække de fine hindbærtrekanter med, men jeg vil klart anbefale at bruge mørk chokolade, som modspil til sødmen fra hindbærrene.

Jeg har kommet lidt nougat i midten af mine trekanter, men det behøver du ikke, hvis du gerne vil have den rene hindbærsmag.

Opskriften på min konfekt med hindbær marcipan og nougat finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet. Jeg har sat lidt billeder ind, så du er guidet godt på vej.

Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Konfekt er ikke kun til jul

Spiser du slik hele året? – så kan du roligt servere konfekt hele året.

Definitionen på konfekt er egentlig hjemmelavet slik i små stykker. Det er oftest lavet af marcipan, blød nougat, nødder og tørrede frugter og som regel overtrukket med chokolade.

Så jeg kan kun sige – Go for it. Lav konfekt lige når du har lyst. Jeg serverer det på slikfadet sammen med alle de andre lækkerier. Det er vel ikke kun til jul, at man kan hygge lidt ekstra. 😉

Hvordan opbevares konfekt?

Det mest optimale er at have din konfekt i en tætsluttende beholder ved 12 grader. Har du ikke den mulighed (hvilket de fleste af os ikke har) kan du gemme det i køleskabet. Her skal du dog huske på, at konfekten ikke må være for varm, når den sættes ind, da den overtrukne chokolade vil blive plettet og grå. Lad den derfor stå lidt i et køligere rum inden den placeres i køleskabet.


Når konfekten skal serveres tager du den ud en ca. ½ times tid før, så den kondens som temperaturændringen vil give, kan nå at sættes sig på din bøttes sider og ikke samler sig ovenpå din konfekt.

Lav et fint konfektfad

Vil du gerne forsøge dig med et fint konfektfad, som vil imponere dine gæster?

Så har jeg samlet alle mine konfektopskrifter lige her: #konfekt

Lækkert konfekt fad - konfekt er ikke kun til jul
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Vil du hellere lave andre lækkerier med marcipan, så finder du dem lige her: #marcipan

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Konfekt med hindbær og nougat

Lav lækre konfektstykker med dejlig hindbærsmag. Det er nemt og enkelt.

Jeg vil anbefale at bruge mørk chokolade, som modspil til de søde hindbær.

Antallet afhænger af hvor store du laver dine stykker og hvilken form.

Ret: Konfekt
Antal: 16 stykker
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 150 g marcipan
  • spsk frysetørret hindbærpulver (lav det selv af blendede frysetørrede hindbær)
  • 75 g blød nougat
  • 150 g mørk chokolade
  • Frysetørrede hindbær eller krymmel til pynt
Sådan gør du
  1. Ælt marcipanen godt sammen med hindbærpulveret, så det er fordelt godt.

    Tril det til en pølse med ens tykkelse hele vejen. På den måde kan du nemmere rulle den ud.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat
  2. Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir.

    Skær marcipanen over på midte, så du får to lige store stykker.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat
  3. Varm forsigtigt nougaten i mikroovnen. Den skal være blød med ikke smeltet.

  4. Fordel nougat på den ene halvdel af hindbærmarcipanen.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat
  5. Læg den anden halvdel over og lad det stå og samle sig lidt.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat
  6. Skær marcipanen i mindre stykker i den ønskede størrelse.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat
  7. Temperer chokoladen og dyp dine stykker i.

  8. Pynt med frysetørrede hindbær eller krymmel.

    Konfekt med hindbær marcipan og nougat

Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Konfekt med hindbær marcipan og nougat
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering