Her finder du boganmeldelsen af de 3 første bøger om Familien Winther
‘Familien Winther’, ‘Hvis du vil have mig’ og ‘Rosenhavens hemmeligheder’ er modtaget til anmeldelse.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Fakta om bøgerne:
- Forfatter: Katrine Wessel
- Titler: Bog 1: Familien Winther, Bog 2: Hvis du vil have mig og Bog 3: Rosenhavens hemmeligheder
- Udgivelsesdato: 14. januar 2021
- Forlag: Hr. Ferdinans
Om bøgerne – fra pressebrevet
Dynastiet Winther – En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overd¨ådige herskabstuer og i de travle sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.
Der er foreløbig 6 bind om Winther-dynastiet, så der er mere hvor det kommer fra når læseren bliver hooked på Katrine Wessels stort anlagte serie – med kærlighed, dramatik og skjulte hemmeligheder.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Fra bogens bagside – Familien Winther
I Trondhjem hviler alles øjne på Cecilia Winther og det perfekte liv, hun igennem årtier har skabt sammen med sin mand Karl i deres smukke hjem i Kjøpmanngaten.
Men tiderne ændrer sig, og gamle traditioner og formuer står for fald. Og da Cecilias ældste søn i 1898 flytter hjem til byen sammen med sin hustri Ellinor, mærker Cecilia fundamentet vakle under sig. For Ellinor er nyrig, frisindet og moderne, og hun stiller spørgsmålstegn ved alt i Cecilias liv.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Boganmeldelse – Familien Winther
I første bog med Familien Winther har Katrine fuld fokus på selve familie dynamikken. På hvordan man opfører sig rigtigt i de fine kredse. Der er ikke noget der må stikke udenfor – især ikke hvis du spørger Cecilia.
Da familiens ældste søn Christian kommer hjem med hans kone, er det ikke kun hans kone der skaber forandringer i Cecilias liv. Alt bliver vendt op og ned og Cecilia skal pludselig forholde sig til en helt anden hverdag.
Bogens omdrejningspunkt er selvfølgelig Cecilia. Men vi får også lov til at komme tættere på hendes mand Karl, datter Rose, yngste søn Frederik og ikke mindst den ældste søn Christian.
Karl har sine egne problemer med forretningen og det sømmer sig ikke at Cecilia blander sig.
Rose er ung og efter Cecilias mening alt for letpåvirkelig. Derfor giver det store problemer, da Rose kaster sin kærlighed på en bejler, som bestemt ikke lever op til de forventninger Cecilia, har til en mand til Rose.
Hun tager Karl med på råd, men skal også forholde sig til, at Christian er flyttet ind sammen med hans kone Ellinor. Ellinor, som efter Cecilias mening er alt for frisindet.
Samtidig bekymrer hun sig om den yngste søn Frederik, som var meget syg som barn og derfor halter en smule. Hvilket påvirker ham mere end han giver udtryk for.
Det store ansvar for overtagelsen af forretningen hviler på den ældste søn Christians skuldre. Han er ikke altid enig med sin far og det giver problemer i den familie dynamik, som Cecilia skatter så højt.
Katrine inviterer os ind bag facaden på et tidspunkt, hvor der er forandringer i familien sammensætning. Børnene er blevet store og der sker forandringer i verdenen. Cecilia er nødt til at forholde sig til det hele på en gang.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Fra bogens bagside – Hvis du vil have mig
Karen Moen har store drømme om at blive lærer, men da faren dør, må hun hjem og tjene. Hun kommer i huset hos byens rigeste familie, familien Winther, men drømmen om et andet og bedre liv lever videre. Da hun lærer den oprørske Alfred at kende, bliver hun tvunget til at træffe en afgørende beslutning.
Den yngste søn hos familien Winther, Frederik, har fået sit liv vendt på hovedet. Med ét er han arving til Winther-dynastiet – og det store ansvar det medfører. Ansvaret bliver ikke letter at bære, da han forelsker sig i Emme, en fattig servitrice, der slet ikke passer ind hos familien Winther.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Boganmeldelse – Hvis du vil have mig
Her i bog nr. 2 om familien Winther er fokus på Karen og hendes liv hos familien Winther. Ud fra Karens synspunkt kommer vi tættere på familien og den nye dynamik, som har fulgt i kølvandet på begivenhederne i bog 1: Familien Winther.
Det er nu Frederik, der står for forretningen og selvom han gør sit bedste, savner han faderens opbakning. Karl har imidlertid sine egne bekymringer og tager sig slet ikke af hvad, der sker med forretningen.
Frederik er derfor nødt til at lægge alle sine planer om at blive arkitekt på hylden og gå i gang med arbejdet. Imens forelsker han sig. Med et håb om at kunne bejle til den søde servitrice Emma, lader han drømmene komme tæt på. Virkeligheden ender dog med at indhente ham
Imens er Karen blevet ansvarlig for at tage sig i Rose i familien Winthers hus og hun bliver derfor sat i situationer, hvor hun skal beslutte hvilken side hun er på. Sin egen og dem hun holder af eller familien Winther.
I bog 2: Hvis du vil have mig, har Cecilia stadig en fremtrædende rolle, men børnene Frederik og Rose kommer til at have stor betydning for bogens handling.
Katrine lader os komme tættere på tjenerstaben gennem Karen Moen. Det giver en vinkel, som forklarer verdenens forandring og hvordan det påvirker familien Winther. Det giver en god måde at lukke os ind i den verden, som hele tiden påvirker den familie. Som du som læser ikke kan lade være med at holde af og ønske det bedste.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Fra bogens bagside – Rosenhavens hemmeligheder
Forkælede og egenrådige Rose Winther drømmer om den store kærlighed. Efter en uheldig affære sendes hun væk, til sine bedsteforældre på Oaktree Manor i England. Da Rose ankommer, får hun en kold modtagelse; bedstefaren ligger for døden, bedstemoren er skrap og utilnærmelig, og Roses tante Elizabeth er tavs som graven.
Langsomt fornemmer Rosen aftegningerne af en mørk familie hemmelighed, som for mange år siden gjorde et varm og kærligt hjem til et koldt og uhyggeligt sted. Og da Oaktree Manors arving, den unge Dimpy Ashmore, en dag kommer på besøg, bliver der vendt op og ned på alting.
Boganmeldelse – Rosenhavens hemmeligheder
Her i bog 3: Rosenhavens hemmeligheder får vi fuldt fokus på Rose. Cecilia og Karl har til sidst ikke set andre muligheder end at sende Rose til England. Her bliver hun forhåbentligt klogere og glemmer alt om hendes bejler. En bejler, som hendes forældre finder så upassende, at hun ligefrem bliver sendt væk.
Hun har fået Karen Moen med til England, som hendes anstandsdame. Karen kommer dog til at spille en mindre rolle i England end man kunne forvente, da der ikke kommer mange gæster på Oaktree Manor.
I England bliver Rose voksen. Samtidig med at hun skaber uro i den boble, som hendes bedsteforældre har gemt sig i sammen med tanten Elizabeth. Roses nysgerrighed er ikke blevet mindre med alderen og hun stiller spørgsmål ved ting, som hendes bedstemor bestemt ikke vil have frem i lyset.
Da Cecilias fætter og arving til Oeaktree Manor ankommer, kommer der lidt mere liv. Ikke mindst, da hans mor gør sin entre og de beslutter at blive på Oaktree Manor hele sommeren. Rose, der havde en klar forventning om ikke at blive så længe, ser herefter frem til, at der i det mindste kommer lidt liv i huset og det må man sige, at der gør.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Min bedømmelse
Alle 3 bøger fangede mig fra første side. Der er skruet helt op for romantikken samtidig med at vi kommer helt tæt på 1800-tallets udfordringer.
Kathrine skriver på en letlæselig måde, som guider dig igennem handlingen. Hendes beskrivelse af handlingens personer, giver dig lyst til at lære dem bedre at kende. Du får en forklaring på deres måde at agere på, samtidig med at du ikke kan lade være med at holde af dem og ønske dem alle det bedste.
Er du til historiske romaner, så er den her serie den helt rigtige at gå i gang med. Jeg venter spændt på at læse mere til familien Winther i de kommende bøger.
Køb bøgerne hos Saxo.com her (reklamelink):
Bog 1: Familien Winther
Bog 2: Hvis du vil have mig
Bog 3 Rosenhavens hemmeligheder
Rigtig god fornøjelse med læsningen.
Vil du se flere af mine boganmeldelser, så har jeg samlet dem allesammen lige her: Boganmeldelse
Her finder du mig
Du er altid velkommen til at kigge forbi min instagram @homebybianca, hvor jeg deler billeder af mine opskrifter, lidt af mine kreative input og livet som mor.
Bloggen kan også findes på facebook, hvor jeg løbende ligger links til de nye indlæg op. Bloggens facebookside findes her Home by Bianca
På Pinterest pinner jeg opskrifter, kreative input og skøn inspiration under navnet Home by Bianca.
Er der noget du mangler eller gerne vil vide mere om, så er du altid velkommen til at spørge.
No Comments