Lækker og nem svinemørbrad med fyld af pikantost og soltørrede tomater
Nem mad, der smager godt er altid et hit herhjemme. En af de ting, som vi ofte laver er en fyldt mørbrad med pikantost og soltørrede tomater. Du kan også sagtens komme persille eller andre skønne krydderurter i. Eller måske en helt anden ost, hvis du gerne vil variere det lidt.
Mulighederne er mange, når det kommer til fyldt svinemørbrad. Det er kun din egen smagsløg, der bestemmer.
Herhjemme er det mere reglen end undtagelsen, at vi kommer fyld i svinemørbrad. Svinemørbrad har et lavt fedtindhold og her er fyldt med til at tilføje saft til kødet.
Find opskriften på min fyldt mørbrad med pikantost og soltørrede tomater nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Fyldt mørbrad – idéer til fyld
Ved du ikke helt hvad du skal finde på af fyld, men tænker det da lyder meget lækkert. Så får du her lidt eksempler, som du selvfølgelig kan variere.
Brug en ost, en krydderurt og eventuelt lidt grønt og nødder.
Vi kommer stort set altid bacon om for at holde sammen på mørbraden, men du kan også bruge parmaskinke.
- Pikantost
- Smøreost naturel
- Smøreost med forskellig smag
- Brie
- Forskellige slags pesto
- Mozzarella
- Persille
- Purløg
- Basilikum
- Champignon
- Soltørrede tomater
- Artiskok fra glas
- Pinjekerner
- Hakkede mandler
- Hakkede valnødder
Vil du gerne inspireres lidt mere, så finder du opskriften på svinemørbrad med lækkert persillefyld her:
Lidt fakta om svinemørbrad inden du går i gang
Din svinemørbrad er klar, når den er 62-65 grader i centrum.
Det kan virke helt uoverskueligt, at skulle rense en svinemørbrad, men det er slet ikke så svært.
Sørg for at bruge en skarp kniv, når du skærer ind under mørbradens sener. Skær først et par centimeter indefra og ud og tag så fat i den fritskårne sene og skær den anden vej. På den måde har du godt fat i senen og kan nemmere styre kødet.
At afpudse noget er bare et andet ord for at rense. Du skal derfor følge vejledningen herover.
Mørbraden sidder midt på grisen. Svinemørbrad er en af grisens muskler og indeholder ikke ret meget fedt. Hvis du tilbereder kødet for hårdt, vil det derfor blive tørt. Svinemørbrad tilberedes som her, som et stort stykke kød eller skæres til bøffer.
Det kan være svært at vurdere, hvor meget kød hver person spiser. Det kommer også an på tilbehøret. Hvis du sørger for at der er 175-200 g kød pr. person, burde det passe nogenlunde.
Svinemørbrad med pikantost
Fyldt mørbrad med pikantost og soltørrede tomater
I opskriften her har jeg brugt pikantost og soltørrede tomater. Vil du gerne inspireres til andet fyld, så finder du en liste med idéer længere oppe.
Opskriften på min fyldt mørbrad med pikantost og soltørrede tomater finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.
Jeg har samlet alle mine opskrifter med svinekød lige her: #Svinekød
Få idéer til at bruge alle dine grøntsager her: Ingrediensliste
Rigtig god fornøjelse.
Ingrediensliste A-Å
Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
Lækker og smagfyld mørbrad med fyld af pikantost og soltørrede tomater.
- 1 svinemørbrad
- 150 g pikantost
- 75 g soltørrede tomater
- 1 pk bacon i skiver
-
Rens svinemørbraden fri for sener.
-
Skær herefter svinemørbraden halvvejs igennem på langs, så du får en stor flade.
-
Fordel smøreosten på hele fladen.
Brug eventuelt lidt mindre smøreost, hvis du synes det bliver for meget.
-
Hak de soltørrede tomater fint og fordel dem ovenpå smøreosten.
-
Rul svinemørbraden sammen og læg den ovenpå baconstrimlerne.
-
Rul nu baconstrimlerne rundt om svinemørbraden, så de holder sammen på det hele.
-
Kom din svinemørbrad i et fad og steg i ovnen ved 180 grader varmluft i 20-30 minutter til du når en centrumtemperatur på 62 grader.
Du kan selvfølgelig også komme den på grillen.
No Comments