Boganmeldelse Livsstil

Gør kål på kærestekilo og singlesul – læs mere her

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse

Her funder du boganmeldelsen af ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’ af Michelle Kristensen

‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’ er modtaget til anmeldelse.

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Fakta om bogen:

  • Forfatter: Michelle Kristensen
  • Titel: Gør kål på kærestekilo og singlesul
  • Udgivelsesdato: 28. august 2020
  • Forlag: Politikens Forlag

Fra bogens bagside

Når sød musik opstår, og to flytter sammen, er der ingen grænser fir, hvor meget man vil forkæle hinanden. Også med lækker mad, hyggehapser, vin og mere lyst til at flette fingre end til fitness. Især de første år kan man hygge sig til mange ekstrakilo. Bliver man single, kan det gå to veje. Nogle taber sig, men de fleste tager på af at skrue op for hyggen for ikke at have ondt af sig selv.

Blandt de tusindvis af kvinder, der de seneste syv år har tabt sig på sundhedsekspert Michelle Kristensens MK Camps, kæmpede mange netop med “kærestekilo” og “singlesul”. De ville tilbage til deres gamle vægt- men uden at undvære de hyggelige stunder. Og det kan man sagtens, lover Michelle Kristensen. I denne bog afslører hun alle de værktøjer, der får projektet til at lykkes.

Ud over madopskrifter og madplaner kan du glæde dig til at møde Store Sonja, en elskelig fiktiv person, som Michelle har stykket sammen af personlighedstræk fra sine MK Campere (og sig selv). Store Sonja debuterede i Michelles bestseller ‘Ny krop på 4 uger’ som en befriende modpol til løftede pegefingre. Sonja laver alle de klassiske slankebrølere, og man kan ikke lade være med at grine – og genkende sig selv i hende. I denne bog har Sonja fået kæreste og taget alle de kilo, hun lige havde tabt, på igen. Gennem 4 forrygende uger følger vi hendes vej tilbage til den krop, hun har det bedst med, og både kæresten og singleveninden følger hendes eksempel.

  • Komplet og superenkel kostplan til 4 uger
  • 48 opskrifter på lækker mad i en fart
  • Tips og tricks til at opnå vægttab uden at vælge hyggen fra
  • Motivation: Når Store Sonja kan, så kan du også!
Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Boganmeldelse – Gør kål på kærestekilo og singlesul

Jeg har tidligere anmeldt den første bog med Store Sonja ‘Ny krop på 4 uger’. Du kan læse anmeldelsen lige her:

Ny krop på 4 uger

Læs boganmeldelsen her:

Ny krop på 4 uger

Derfor havde jeg også store forventninger til ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’.

Endnu engang møder vi Store Sonja og jeg kan fuldt ud genkende hende i mig selv og mit eget liv.

Denne gang har Store Sonja fået en kæreste og derfor er det endnu nemmere at spejle sig i hende, da jeg som gift, nok rammer en del af de faldgrupper, som bliver præsenteret gennem Sonja.

Samtidig vælger Michelle at tage singleveninden Sonja H med for at vise, at alle kan være med. Som læser kan du derfor ikke undgå at have noget at spejle dig i.

Bogens opdeling og sammensætning

  • Kapitel 1

Allerede fra start tager Michelle Kristensen fat i det væsentlige for bogen. MK Principperne og hvordan du taber dig med dem. Det er både med en kærlig peptalk og en nem og overskuelig gennemgang af hvordan du spiser efter MK Principperne.

Det bliver forklaret med oversigter, gode råd og et godt overblik, så du er klar til at se nærmere på bogens indhold.

  • Kapitel 2 og 3

I kapitel 2 bliver du introduceret til dit vigtigste målsætningsværktøj – at måle kroppen for at se fremskridt i stedet for at hoppe på vægten. Det er på målene du ser en forskel.

I kapitel 3 får vi lidt før og efter billeder af tidligere MK Campere for at styrke troen på at du kan.

  • Kapitel 4

Her får du en god introduktion til Store Sonja og hvor hun er henne i livet netop nu. Hvordan er de der kilo endt hos hende igen. Det giver en god baggrundsviden for figuren Store Sonja og man kan ikke undgå at nikke genkendende og føle sympati.

Samtidig kommer du med ind i tankerne hos den fiktive Michelle, hvis liv heller ikke er perfekt. Vi får lov at opleve mennesket bagved sundhedsidealet. Det er helt befriende at læse, at vi alle har den samme kamp med os selv og vores krop, hvis vi ikke sørger for at slutte fred med os selv.

Det hele bliver trukket ned på et niveau, hvor du som læser bestemt ikke føler dig alene.

  • Kapitel 5-8

Her går det løs med både kostplan og Store Sonjas oplevelser af de forskellige uger.

  • Kapitel 9

Opskrifterne – her får du opskrifterne fordelt i emnerne: Morgenmad, Frokost, Aftensmad og Snacks og desserter.

Efterhånden som du kigger nærmere på kostplanen, bliver du guidet til de rigtige opskrifter og det gør det nemt og overskueligt at komme i gang.

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Min oplevelse af bogen

Også denne gang har Michelle Kristensen formået at skabe en madplan, som er nemt for alle at gå til.

Der er fokus på det enkelte og på gentagelse. På den måde skal du ikke stå flere timer i køkkenet, men kan få en god grundforståelse. Netop gentagelserne synes jeg, er med til at få de der MK Principper helt ind under huden.

I en travl hverdag med mand og børn, er kostplanen en velkommen ven, som gør det nemt at få rutinerne ind.

Selvom vi skal have det til at passe med børnenes fritidsinteresser og to jobs, så er det nemt at gennemgå madplanen weekenden før og straks få rykket dagene rundt, så det hele passer ind i ugeprogrammet.

Mit resultat

Denne gang fulgte vi ikke kostplanen 100 %, da vi faktisk bruger MK Principperne i de fleste måltider.

Det er kommet efter at jeg anmelde bogen ‘Mission sund mad’ i januar måned. Der er mange gode retter at tage fat i og det er blevet rutine, at vi kigger på opskrifterne i den, når vi skal lave madplan og ikke selv kan finde på.

Mission sund mad boganmeldelse

Find boganmeldelsen her:

Mission sund mad

Vores udgangspunkt var derfor kostplanens opbygning og så byttede vi lidt aftensmåltider ud med andre, når det passede os. Det giver også rigtig god mening at kombinere, når man er børnefamilie. Det er bestemt ikke alt børnene synes er lige fedt, men hvis de selv får lidt at vælge imellem er det nemmere.

Samtidig er det nemt at tilpasse de fleste af retterne til børnene, da der altid kan tilføjes kartofter, pasta eller andet som de synes smager godt. Herhjemme er især gulerodsstave en sikker vinder, hvis de ikke gider spise vores grønsager.

Nå. det var vist et lille sidespring.

Sammen med bogen og mine måltider, har jeg haft fokus på min træning. Maden i kostplanen giver mig både overskud til at træne mere, da jeg ikke skal tænke over retterne, og samtidig får jeg mere energi og lyst til at gøre noget godt for mig selv.

Det matcher også rigtig godt med de oplevelser Store Sonja har de enkelte uger, hvor hun netop også skruer op for træningen og fokus på at kosten har godt af at blive suppleret af bevægelse.

Mit resultat er derfor helt klart mere energi og overskud. Det kommer til gavn både hos mine børn og generelt set.

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Bedømmelse

Michelle Kristensen har gjort det igen.

Hun har skabt en bog, som gør det nemt for alle at være med. Det er taget på et niveau, hvor det hele bliver mere overskueligt og til at gå i gang med.

Selvfølgelig kræver det lidt mere forberedelse, når der skal hakkes kål og skæres grønsagsstave, men efter et par uger, er det en vane og så tænker du slet ikke over det.

For mig er bogen her en kærkommen lejlighed til lige at kickstarte den der sunde livsstil igen, når man falder lidt ved siden af og har brug for hjælp til at komme i gang. Jeg kan lide, at det hele er nede på jorden og jeg slipper for den der fanatiske kontrol.

Er du ny i MK universet så er bogen også det helt rigtige sted at starte. Du bliver nemt guidet ind i principperne uden at blive kvalt i kalorietælleri og nye fremmedord.

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink): Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Rigtig god fornøjelse.

Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse

Vil du gerne læse lidt mere om kogebøger, så har jeg samlet dem her #kogebøger

Signatur

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

Gør kål på kærestekilo og singlesul boganmeldelse
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Køb bogen hos Saxo.com (reklamelink):
Køb ‘Gør kål på kærestekilo og singlesul’

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply