Her finder du opskriften på en nem og lækker chokolade müsli – når det gerne må være lidt sundere og smage af chokolade.
Den her hjemmelavet chokolade müsli er nem at lave og tager ingen tid. Lav den klar mens du alligevel rydder op i køkkenet. Så har du lækker müsli til morgenmaden dagen efter.
Hjemmelavet chokolade müsli
Jeg er stor fan af de købte chokolade granolaer, men ofte er der rigtig meget sukker i og så mætter det ikke ret lang tid. Så det går ikke, at jeg spiser alt for meget af det.
Derfor har jeg med denne chokolade müsli forsøgt mig med at smelte chokoladen sammen med resten, når jeg rester det i ovnen. Det smager skønt og den får en fin farve. Det må gerne være lækkert både i smag og udseende.
Hjemmelavet chokolade müsli – lige som du vil
Det smarte ved at lave sin egen müsli er, at du selv kan variere det. Er der andre kerner eller nødder, som frister. Så skifter du dem bare ud.
Jeg er ikke ret stor fan af rosiner i müsli og bagværk. Derfor er der aldrig rosiner i min müsli. Til gengæld er jeg rigtig glad for tranebær og bruger det også til at søde med.
Vil du gerne lave müsli uden chokolade, kan du finde min opskrift
på hjemmelavet müsli ristet med honning lige her:
Find opskriften her:
Eller måske du har en rugbrødsrest, der skal bruges.
Så finder du opskriften på en lækker rugbrøds müsli lige her:
Find opskriften her:
Min hjemmelavet müsli opskrift nem og lækker, finder du nederst på siden her, i en fin printvenlig version. Tag den med i køkkenet som den er, eller print den ud og lav dine egne noter, så du får din müsli lige som du vil.
Topping på müsli
Er du en af dem, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af det, så er topping vejen frem.
Du kan drysse med lidt bær, komme lidt sirup på, måske noget æblemos eller spis det som det er. Det er helt op til dig.
Jeg bruger tit æblemos som topping. Simpelthen fordi det er nemt og jeg næsten altid har lidt i fryseren. Foran vores hus står to fine æbletræer og derfor laver jeg gerne æblemos, så jeg kan nyde dem hele året rundt.
Opskriften på nem og lækker æblemos finder du her: https://www.homebybianca.dk/aeblegrod-nem-opskrift/
Vil du gerne se flere opskrifter på lækkert morgenmad/brunch, så har jeg samlet dem her: Morgenmad/Brunch
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Lav din egen chokolade müsli – det er nemt og lækkert og du kan variere den lige som du har lyst til.
- 5 dl havregryn
- ½ dl hørfrø
- ½ dl solsikkekerner
- 1½ dl grofthakkede mandler
- 1 håndfuld grofthakket chokolade
- 1½ dl kogende vand
- 3 spsk honning
- 2 dl tørrede tranebær
-
Kom havregryn, hørfrø og solsikkekerner i en bradepande sammen med de grofthakkede mandler.
-
Hak chokoladen groft og kom den op i bradepanden.
-
Kog vandet og opløs honningen i. Kom det over indholdet i bradepanden og vend det hele godt sammen.
-
Rist blandingen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.
Efter de første 10 minutter tager du bradepanden ud og rør i blandingen, så den ikke brænder fast og du samtidig sørger for, at den bliver ristet godt igennem.
-
Rør herefter i blandingen hvert 5. minut indtil du er tilfreds. Passer med ca. 25 minutter.
-
Lad det køle af og tilsæt tørrede tranebær.
2 Comments
Hjemmelavet müsli opskrift nem og lækkert - se her - Home by Bianca
15. februar 2021 at 9:41[…] Hjemmelavet chokolade müsli […]
Rugbrøds müsli opskrift uden sukker - find den her - Home by Bianca
18. februar 2021 at 9:01[…] Hjemmelavet chokolade müsli […]