Inspireret af den engelske havregrynskage Flapjacks har jeg lavet æblesnitter med havregryn – en rigtig efterårs hapser.
Når vi når efterår, så er der ingen tvivl om at det er blevet æbletid.
Jeg er så heldig, at jeg har fået et par æbletræer af mine forældre i 30 års fødselsdagsgave og de giver så fine æbler.
Derfor bliver der selvfølgelig eksperimenteret i stor stil. For et par år siden faldt valget på de her lækre æblesnitter med havregryn og de er lavet mange gange siden.
Æbleopskrifter
Denne lækre snitte smager skønt og har en dejlig sød midte af æble.
Ingen tvivl om at jeg elsker æbler og kan bruge dem i både madlavning og bagværk. Derfor får jeg også hele tiden idéer til at tilføje dem i nye sammensætninger.
Da jeg både er ret så vild med havregrynskager og selvfølgelig også æbler, tænkte jeg derfor, at det måtte kunne kombineres og det kom der denne lækre snitte ud af.
Bugner din have med æbler, så finder du flere lækre æbleopskrifter lige her: #Æbler
Tag børnene med i køkkenet
De små lækre æblesnitter med havregryn er en perfekt kage at lave sammen med børnene.
- Lad dem skrælle æblerne og skøre dem i fine tern, så de nemt kan koges til en dejlig sød mos.
- De kan også nemt røre dejen sammen og fordele den i din form.
Æblesnitter med havregryn
Opskriften på de her lækre æblesnitter med havregryn finder du nederst i indlægget i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Skulle du have lidt rabarber i fryseren, har jeg også lavet en version med rabarber:
Rabarbersnitter med havregryn – find opskriften her:
Vil du gerne inspireres til flere lækre opskrifter med æbler, så har jeg samlet dem her: #Æbler
Rigtig god fornøjelse.
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
De her små lækre hapsere minder om de engelsk Flapjacks og smager skønt af æbler.
- 5-6 store æbler
- 2 spsk vand
- 1 tsk vaniljesukker
- 75 g fuldkornshvedemel
- 260 g havregryn
- 3/4 tsk salt
- 250 g smør
- 120 g sukker
- 2 spsk sirup
-
Vask og skræl æblerne og skær kernehuset fra.
-
Skær æblerne i mindre stykker og kom dem i en gryde.
-
Tilsæt vandet og kog dem møre i ca. 10 minutter.
-
Blend æblerne med en stavblender og tilsæt vaniljesukker.
Da æbler jo varierer i størrelse, kan det være at du har lidt for meget æblemos. Du skal bruge 400 g. Gem resten til din morgenmad eller en af mine andre opskrifter. Jeg linker i indlægget eller du kan søge på 'Æbler'.
-
Stil æblemosen til side.
-
Kom fuldkornshvedemel, havregryn og salt i en skål og bland det godt sammen.
-
Kom smør, sukker og sirup i en gryde og smelt det ved svag varme til en ensartet masse.
-
Bland de tørre ingredienser med den smeltede smør/sukker masse.
-
Kom 3/4 af massen i en bradepande og glat det ud med en dejskraber.
-
Kom 400 g æblemos ovenpå og fordel det også med en dejskraber.
-
Til sidst toppes med den resterende del af havregrynsmassen og den fordeles ovenpå æblemosen.
-
Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter.
-
Når snitterne er kølet af kan de skæres i passende størrelser.
-
Opbevar æblesnitterne på køl. De smager bedst kolde.
Oktober 2018
8 Comments
Julie Viktoria
21. oktober 2018 at 11:46Det ser godt ud – jeg må nemlig prøve den opskrift. 🙂
Home by Bianca
21. oktober 2018 at 14:08Tak ? den er super nem og smager skønt. Jeg har gemt lidt æblemos i fryseren, så mon ikke den kommer på bordet igen senere på året. ?
Rabarbersnitter med havregryn - lækre små kager - Home by Bianca
21. maj 2019 at 17:50[…] Havregryns æblesnitter […]
Camilla Cecilie
26. september 2020 at 20:46Det ser virkelig lækkert ud – den skal prøves i morgen i en glutenfri version 😉
Home by Bianca
30. september 2020 at 16:27Lyder godt. Sig endelig til hvordan det går med at lave den glutenfri 🙂
15 x inspiration til din staycation efterårsferie - The Harbour Girl
2. oktober 2020 at 4:30[…] kan du f.eks. lave dine egne havregrynsæblesnitter. Og ungerne kan snildt være med i køkkenet. Opskriften på havregrynsæblesnitter har jeg fundet hos min søde bloggerkollega […]
Rikke Pultz Jørgensen
3. september 2023 at 8:49Hvad størrelse bradepande bruger du til gavregryns æblesnitter?
Home by Bianca
22. september 2023 at 15:54Hej Rikke
Godt du spørger. Det er en form i 20 x 30 cm.
Vh Bianca