Kage/Dessert Opskrifter

1. klasses squashkage – find opskriften her

Squashkage opskrift

Her finder du den bedste squashkage opskrift som giver en dejlig svampet og blød kage

Squashkage opskrift

I denne opskrift har jeg brugt lækre White Bush græskar. De minder rigtig meget i smag og konsistens om squash og går også under betegnelsen hvide squash.

Opskriften lavede jeg sidste år i 2018, hvor det brugnede af hvide squash i min have.

I år er jeg desværre ikke lige så heldig med planterne, men så er det godt at den sagtens kan laves med almindelige squash.

Jeg har samlet alle mine opskrifter med squash og der finder du både bagværk og madopskrifter: #Squash

Er du på udkig efter flere lækre bradepandekage opskrifter finder du dem lige her: #Bradepandekage

Squashkage opskrift

En lækker efterårskage – squashkage opskrift

For mig er efteråret lig med skønne lækkerier med græskar og æbler. Her kommer mine hvide squash virkelig til sin ret og de bliver brugt i alverdens retter.

Derfor var det nærliggende at kombinere de to. Så da æblerne fra mine æbletræer var blevet lavet til lækker mos, måtte de bestemt kunne bruges i en lækker bradepandekage.

Jeg synes ofte at bradepandekager kan blive lidt tørre, men jeg er blevet meget glad for at bruge æbler i dejen. Det tilføjer god fugt og giver dejligt svampede kager.

Kagen er blevet toppet med en god cream cheese frosting, som giver et perfekt samspil med smagen fra kagen.

Er du på udkig efter flere lækre bradepandekage opskrifter finder du dem lige her: #Bradepandekage

Jeg har samlet alle mine opskrifter med squash og der finder du både bagværk og madopskrifter: #Squash

Opskrifter på både kage og frosting finder du herunder i printvenlige versioner, som gør det nemt at tage dem med i køkkenet.

Rigtig god fornøjelse.

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Squashkage opskrift
Den lækreste svampede squashkage

Denne squashkage får en dejlig svampet konsistens og smager skønt. 

Ret: Kage
Ingredienser
Passer til en bradepande str. 20 x 30 cm
  • 3 æg
  • 250 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 dl æblemos (find min opskrift på æblemos her: https://www.homebybianca.dk/aeblemos-efteraar-er-aebletid/)
  • 1/2 dl olie
  • 400 g revet squash (hvide græskar) (ca. 2 squash)
  • 300 g hvedemel
  • 2,5 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 2 tsk kanel
  • 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
  1. Kom æg, sukker og vaniljesukker i en skål og pisk det hvidt og luftigt. 

  2. Tilsæt æblemos, olie og revet squash og rør det godt sammen. 

  3. Bland mel, bagepulver, salt og kanel sammen i en anden skål. 

  4. Tilsæt melblandingen til æggeblandingen og rør det sammen. 

  5. Hak den mørke chokolade. Det er en smagssag hvor fint du vil have det. 

  6. Kom chokoladen i blandingen og hæld den i en bradepande foret med bagepapir. 

  7. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i 35-40 minutter. 

  8. Lad kagen køle af inden du kommer cream cheese frosting på. 

Cream cheese frosting

Denne frosting er god til at give en kage lidt efter frisk smag. 

Jeg bruger den blandt andet til gulerodskage og squashkage. 

Ingredienser
  • 125 g flødeost naturel (ikke light)
  • 45 g flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 60 g blødt smør
Sådan gør du
  1. Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det kan nå at blive blødt. 

  2. Kom alle ingredienserne i en skål og pisk det til en ensartet glasur med piskerisene på din el-pisker. 

  3. Kom glasuren på din kage og pynt evt. kagen med krymmel. 

Squashkage opskrift
Squashkage opskrift
Squashkage opskrift
Squashkage opskrift
Squashkage opskrift

Lad dig inspirere til flere opskrifter med squash – se mere herunder eller her #Squash

September 2018

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Anne Sofie Kjeller Larsen
    16. september 2019 at 20:50

    Jeg er også fan af squash og bruger det rigtig meget i mine hverdagsretter 🙂 Kagen ser virkelig lækker ud!

    • Reply
      Home by Bianca
      18. september 2019 at 10:17

      Det giver altså også et godt pift til det meste 🙂 og tak 🙂

  • Reply
    De bedste fyldte squash uden kød - se mere her - Home by Bianca
    1. oktober 2019 at 20:57

    […] Squashkage med æblemos […]

Leave a Reply

Opskrift Vurdering