Aftensmad Opskrifter

Grøn salat med spidskål og sennepsdressing – se her

Grøn salat med spidskål og sennepsdressing

En god salat har både flotte farver, den rigtige tekstur og smager godt. Det finder du lige her i min grønne salat med spidskål.

Mad og tilberedning af mad handler lige så meget om farver og anretning, som om smag og konsistens. Først spiser vi med øjnene og det er det, der er afgørende for, om vi smager på maden.

Anretning er noget vi bruger en del tid på herhjemme. Børnene synes maden bliver lidt mere spændende, hvis den bliver serveret med et finere udtryk.

Denne gang blev det farverne, der blev omdrejningspunktet for maden. Vi fik lavet en grøn salat både i forhold til udtrykket “at spise grønt”, men også farven på salaten.

Grøn salat med spidskål og sennepsdressing
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Grøn salat med spidskål og sennepsdressingq
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Salat med spidskål

Jeg er blevet rigtig glad for at bruge spidskål i maden. Selvom det er kål, har det en mildere smag end andre kåltyper og samtidig er det ikke lige så hårdt at tygge i.

Derfor bliver det ofte spidskål, der kommer i vores salater, for at give lidt mere tekstur.

Denne gang har jeg haft fat i masser af skønne sommer lækkerier, så det blev til en fin grøn sommersalat.

Salaten blev serveret sammen med et stykke grillet kylling marineret med min barbecuemarinade.


Kylling med barbecue marinade opskrift

Find opskriften her:

Kylling med barbecue marinade


Dressingen gør en forskel

For at give salaten lidt modspil, har jeg valgt at lave en lækker sennepsdressing til. Jeg synes sennepssmagen er god til at løfte sommeretterne og bruger det også i min kolde kartoffelsalat, for at give lidt ekstra bid.


Kold kartoffelsalat med et tvist af grønt

Find opskriften på kold kartoffelsalat her:

Kold kartoffelsalat med et tvist af grønt


Sennepsdressingen kan du roligt lave en stor portion af og så har du skøn dressing til sommerens salater.

Opskrifterne på min grønne salat med spidskål og sennepsdressingen finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version.

Vil du gerne se flere lækre salater, så kan du finde dem her: Salat

Har du mere spidskål, der skal bruges, har jeg samlet mine opskrifter med spidskål her: #spidskål

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Grøn salat med spidskål og sennepsdressing

Denne salat er så fin i farven og har både den rette tekstur og smag.

Passer som hovedret til 4 personer.

Ret: Salat
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 150 g edamamebønner fra frost uden skræl
  • 1 lille broccoli
  • 1 bundt friske asparges (ca. 500 g)
  • ½ spidskål
  • 3 forårsløg
Sennepsdressing
  • 3 spsk olivenolie
  • ½ spsk hvidvinseddike
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 tsk rørsukker
  • 1 knsp salt
Sådan gør du
  1. Start med at veje adamamebønnerne af (jeg bruger dem fra frost, som bare skal koges op).

  2. Sæt en stor gryde med vand over og lad det koge op.

  3. Skyl broccolien og skær den i mindre stykker.

  4. Knæk roden af de grønne asparges og skær resten i mundrette stykker.

  5. Når vandet koger tilsættes først edamamebønnerne, som skal koge ca. 4 minutter.

  6. Herefter kommes broccolien oveni og koger med i ca. 2 minutter.

  7. Til sidst kommer du de grønne asparges i og lader dem koge med et minuts tid.

  8. Det skal ikke koge for længe, da det gerne skal have lidt sprødhed efter kogning.

    Hæld vandet fra og lad det være i gryden.

  9. Vask og snit spidskålen i mindre strimler og kom det i en stor skål.

  10. Hak de 3 forårsløg og kom dem op i skålen til spidskålen.

  11. Tilsæt herefter edamamebønner, broccoli og asparges.

  12. Rør sennepsdressingen sammen og hæld den over salaten.

  13. Vend salaten godt sammen og server.

Grøn salat med spidskål og sennepsdressing
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Grøn salat med spidskål og sennepsdressing
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Grøn salat med spidskål og sennepsdressing
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering