Torsdag stod vi igen op til regnvejr. Amilia havde plaget om legeplads og den der hørte til sommerhusene var ikke meget værd, så vi besluttede at gå på jagt efter en rigtig god legeplads, som børnene kunne krudte af på.
Efter en del søgen på nettet og et stop ved en legeplads, der var lukket til privat arrangement, blev vi af en sød dame guidet til legepladsen Kinderbaerderij wezemlanden, som ligger i byen Zwolle.
En rigtig dejlig park med dertilhørende legeplads og dyr. Der var legemuligheder for alle aldre og havde vejret været bedre, havde vi nok også kigget nærmere på selve parken, men til legepladsen var der et lille hus at søge læ i under de værste byger og Zander var lykkelig for at kigge på høns, så vi blev ved legepladsen.
Det lille fine hus var et læringshus, hvor der var terrarium og mulighed for lidt undervisning. Jeg kan forestille mig det er et sted de omkringliggende børneinstitutioner bruger af og til og der nok er forskellige former for legestuer.
Tilbage i sommerhuset tog vi på endnu en bådtur. Zander havde sovet i bilen og det var tørvejr. Vi nåede dog ikke ret lang før det begyndte at styrte ned. Her er problemet så at kanalerne er ensrettede, så vi var fanget i båden i regnvejr. Det var bare med at tage den tid det før vi var hele vejen rundt og tilbage ved vores egen kanal til sommerhuset.
Vil du læse mere om ferie, så kig forbi her:
Vil du læse mere om ferie, så kig forbi her:
No Comments