Aftensmad Opskrifter

Forloren hare med feta – et nemt og lækkert farsbrød

Forloren hare farsbrød opskrift

Forloren hare med feta er et nemt og velsmagende farsbrød – find opskriften her

Forloren hare med feta eller farsbrød, hvis du hellere vil kalde det det, er en nem og lækker fadret. Den laves af hakket svinekød eller du kan bruge hakket kalv og flæsk. Det er en smagssag.

Til mit farsbrød, har jeg krydret med frisk hakket persille og puck ost.. Begge dele giver en dejlig smag til farsbrødet og puck osten giver farsbrødet en mere sammenhængende smag, synes jeg. Det er selvfølgelig en smagssag. I stedet for puck ost kan du bruge en feta.

Opskriften på min forloren hare med feta finder du nederst på siden her i en printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Forloren hare eller farsbrød?

Hvad er forloren hare?

Forloren hare er et farsbrød, som bliver bagt i ovnen. Det har intet med en hare at gøre, men laves af svinekød eller hakket kalv og flæsk. Laver man den traditionelle version kommes der røget spæk på farsbrødet, men de nyere opskrifter bruger bacon (det gør jeg også her)

Hvorfor hedder det forloren hare?

Forloren betyder falsk, kunstig, uægte og der er derfor tale om en snyde hare.

Kan man fryse farsbrød?

Ja det kan du godt. Laver du en større portion, kan du nemt dele farsbrødet og fryse en del af det til en anden dag.

Kan farsbrødet fryses før tilberedning?

Ja eller nej. Farsbrødet kan godt fryses før tilberedning. Det er dog ikke en god idé, da farsen allerede er krydret, hvilket vil kunne give en harsk smag. Tilbered derfor dit farsbrød og frys det ned bagefter.

Hvor meget kød skal man beregne pr. person?

Til hverdagsmad er en god tommelfingerregel 100-150 g kød pr. person. Til farsbrødet her kommes der også grønt i og derfor kan du godt bruge en mindre mængde kød end ved rene kødretter.

Farsbrød med grøntsager

Vil du gerne have lidt mere grønt i dit farsbrød, kan du sagtens tilføje grøntsager til dejen.

I min opskrift har jeg tilføjet revet squash. Du kan dog også sagtens komme andre grøntsager i.

Brug f.eks.

  • Peberfrugt
  • Gulerødder
  • Porrer
  • Spinat
  • Pastinak
  • Persillerod

Riv eller hak dine grøntsager, så de kan blandes godt med farsen. På den måde får dit farsbrød også en mere ensartet konsistens.

Bruger du spinat fra frost, skal du huske at hælde væden fra. Det kan også kræve lidt mere til at opsuge væden i dit farsbrød. Her bruger jeg gerne havregryn.

Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Forloren hare / farsbrød – video

Tilbehør til forloren hare / farsbrød

Ligesom du selv kan variere grøntsager i farsbrødet (hvis du gerne vil have grøntsager til), kan du også variere tilbehøret lige efter din smag.

Lav kartofler til, det kan både være kogte kartofler, hasselback kartofler, hjemmelavede pomfritter eller lige den måde du bedst kan lide kartofler til.

Du kan også sagtens lave en lækker salat. Idéer til salater, kan du finde lige her: #Salat

Til min forloren hare her lavede jeg en gang rodfrugter. På den måde kunne jeg lave to fadretter klar på en gang, som bare skulle i ovnen.


Farsbrød med bagte rodfrugter
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Opskriften på min forloren hare med feta finder du nederst på siden her i en fin printvenlig version, som du nemt kan tage med i køkkenet.

Vil du gerne finde flere opskrifter med svinekød, har jeg samlet dem lige her: #Svinekød

Rigtig god fornøjelse.

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Forloren hare med feta – et nemt og lækkert farsbrød
Forb. tid
15 min
Tilb. tid
40 min
 

Opskriften på det her nemme og lækre farsbrød er perfekt til de dage, hvor det skal gå lidt stærkt og til når du har gæster. Gør fadet klar og sæt det i ovnen og brug tiden med dine gæster i stedet for at stå i køkkenet.

Ret: Hovedret
Antal: 4 personer
Forfatter: Home by Bianca
Ingredienser
  • 400 g hakket svinekød (eller hakket kalv og flæsk)
  • 1 løg
  • 1 squash (du kan også bruge andre grøntsager)
  • 1 håndfuld frisk perrsille
  • 200 g puck ost eller feta
  • 1 æg
  • dl mælk
  • 2 dl havregryn (måske mere afhængig af konsistensen på din fars)
  • Salt og peber
  • 1 pk bacon
Sådan gør du
  1. Kom det hakkede kød i en skål.

  2. Skræl og hak løget fint og kom det op i skålen.

  3. Vask squashen, riv den fint og kom den i skålen.

    Forloren hare farsbrød opskrift
  4. Hak persillen og tilføj den til skålen.

  5. Kom puck ost i en lille skål og mos den med en gaffel. Tilføj osten til de øvrige ingredienser.

  6. Kom herefter æg, mælk og havregryn i skålen og rør det sammen med en elpisker. Brug kødkrogene.

    Forloren hare farsbrød opskrift
  7. Afhængig af typen af grøntsager, kan din fars være for våd. Her tilføjes lidt flere havregryn til farsen har den ønskede konsistens.

    Forloren hare farsbrød opskrift
  8. Saml farsen i et ovnfast fad og kom bacon på toppen.

    Forloren hare farsbrød opskrift
  9. Bag dit farsbrød ved 200 grader varmluft i 35-45 minutter.

    Forloren hare farsbrød opskrift

Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Forloren hare farsbrød opskrift
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Opskrift Vurdering