Aftensmad Opskrifter Stop spild af mad

Meal prep opskrifter – nemme retter med kylling til 5 dage

Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling

Vil du gerne forberede flere retter på en gang, så finder du her meal prep opskrifter til 5 dage

Har du ligesom jeg, en travl hverdag med arbejde, familie, fritidsaktiviteter og hvad der ellers lige kommer dumpende. Så kan det det aftensmad godt være lidt uoverskueligt.

For et par år siden, var jeg græsenke over en længere periode med 2 små børn, som også skulle hentes i hver sin institution. Det betød at maden ofte blev nem fingermad til børnene, så jeg var sikker på, at de fik noget at spise. Desværre betød det ofte, at jeg ikke rigtigt selv fik spist noget.

Det ville jeg gerne lave om på, så derfor dykkede jeg lidt dybere ned i food prep / meal prep opskrifter. Det måtte være muligt at lave spændende måltider, som både børnene og jeg gad spise.

Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Madplan med foodprep

Her har jeg lavet alt klar på en gang og variationen er ikke så stor. Vil du i stedet gerne have en madplan, hvor du har forskellige retter, som du foodprepper til, så laver jeg hver måned en madplan med foodprep liste.

Madplan med foodprep august
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Madplan februar med foodprep

Food prep opbevaring

Det jeg oftest bliver spurgt om, når jeg taler om food prep / meal prep opskrifter er, hvordan jeg sørger for at det kan holde en hel uge.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi ikke rigtigt kigger på holdbarhedsmærkater herhjemme. Vi lugter til og smager på maden, for at se om det stadig kan holde sig. Noget mad oplever jeg kan holde sig kortere tid end den dato, der står på pakken. Andet oplever jeg kan holde sig i længere tid. Datoerne er for mig en rettesnor, men det er mine sanser, jeg læner mig op ad.

Sammenkogte retter, kan som tommelfingerregel holde sig ca. 5 dage i køleskabet. Det samme gælder for kogte grøntsager.

Opbevaring

Når jeg tilbereder retter, som skal kunne holde sig lidt længere bruger jeg glasfade med låg til. Jeg har sørget for at have fade, der kan lukkes tæt og som også kan fryses. Det gør det lidt nemmere. Du kan dog også sagtens bruge en plastik bøtte med tætsluttende låg.

Det vigtigste er, at du ikke har bøtterne frem og tilbage flere gange, I stedet skal du tilberede din ret og få den på køl og så kun tage det ud, som du skal bruge. På den måde holder retten den afkølede temperatur i stedet for de temperaturudsving den får, når den tages frem og tilbage.


Jeg bruger vakuumbeholdere fra Zwilling, som sørger for at holde maden frisk længere og samtidig kan tåle at komme både i opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og fryser ned til -20° C. De også ovnfaste op til 180° C – dog uden låg. Find dem her (reklamelink): Køb ‘Zwilling Fresh & Save vakuumbeholdere’ her


Food prep generelt

Du kan sagtens food preppe dele af din mad uden at tilberede retten helt færdigt, som jeg har gjort her.

Jeg laver gerne en madplan hver uge og ud fra den food prepper vi det, som kan lade sig gøre. På den måde står vi så lidt som muligt i køkkenet på hverdagsaftener.

Vi er samtidig også dem, der gerne laver mad, så der er rester. På den måde kan vi også springe en dags madlavning over der eller der er til madpakkerne. Det er helt klart en smagssag.

Vil du gerne læse mere om, hvordan du kan food preppe ud fra din madplan, så har jeg lavet en lille guide her:

FOOD PREP - sådan gør du
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk
Hvorfor food prep?

Jeg food prepper for overskueligheden. Det er nemmere at skrælle og hakke f.eks. gulerødder til hele ugen på en gang. På den måde er det også hurtigere at komme de forskellige grøntsager i retterne i løbet af ugen.

Hvordan ved man hvad der skal food preppes?

Hos os laver vi en madplan. Det er ud fra den madplan, at jeg ser på hvad der skal / kan food preppes.


Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

Meal prep – 5 dage med kylling

Nederst på siden her finder du opskriften til at lave mad til 5 dage på en gang. Jeg har taget udgangspunkt i 1 voksen + lidt ekstra til børn eller madpakker.

Opskriften er lavet ud fra mit udgangspunkt. Du kan selvfølgelig erstatte grønt med noget du bedre kan lide, eller tilføje ekstra af det ene eller andet. Idéen er, at det skal være nemt.

Det tager ikke lang tid at forberede maden. Da jeg vælger at holde de enkelte ingredienser for sig selv, er der større sandsynlighed for at mindste også vil smage. Det er kun en enkelt af retterne, som bliver blandet inden servering.

Jeg har taget udgangspunkt i retter med kylling, fordi det er nemt at tilberede et lækkert stykke kylling og det kun er din egen smagssløg, som sætter grænsen for hvordan du varierer retterne.

Vil du gerne inspireres til mere food prep, så har jeg samlet mine opskrifter lige her: #foodprep

Signatur
Foodprep - ingrediensliste

Ingrediensliste A-Å

Har du rester i køleskab og fryser eller vil du gerne blive klogere på foodprep, så finder du min ingrediensliste A-Å lige her:

Ingrediensliste A-Å – Bliv klogere på foodprep her

Her finder du mig

Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.

Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca 

På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.

Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.

5 fra 1 stemme
Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
Meal prep – 5 dage med kylling

Meningen er at der er en ret til 1 person og så skal der være lidt ekstra, som børnene kan smage på, tilsæt evt. lidt ekstra til fadene, hvis dine børn ikke er småt-spisende som mine. Du kan sagtens variere mængderne, hvis I er to eller flere personer.

Ret: Hovedret
Antal: 1 person
Ingredienser
  • 3 store kyllingefileter
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 broccoli (ca. 200 g)
  • 8 gulerødder
  • 1 stor sød kartoffel (ca. 250 g)
  • 200 g rosenkål
  • 2 squash
  • 1 dåse majs (200 g)
  • 100 g ærter
  • 200 g cherrytomater
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Fuldkornsris
  • Tørret oregano
  • Tørret rosmarin
  • Peber
  • Barbecuemarinade
Barbecuemarinade
  • 75 ml olie
  • 25 ml ketchup
  • 3/4 tsk. paprika
  • 2 spsk. brun farin
  • 2 spsk. soya
  • 2 spsk. citronsaft eller æblecidereddike
Sådan gør du
  1. De 5 versioner lyder således:

    1) Kylling, peberfrugt, broccoli, cherrytomater, gulerødder

    2) Kylling, sød kartoffel, rosenkål, broccoli, gulerødder

    3) Kylling, hakkede tomater, squash, peberfrugt, majs, ris (2 portioner)

    4) Kylling broccoli, peberfrugt, ris, ærter, majs

    5) Kylling, gulerødder, rosenkål, squash, cherrytomater

    Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
  2. Retterne 1, 2, 4 og 5 laves i 3 forskellige ildfaste fade og ret nr. 3 tilberedes i gryde.

1. fad barbecuemarineret kylling
  1. Kyllingen marineres aftenen før og kommes i en bøtte i køleskabet natten over.

  2. Kom kyllingestykkerne i et fad smurt med lidt olie og steg i 45 minutter ved 200 grader varmluft. (tiden kan variere afhængig af størrelsen på dine kyllingefilter)

2. fad
  1. Smør fadet med lidt olie

  2. Rens og skær følgende i passende størrelser:

    Peberfrugt (tag 1/3 fra og kom i en gryde)

    Broccoli

    Gulerødder

    Sød kartoffel

    Rosenkål

    Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
  3. Hæld olie over og drys med rosmarin.

  4. Steg ved 200 grader varmluft i 30 minutter.

3. fad
  1. Smør fadet med lidt olie.

  2. Rens og skær følgende i passende størrelser:

    Cherrytomater

    Squash (kom 1 i gryden)

    Majs (kom 100 g i gryden)

    Ærter

  3. Hæld olie over og drys med rosmarin.

  4. Steg ved 200 grader varmluft i 15-25 minutter.

Gryden (ret nr. 3)
  1. Steg peberfrugt, squash og majs i lidt olie.

  2. Tilsæt hakkede tomater og lad det koge op.

  3. Tilsæt 1 spsk tørret oregano og smag til med peber.

Ris
  1. Kog fuldkornsris svarende til 3 portioner.

Servering
  1. Skær kyllingen i skriver og server den sammen med det tilbehør der hører til den pågældende ret.

  2. Pak retterne i lufttætte beholdere, så du nemt kan tage den ret frem du skal bruge den pågældende dag.

    Jeg fryser retterne til de sidste 2 dage. Det kan være der sker noget uforudset i løbet af ugen og så er det ærgerligt, hvis det når at blive dårligt.

Meal prep opskrifter - 5 dage med kylling
Foto: Bianca – HomebyBianca.dk

April 2018

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Ingrediensliste a - å - Bliv klogere på foodprep her - Home by Bianca
    28. marts 2020 at 19:36

    […] Find opskrift mm. her: Foodprep – sunde og nemme retter med kylling til 5 dage […]

  • Reply
    Marlene Tandrup
    29. maj 2021 at 19:59

    Hej 😉
    Det sr virkelig lækkert ud, men jeg spekulerer på om det virkelig kan holde sig i fem dage på køl?

    • Reply
      Home by Bianca
      2. juni 2021 at 7:21

      Jeg fryser gerne de sidste par retter ned eller gemmer dem i en bøtte hvor du kan lave vakuum 🙂

  • Reply
    Susanne Laursen
    26. maj 2024 at 8:57

    5 stars
    Hej ❤️
    Allerførst vil jeg rose din hjemmeside, hjælper virkelig en som mig der er ide forladt i forhold til nem mad med på job 🤭
    Laver du madplaner eller er det kun den ene med kylling i 5 dage 🤔

    • Reply
      Home by Bianca
      27. maj 2024 at 16:45

      Mange tak Susanne. Det er jeg glad for at høre 🙂
      Jeg laver ikke fast madplaner, men har lavet et tema med en uges madplan pr. måned, hvor der er taget udgangspunkt i sæsonens grønt. Dem finder du lige her: https://www.homebybianca.dk/tag/madplan/
      Vh Bianca

Leave a Reply

Opskrift Vurdering