Aftensmad Mad og kager Opskrifter Stop spild af mad

Forårsruller

Jeg har længe gerne ville forsøge mig med at lave mine egne forårsruller. Derfor havde jeg købt et par pakker rispapir i Søstrene Grene, som bare har ventet på jeg fik skrevet det på madplanen.

Vi fortryder begge, at der er gået så lang tid inden det blev prøvet af, for det smager altså super godt. Samtidig er det fantastisk med alle de lækre grøntsager man kan komme i, det er kun ens smagsløg der sætter begrænsningen.

Vores bord endte derfor med at se således ud:

Vi havde valgt at tage en masse forskelligt. Så kunne resterne blive brugt i en wokret dagen efter. Der endte derfor med at være følgende fyld på bordet:

Rød snack peber
Mozeralla
Squash
Gulerødder
Hvidkål
Avocado
Kogt kylling
Rød peberfrugt
Lucerne spirer
Dyppesovs

På den måde kunne vi selv styre hvad vi lige syntes smagte godt.

I midten står en tallerken med vand, den blev skiftet ud til en større skål. Heri lagde vi rispapiret efterhånden, så vi hele tiden kunne samle en ny forårsrulle. Det er da nemt.

Det der hittede allermest var vores dyppesovs. Den gav et super lækkert pift til forårsrullerne og vi endte derfor med at komme det indeni forårsrullerne.

Opskriften skyndte vi os derfor at skrive ned:

Dyppesovs
4 spsk fiskesauce
1/4 dl limesaft
2 spsk sukker
1 fed hakket hvidløg
½ tsk sambal oelek

Det hele røres godt sammen.

Selvom det ikke lyder af meget, passer det fint til 2 personer.

Vi synes dog begge, at det var vildt svært at samle rispapiret om grøntsagerne, så kønne blev vores forårsruller altså ikke.

You Might Also Like

No Comments

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Det vil han elske. Især hvis du også laver dyppesaucen til. Mums 🙂

  • Reply
    Agnethe Vinther Thorsen
    4. april 2016 at 14:54

    Uhmm det ser lækkert ud – jeg selv har kun kendt til den dybtstegte af slagsen, men måske man skulle prøve sådan en fætter der, hvis man kan lokke manden med på det 😉

  • Reply
    gittemarie
    4. april 2016 at 14:54

    i skal bare stramme rullerne mere 😉 prøv med stegt andebryst … det smager fantastisk 😉

  • Reply
    gittemarie
    4. april 2016 at 14:54

    i skal bare stramme rullerne mere 😉 prøv med stegt andebryst … det smager fantastisk 😉

  • Reply
    Bianca
    4. april 2016 at 14:54

    Det kan du roligt gøre. Det lyder vist mere uoverskueligt end det er. Det smager godt og er altså super sjovt at lave også 🙂 Kun plusser 😉

  • Reply
    Sofie
    4. april 2016 at 14:54

    Jeg har heller ikke forsøgt mig med forårsruller før, men har også haft lyst til det længe. Nu blev jeg igen inspireret til at gå videre med det "projekt" 🙂
    Det ser virkelig lækkert ud.
    Mvh Sofie

  • Reply
    Bianca
    28. september 2016 at 16:49

    Tak for fiffet gittemarie. Synes bare det knækkede når vi forsøgte at stramme det. Men det må jo bare prøves igen 😉

Leave a Reply